Jeg ved godt det er jul, men...

Hvis noget bliver min død på dette studie, så er det det linjefag jeg desperat valgte fordi man SKULLE vælge noget kreativt: billedkunst. Jeg synes ellers det var så hyyyg'ligt før i tiden at sidde og lave mine kedelige spartel-malerier eller skitsetegninger, og så var de jo også pæne som pynt... Problemet er bare, at "spartel-malerier", "pæn" og "pynt" er nogle af de værste fy-ord man kan bruge hvis man har tænkt sig at tage billedkunst seriøst.

Og jeg vil virkelig gerne tage billedkunst seriøst! Men det dræber bare lysten SÅ meget, når der er flere regler og mere teori end i den værste matematiktime (ja ja, det var lige det værste jeg kunne finde på). Så i stedet for at føle det er godt at lære en masse nye teknikker og i stedet for at elske at forbedre mig, så sidder jeg fuldstændig febrilsk og skribler på samme stykke papir indtil der går hul i det, og synes efterhånden, at jo mere jeg prøver, des mere ligner det Jakobs tegninger - eller forsøg på samme.

Og jeg skal til eksamen i lortet til sommer! Bæ!

Pyh, jeg bliver helt stakåndet bare af at skrive om det...

Faktisk tror jeg jeg skal bruge en papirspose...

AAAaaarrrgghh!!!

Dear Penis

Den her er til min far og resten af Sydbanks besætning. (Jeg VED I læser med, og jeg VED I synes den er sjov!)

Man ved man er mor til en lille tumling, når...

... julepynten pr. automatik bliver placeret i min. 1,5 meters højde.

... "et langt bad" bestemt må betyde et langt badekar.

... lattermusklen bliver mere trænet end nogen anden muskel i kroppen.

... man først virkelig begynder at blive nervøs hvis der bliver stille.

... man har oplevet en kærlighed så voldsom, at den virkelig kan gøre fysisk ondt.

... kaffe er uundværligt.

... 70 % af ens daglige udtalelser består af ordene: "Hvaa' deeet?"

... kl. 18.00 ikke længere er sidst på eftermiddagen, men et godt stykke oppe på aftenen.

... man går og nynner en sang man synes er vildt god i en halv dag, før man opdager det er "jeg ved en lærkerede".

... man pludselig opdager, at man sidder med en sut i munden, og ikke kan huske hvor længe man har gjort det.

Bla bla - politik

Vor kære ministre kan åbenbart trylle.
Jeg kan desværre ikke huske hvem der stod bag udtalelsen jeg hørte forleden, nemlig at det sagtens kan lade sig gøre BÅDE at styrke velfærdet OG give store skattelettelser. Men det skulle da ikke undre mig hvis det var Bent B., den sjover.
Kan vi venligst godt blive enige om, at det IKKE er muligt!? Med mindre selvfølgelig der lige pludselig dumper en god pose uventede penge lige ned i skødet på hele Danmarks Franz Jäger, men jeg tvivler på det bliver i dette århundrede.
Jeg er træt af, at politikere har så travlt med at fedte sig ind hos vælgerne, at de lader utallige ting glide ud af deres gab, som slet ikke stemmer overens med den virkelige verden. Faktisk bliver jeg nogle gange i tvivl om, om Christiansborg egentlig er en del af vores verden?? Måske er det i virkeligheden ligesom i filmen The Truman Show, hvor de sidder og leger med os som om det bare var et spil?
"Skal vi prøve at gøre livet rigtig surt for den der gruppe unge dernede?"
"Ja, lad os det! Skal vi ikke tage det der hus fra dem, som er det eneste de har, og så se hvordan de reagerer?"
"Jo. Og dog... Det er ikke skægt nok. Der skal mere til. Ah, nu ved jeg det! Vi giver huset til nogle fundamentalistiske kristne, som hader alt det de unge står for!"

Livet ser sikkert helt anderledes ud, set fra et vindue på Borgen. Sådan virker det i hvert fald.
Efterhånden er det, som drejer sig om mennesker og liv, så lille en procentdel af politikernes bevidsthed. Det drejer sig om, at det skal lyde godt og se godt ud. Slut prut.
F.eks. lyder det så smukt når statsmedisteren fortæller om alle de mange han har fået i arbejde. Og det er også flot, virkelig! Men der findes også andre mennesker, mennesker, som ikke kan arbejde. Det er mennesker, som f.eks. må tilbringe deres december-nætter på en bænk i hjertet af København, mellem lys fra utallige julepyntede stuer. Om han vil eller ej, så er han altså også nødt til at tage sig af dem. Og hvad der ikke står på hans papir, men som man oplever hvis man bevæger sig ud i den virkelige verden, er, at dem bliver der faktisk også flere af. Men det er selvfølgelig et værre bøvl med dem, især fordi det ikke er sikkert at de nogensinde bliver til gavn for samfundet, selvom man hjælper dem. Så behøver vi virkelig bruge vores energi og ressourcer på det??
Ja, for fjuland!! Det er sgu da mennesker!

Jeg siger: gør nu noget for velfærden og så drop skattelettelserne. På trods af min sølle SU vil jeg gerne hjælpe til med at få ham på bænken ind i en af stuerne. Eller endnu bedre: drop skattelettelserne OG sæt afgifter på motorvejene, hæv afgifterne på bilerne, gør sprut, smøger og kaffe SIIIIIINDSSVAGT dyrt... Og se hvordan pengene vil rulle ind lige til at smide i nakken på dem, der ikke har råd til spindoktor og ministerbil.

Facebook.

Hva' saaaaat'n er det der Facebook nu for noget pjat?? Jeg har kæmpet med næb og kløer for ikke at blive rodet ud i sådan noget smuds, men tænkte til sidst (naive Tania, naive Tania, naive Tania) at jeg vel godt bare lige kunne se hvad det var for noget. DOH!

"Guuuuud, ham kender jeg da!" - KLIK: add to friends.
"Eeeejjjj, der er en af dem fra Århus!" - KLIK: add to friends.

Og pludselig har man brugt flere timer på det vanedannende cyber-LSD. Det er noget skidt, ikke mindst fordi jeg jævnligt har growlet af Palle over den voldsomme mængde tid han bruger på Hattrick. Så hvis han spørger, så laver jeg lektier...

Lidt om jul

For det meste hader jeg mørket og kulden. Ikke i dag.
Jakob og jeg stod op kl. 5.30 og tændte stearinlys og lavede kaffe. Så satte vi julemusik på og gik i køkkenet. Jakob sad på gulvet og lavede usynlig mad i mit store dejfad, som jeg engang imellem skulle smage, mens jeg gik igang over komfuret. Nu står karamelmassen og køler af så den kan skæres ud til lækre små jule-karameller. Skønt. Bagte pebernødder i går og skal vist også have gang i Liselottes karamelsmør senere - måske med lidt kanel i i anledning af total yndlings-højtid?
Julen er skøn fordi man et kort øjeblik har lov til at glemme (læs: fortrænge) ting som f.eks. snarlig praktik, kulde, stress, sygdom og folketingsvalgets udfald.

Ich kapituliere niemals!!

Gnæk gnæk gnæk...
Jeg har ikke tid til meget, men den her havde jeg altså lige tid til.
Skægt...

Wooow... syret, mand...

Dét her er bedre end tryllekunst for mig! Det går fuldstændigt over min - ellers meget vidt-spændende - forstand, at folk kan lære sig selv det her. Jeg ELSKER popping! Vil så gerne selv danse, og jeg er vild med standarddans og alt andet. Men jeg er altså sikker på, at hvis man kan poppe - så kan man alt! Tag jer lige tid til at se de her klip, om end de er en smule slørede, for det er altså det værd!
(På første klip er det altså den SIDSTE danser der er den sejeste)

Gummi-dreng

Pacman

Hej! -Hvem er du?

Nogle gange har jeg en mistanke om, at der er et stort sort hul i min hukommelse, som bevirker, at personer, der har krydset min vej i en eller anden sammenhæng tidligere i livet, simpelthen ikke eksisterer i min bevidsthed - i hvert fald som bekendte. Desværre gør jeg jo i deres. OG DET ER SÅ PINLIGT pludselig at møde disse personer, som snakker til mig som om vi engang har indgået en blodpagt om altid at være bedste venner... og så er jeg blank på både navn og ansigt.

Det skete idag. En stakkels pige (stakkels, fordi jeg tror sagtens hun kunne fornemme, at det eneste der gik gennem mit hoved var et desperat: "hvem er du, hvem er du, hvem er du...?") kom hen til mig og gik straks igang med det lange referat af, hvad der er sket i hendes liv siden vi sidst sås ("Hvornår var det, hvornår var det, hvornår var det...?"). Desuden viste hun sin irriterende lille mave frem og annoncerede stolt, at "nu var det hendes tur" (ok, så jeg har altså mødt hende inden for de sidste to år...?), og at hun kun havde to måneder til termin (Grrrrrr, hun lignede én der bare lige havde spist en god frokost!). Vi snakkede længe, og jeg nikkede og smilede selvfølgelig og fortalte om mit liv, og forsøgte at undgå øjenkontakt og afsløre det kæmpestore spørgsmålstegn der var printet ind i hele mit ansigt.
Jeg var helt flov da jeg gik derfra, og kæmper stadig med at fremtvinge noget der ligner en erindring om hvor og hvornår denne pige har optrådt i mit liv. Men jeg er blank. Fuldstændig blank. Der er INTET der dæmrer. Det er simpelthen for pinligt.

Ups.

Det kan være mere interessant end man umiddelbart skulle tro, at være kameramand på Station 2.
Se selv: http://www.jegergrim.com/film/?a=sevideo&i=2678

Kuldegysninger

Meget andet er der ikke at sige. Jo, hvis ikke I har set filmen, så kom igang!
Enjoy.

Update på mit liv:

• Har netop læst dansk. Om nykritiske, konstruktivistiske, strukturalistiske og postmoderne analysemetoder. MAJE spændende...
• Kæresten lavede popcorn, og jeg fik lidt af dem op til mit lektie-bord, fordi "jeg da også skulle mærke at det er Champions League-dag".
• Jakob går og går. Han er så stolt. Og moderen ligeså.
• Dilemmaet om baby nummer to er stadig et dilemma. Lige nu er pladsmangel hovedproblemet.
• Jeg stikker af hjemmefra i weekenden, for at lægge al min fokus på billedkunst. Ved bare ikke hvorhen. Nogen der har et sommerhus jeg kan låne gratis??
• Jeg har spist mine popcorn, men der er stadig Champions League.
• Jeg har opdaget, at jeg synes engelsk grammatik er spændende. *CHOK*
• Jeg har også opdaget, at nykritiske, konstruktivistiske, strukturalistiske og postmoderne analysemetoder er lige så godt som varm mælk og sovepiller.
• Kan man ikke godt have to børn til at dele et værelse på 6 m2?
• Hjørnespark. Stadig Champions League. Jeg går i seng nu.

Miss Sanne

Fåååååårrrrk, hvor jeg dog brækker mig over 'alt-for-længe-mørkt-om-morgenen-vejr'!!!
(Jeg har sagt det før: Jeg er IKKE en af dem, som "bare kan finde noget godt i al slags vejr", som kalder regn og rusk for "et rigtigt dragevejr", og som "ææææælsker at komme ud og blive rusket igennem, for man bliver bare så frisk af det!").

Har ikke lyst til andet end at drikke kaffe og ryge smøger. Jo, det skulle da lige være at deltage i et evt. oprør, en demonstration udenfor Christiansborg, med kæmpe bannere med teksten: "Fjern efteråret før topskatten!", og horder af med-snottede, som råber: "Aldrig mere influenza! Aldrig mere influenza!" Nå ja, de kan jo tilsyneladende efterhånden lovgive om hvad som helst, så hvorfor ikke..?

Nå, men når det sure opstød så har fundet vej fra mavesækken og ind på bloggen, så er det tid til en hel anden ting:
Advarsel: De følgende oplysninger har et udelukkende kommercielt indhold:
En ny blogger er født, og hun er værd at tage et kig på. Dejlig pige med et dejligt hjerte:
Miss Sanne.

Har fri idag...

... Det manglede også bare, for jeg skal i skole i weekenden! Hvem tror de de er? Tror de jeg tager den her uddannelse for min EGEN skyld?? Eller... wait a minute..? Hmm... Ok ok, jeg tager afsted med et smil på lørdag. SELVOM min kalender (ikke mindst i weekenderne) er ved at sprænges af "husk at..", "deadline.." og "husk at..".
Jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg er bare ikke særlig overskudsagtig, og nogle gange kan jeg få stress af at skulle overskue at fylde benzin på bilen eller afkalke kaffemaskinen.

Anyway: nu har jeg startet min playlist kaldet "Tania - glad", som er en broget blanding - bl.a. med Gnags, Inner Circle, Rage Against the Machine, Kashmir, Marilyn Manson og En Vogue - og så vil jeg forsøge at blive det. Altså glad. For jeg begynder også at smitte af på både dreng og mand, og DET er usundt.

Og med dette musik bølgende ind i mine øregange er det tid til at tage nogle ting op til overvejelse; er det værd at gøre livet surt for os alle tre herhjemme, for at forsøge at tilfredsstille folk, som med spydige kommentarer minder om, at de ikke ser nok til mig, at de aldrig bliver inviteret, og at jeg generelt bør have dårlig samvittighed?

Er det ikke fuldstændig skørt, at jeg, når jeg så endelig har lidt tid, skynder mig at vise min tilstedeværelse hos de mennesker, som kræver mig, frem for dem jeg rent faktisk har lyst til at være sammen med??


Nyt emne:

Der har været adskillige indlæg om dette på bloggen, men jeg må igen have det ud af mit system.
Jeg er traaaaaat af Danmark!
Efter en skoleopgave, som drejede sig om at springe ud i en definition på begrebet dannelse (som om det er muligt), gik det endnu engang op for mig, hvor LIDT dannede vi er, på trods af vores ellers så "velfungerende velfærdssamfund" og demokrati. For fanden, hvor er vi da blevet gjort opmærksomme på vores rettigheder! Så meget, at vi er blevet blinde for alt andet. Vi er i forsvarsposition uafbrudt og klar med angreb, hvis nogen skulle så meget som vise tegn på at ville forlange noget af os. For vi skylder i hvert fald ikke nogen noget, og vi er i vores fulde ret til ikke at give nogen noget som helst!
Glemmer vi ikke, at der med rettigheder også følger pligter? Såsom f.eks. tillid? Vi aner ikke hvad det er mere. Vi skal sgu ikke stole på nogen, for det behøver vi ikke, og tænk nu hvis de ændrede på vores syn på verden. Det ville jo gøre os utrygge! Derfor er vores udgangspunkt: kender vi det ikke og forstår vi det ikke, så kan vi ikke lide det.
Og dem der sidder på toppen ved godt, at vi har det sådan. Derfor skal vi ensrettes. Der skal renses ud nu, for så får vi et mere trygt (=mere roligt, mere nemt) land. Lad os pakke alle de "forkerte" væk. Forstår ingen, at det gør os decideret dummere? Hvordan skal vi have mulighed for at reflektere og stille spørgsmålstegn ved noget som helst, at udvide vores horisont, hvis vi kender alt og alle fordi de er fuldstændig som os selv?

Hmmm... Det endte vist med at komme til at lyde som en frygt for noget der ligner Holocaust... (den glade musik har altså indtil videre ikke virket).. Det er måske at gå lige i overkanten, og jeg skal da også understrege, at jeg er glad for demokratiet og velfærdssamfundet. Pointen er, at vi er blevet snæversynede og bedrevidende, og jeg kan forestille mig, at èn som ser vores lille samfund udefra må finde os ufattelig arrogante. Vores etiske og moralske overvejelser er forsvindende små, fordi vi tror demokratiet et nok.

Konklusionen er vist bare, at jeg ønsker mig at besøge et sted, hvor de indre værdier og samspillet mellem to mennesker der møder hinanden som ligeværdige er vigtigere end de love, regler og retningslinjer der er nedskrevet i en eller anden regering.

Godmorgen

Efter i går aftes at have sniffet Otrivin op i de tvivlsomme åbninger i mit snudeskaft, som var det kokain og jeg Amy Winehouse, lykkedes det mig at få sovet ret godt i nat. Faktisk føler jeg næsten jeg er på vej til at blive rask. Og hvem vågner så med forkølelse op til begge ører?
Stakkels lille Jakob.
Det er tarveligt af livet.

Dilemma

Ak, et ret seriøst dilemma stakkels jeg befinder mig i lige nu - og faktisk har gjort længe.
(Og jo - denne gang ER det faktisk lidt seriøst!)

Jeg vil gerne have en baby mere. There. Eller... Jeg vil gerne have mange, men èn af gangen. Og jeg vil virkelig, virkelig, virkelig gerne have nummer to NU. Jeg tænker på det mange gange hver enenste dag, og kun èn ting står i vejen for det:

Jeg vil virkelig, virkelig, virkelig også gerne være færdig med mit studie til tiden (hvilket er om to år).
Problemet er, at skulle det ske, at jeg om knap et år igen ligger på fødeafdelingen og skriger "bloody murder", så jordemødrene og Palle skal slås om hvem der har mest ret til at stikke af, så hverken kan eller vil jeg kombinere studie og barsel igen, som jeg gjorde med Trolderik.
Og gør jeg ikke det, så betyder det i hvert fald et års udsættelse af titlen "færdiguddannet", og det ville bare ærge mig så meget.

Men min krop og min sjæl SKRIGER efter at være endnu mere mor, og jeg kan slet ikke finde ud af om det er dem eller hjernen der skal have lov at dominere.

Numerologi

Jeg tror jeg skal i Snupta og have et sæt filovis i morgen. Sådan et mangler jeg nemlig.


Kald mig plat, men jeg synes altså det er skægt!

Billeder

I forbindelse med noget skolearbejde, hvor vi skal perspektivere over forskellige kunstværker i forhold til religion, kom vi til at snakke om Michael Kvium. En af Danmarks mest interessante kunstnere, hvis I spørger mig.

Jeg mente nok at kunne huske, at jeg efter at have stiftet bekendtskab med ham i billedkunst på seminariet, bevidst har prøvet at gå i en stor bue udenom Kviums billeder, eller i hvert fald lukke øjnene. Ikke fordi han er en dårlig kunstner, eller fordi jeg ikke gider beskæftige mig med ham - simpelthen fordi de tager pusten fra mig, hans billeder.

Så idag tænkte jeg: "kan det nu også passe, at nogle malerier kan have den virkning på dig?", og søgte hans billeder på nettet. Og jo - det kan det. De vækker hundrede følelser på en gang, hans værker, især mange af de følelser man helst selv vil have under kontrol; væmmelse, had, ubehag, afmagt, sorg og angst. Nogle af dem vækker næsten et fysisk ubehag i mig, samtidig med, at jeg bliver fascineret af, hvordan det er muligt med et enkelt billede, at ramme mennesker så hårdt på den nerve, der sætter alle de følelser i gang.

Om man kan lide hans billeder eller ej, så kan man da ikke mene andet, end at han er en fantastisk kunstner; dèt her er ikke pynt - jeg tror næppe særlig mange mennesker vil have det hængende over sofaen - det er en dybt alvorlig, relevant og tankevækkende sag!

Michael Kvium - As Domestic as Milk and Oil I+II

Se mere Kvium på http://www.kopenhagen.dk/interviews/interviews/interview_michael_kvium/

Efter at have siddet og set på de her provokerende billeder, har man virkelig brug for noget fuldstændig ligegyldigt, noget man ikke skal tage stilling til, noget som er hyggeligt fordi det ikke behøver tolkning, noget der netop bare er pynt. Og derfor: Værsgo'! Billeder fra Harzen!

Ingen tid til blog...ning...

Jajaja folkens, jeg er kommet hjem igen, men har simpelthen sleeeet ikke tid til at blogge lige for tiden. Skole indebærer åbenbart lektier. Who would have known?
Jeg savner min sommerferie...

Turen går til Harzen!

- I morgen. Fire dage der hvor heksen kommer fra, så jeg skal nok føle mig hjemme. Det er måske ikke Kreta... Men det er årets eksotiske ferie, og skal nok blive sjovt.

Adieu!

Opgaven lyder:

"Lav et surrealistisk selvportræt som collage. Anvend et vellignende fotografi som forlæg, tag forstørrede kopier på kopimaskinen og lav eventuelle spaltninger eller åbninger i dit ansigt for at kunne skildre en indre verden af erindringer, drømme, følelser eller drifter. Anbring betydningsbærende elementer i baggrunden. Beskriv efterfølgende, hvad du mener at have udtrykt med dit billede. Søg inspiration i kunsten, f.eks. Wilhelm Freddie og Dalì."

... Og NUL inspiration! Hjælp mig! Inspirér!

Jakobs fødselsdag

Så er det allerede et år og et par dage siden jeg i umenneskelig smerte og frådende arrigskab skreg "Jeg kan ikke, jeg gør det aldrig mere, aaaarrrgh!"

Siden har han mange gange overbevist mig om, at jeg gerne gør det igen. Mange gange.

Hvis de alle bliver som ham skal jeg have et fodboldhold.

Stemning

Jeg forbandede det faktum, at det skulle blive dårligt vejr langt væk igår. Indtil jeg kiggede ud og så dette.

Haderslev er smuk om sommeren. Selv i dårligt vejr.

V's landsmøde

Nu skal den kære statsmedister og hele hans slæng af disciple sørme holde landsmøde i vores lille by, og oveni købet på hotellet hvor manden min arbejder som kok. Selvom jeg, barnlig som jeg er, fristes til at gå i garagen for at tælle malingresterne eller give Palle en opskrift på "chicken-sushi", så vil jeg for en god ordens skyld (i tilfælde af, at nogen skulle se dette og tro det er en seriøs trussel) LOVE, at jeg holder mig i skindet og bliver langt væk fra hotellet i weekenden. Ikke mindst fordi der - hvis man skal dømme efter opbuddet af bodyguards, politi og vagter - åbenbart forventes et enormt terrorangreb på den "store" mand, højst sandsynligt med selveste Osama i spidsen. Har I husket at tjekke om der mangler nogen passagerfly nogen steder?
Christ, Anders! Så er du heller ikke vigtigere! Hvis jeg var terrorist (og jeg understreger igen, at det er jeg IKKE - så tit), så ville der stå mange navne før dit på hitlisten.

Mere link

Nu jeg er igang med at smække en masse links på bloggen, så er jeg nødt til at give jer dette her også. Bobby McFerrin er den mest musikalske og talentfulde mand der har sat ben på Jorden! Og hvis jeg fik at vide jeg kun måtte opleve èn person live i hele mit liv, så ville jeg tage til koncert/workshop med ham!
Desværre er der ikke rigtig nogle specielt gode klip med ham på Youtube, men hvis I ikke kender ham (for andet end Don't Worry be Happy), så tjek det ud og bliv imponeret!

Musik, musik, musik

Hvor er Youtube da en fantastisk side! Blev lige inspireret af Prinsessens Mor og alle hendes links til at kigge lidt rundt derinde, og jeg opdager en masse nyt hver gang jeg gør det.
F.eks. har jeg lige opdaget, at mine elskede Muse har lavet en version af den sang, Jakob må være allermest offer for herhjemme. Min ellers noget så yndige sangstemme (???) må nu nok bukke sig i støvet for Matthew Bellamys røst, men jeg har jo heller ikke det vildeste rock-arrangement til at læne mig op ad.

Og nu jeg alligevel var derinde (på Youtube), så fandt jeg tilfældigvis en masse lækkert med en mand jeg næsten helt havde glemt: Tricky!
Til alle der også er fascinerede af denne fede og ret alternative musiker, så kommer der lige et par links.
Evolution Revolution Love (med Ed Kowalczyk)
Broken Homes (med PJ Harvey)
Og så selvfølgelig Poems, som er den fedeste!!

JUBEL, JUBEL!!

Se lige!! Det ender jo med at vi bliver nødt til at hive monsteret frem snart!

Afløb for skyldfølelsen

• Jeg kender en kvinde, som lige har fået barn nummer to, og som samtidig er ved at sætte hus i stand mens manden lige er blevet selvstændig. Jeg ville så gerne være der til at hjælpe lidt til med hverdagens gøremål engang imellem.

• Jeg kender en anden kvinde, som har ondt i livet. Jeg ville ønske jeg kunne sætte mit eget til side og være der for hende 24-7, for det har hun brug for.

• Jeg kender en tredje kvinde, som har måttet træffe nogle svære valg på det sidste, hende burde jeg have tid til at lytte til når hun vil snakke.

• Jeg kender en fjerde kvinde, som bor alene og så gerne vil have jeg ringer eller kommer forbi engang imellem - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

• Jeg kender en femte kvinde som jeg savner rigtig meget, men alligevel ikke har talt med i flere måneder. Ikke engang i telefonen - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

• Jeg kender en mand, som havde fødselsdag for en måned siden. Han fik en hurtig sms, og jeg har ikke talt med ham siden. Ikke engang i telefonen - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

• Jeg kender en anden mand, som jeg snart skylder en fri-aften med gutterne. Han trænger - og skal have lov.

Jeg kender også en kvinde hvis liv ville blive meget nemmere, hvis hun ville tage enten at få gjort nogle af de her ting, eller lade være med at klynke over det!

I'm in love!

Som jeg ALTID er når jeg ser hende.

Det her er den første sommer i flere år, hvor jeg ikke har set hende folde sig ud live og fylde en scene med mere karisma end hele Rolling Stones tilsammen, og da jeg for lidt siden så hende i Go'morgen Danmark blev jeg helt trist. Jeg kan da ikke undvære det årlige skud Beth!! Hun er mit dope - fungerer i hvert fald ligesådan, for jeg er høj som ind i helvede når jeg på rystende ben vakler fra en koncert.

Det er svært ikke at løbe ned og købe den nye plade. Men man har jo fødselsdag lige om snart, og mon ikke opmærksomme mennesker har opsnappet de vibrationer jeg udsender når der reklameres for den i flimmeren? Jeg håber.

Det hele værd

Lille Pipskid synger og danser med mig... Hvor glemmer man hurtigt hvor meget man hader sit liv om natten. Jeg er lykkelig.

Jeg er så træt...

Utålmodige sjæle har rykket for en ny post på bloggen. Skal ske! Men det bliver et negativt, selvmedlidende et af slagsen. For jeg bryder snart sammen af træthed! (Hvilket i øvrigt også er årsagen til de sløve opdateringer her på bloggen).

Hvis ikke vor knægt snart begynder at sove om natten, så får jeg et nervøst sammenbrud. Efter et år ligger det altså simpelthen ikke længere helt naturligt i mig at skulle op om natten, og jeg går efterhånden rundt i en zombietilstand, hvilket jeg kan klare lige nu, så længe jeg har ferie.
Men om få øjeblikke starter jeg i skole igen. Og det faktum at der overhovedet ikke er tegn på fremskridt med øglen skræmmer the hell out of me!
Ikke engang utallige spande mocca, desperat kastet ned i svælget, kan gøre det for mig mere. Jeg har akut behov for søvn. Nu!

Det foregår sådan, at betten kl. 23 når jeg går i seng har været vågen de første fire gange. Som oftest bare for at få sutten, men han er urolig og det tager ofte lidt tid at falde til ro igen. sådan fortsætter natten så, gerne afbrudt af min. en enkelt tur, hvor han er så ked at han må tages op af sengen og nusses, lulles og tysses i en time eller to.
Hvorfor, spørger jeg jer???
Jeg savner min søvn, men jeg savner også at kunne se en film med Palle om aftenen, uden at skulle løbe op til en klynkende tremmeseng en gang hver halve time.

Jeg har været ved læge, læst bøger, ændret rutiner, skåret i dags-lurene... Men Jakob bestemmer, og han vil ikke sove. Færdig!

Skulle der nu være nogle mødre med gode råd derude, som læser med (jeg ved der er èn), så HJÆÆÆLP mig!

Bidster

Å-ååååååh...

Hvis man har bare den mindste lillebitte smule spillefugl i sig, så er det her en faaaarlig og dyr side...

Jajajajajaja, jeg ved godt at de snører mig og jeg ved godt det er spild af penge og, og, og...
Men gambleren i mig gnider altså sine svedige hænder ved udsigten til, at jeg måske kan blive ejer af en ny bil, taske eller computer for bare 25 kr. eller lign. Jeg skal bare liiiiiige ramme rigtigt.....

Kom og lyv og drik!

"På diskotekerne i Spanien skal man være fyldt 18 år for at man må købe alkohol, men der er ingen aldersgrænser i døren og det er heller ikke forbudt for én der er fyldt 18 år at købe alkohol og give det til én under 18 år."*


"I Bulgarien skal man være fyldt 18 år for at man kan komme ind på diskotek og for at man kan købe alkohol. Hvis man er under 18 år skal man være ledsaget af en person der er fyldt 18 år. Alle Ung Rejs guider er fyldt 18 år og de bulgarske myndigheder accepterer at personer under 18 år går på diskotek, hvis de er ledsaget af en Ung Rejs guide."*

Og manden i TV sagde, at "vi er jo ikke deres forældre, vi kan jo ikke fortælle dem hvad de må og ikke må..."

Find nu ud af om I vil stå ved jeres ansvar eller ej!

Ja, I tjener uden tvivl siiiindsssssygt mange penge. Men selvom der er et par måneder til min søn er gammel nok til at tage med til de varme - og våde -lande (og det er i øvrigt med jeres tidsregning - får jeg lov til at bestemme bliver han 30 inden han kommer afsted med Ung Rejs), så er jeg allerede nu dybt bekymret.

*Disse citater er taget fra selveste Ung Rejs' hjemmeside itself. Ufatteligt, ikke?

Battle:

Hvad siger I?

Muse

ELLER:

Hr. Bublè

Selvom han er skide nuttet og synger fantastisk, den kære Michael, så bliver jeg nødt til at sige 1-0 til Muse-drengene. De kan altså på en eller anden måde nå derud hvor andre lige mangler en meter.

I love my life...

Åh, hvor er jeg dog ynkelig. Sidder fast her i min hybel i min sommerferie, og står op på et tidspunkt hvor jeg lige kan nå at se lidt blå himmel i ca. en halv time før skyerne overtager himmel-herredømmet. Manden arbejder til kl. 22, og har i øvrigt bilen hver dag, så de vilde udflugter bliver det ikke til for sønnike og jeg.
Jeg er kronisk træt fordi øglen i en alder af 11 mdr. stadig synes han skal vågne 3-4 gange i løbet af natten, og alle mine kammersjukker er helt spontant smuttet på 14 dages afbudsrejse til de varme lande.
Så tror man man kan sætte sin lid til sine yndlingsblogs, og få lidt underholdende læsestof dèr, men men... De er naturligvis sat på standby, fordi alle er på F...ING ROSKILDE!

Regn eller ej, jeg ville elske at være smurt ind i mudder, hvis det betød jeg havde muligheden for at se Bjørk og Muse folde sig ud!


Klynk, klynk, klynk...

En perfekt lørdag

"Toiletter, Harry! Harry, toiletter!"

Aaaaah, jeg er nu indehaver af minderne om en kodyl (!) aften i selskab med folk, som rent faktisk (believe it or not) er på samme latterligheds-niveau som jeg selv. At tilbringe ni timer i træk siddende på sin flade på den samme café med de samme mennesker kan måske lyde som en dræber, men nej. (Jo, måske lidt for den flade, men absolut ikke for stemningen!) Vi kunne være blevet ved i dagevis.
Øl, irish coffee og diverse cocktails blev bragt til bordet uden pauser, men det havde ikke været nødvendigt, for humøret var i top alligevel. Vi var platte og interne så det basker, kastede om os med sort humor og var så latterlige, at vi skrev sjofle bemærkninger i naive studenters huer. Jeg brugte en måneds forbrug af grin på én aften. Det var skønt! Og tiltrængt.

Mit stakkels yngel

Lilleprut har lige pludselig tilraget sig både skoldkopper og væske i ørerne på en gang. Det er så synd for den knægt. Skoldkopperne er overalt, mellem tæer og fingre og ikke mindst på tungen, hvilket betyder han intet kan spise eller drikke. Han er så sulten, men skriger helt hjerteskærende når han får noget i munden. Så han får sodavands-is og melon-sorbet, alle sådan nogle ting som ville få tandlægen til at hade mig og sundhedsfreaks til at kalde ham omsorgssvigtet, bare for at få et eller andet i ham.
Sove kan han heller ikke pga. ørerne. Så for tiden er han kronisk ked, træt og sulten. Og derfor er moren det samme.

Heldigvis kan vi trøste os med, at vejret er perfekt til at være syg i. Så vi har tændt stearinlys og lavet kaffe til mutti. Om lidt spiser vi en is (til) og sætter os til at se The Pick of Destiny.
Den elsker vi nemlig begge.

Velgørenhed på den fede måde

Jeg har via Overgangspaven netop opdaget noget af det bedste internettet nogensinde har kunnet byde på: Kiva!
Hvis du handler i Netto istedet for Føtex bare i en uge, kan du med de penge du har sparet være med til at hjælpe et menneske væk fra fattigdom i et u-land.

Lån 25 $ ud - og bliv et bedre menneske!

Oh misery!

... Thy name is insomnia!

Mand, hvor jeg glæder mig til den kop kaffe der hvæsende løber igennem maskinen lige nu. Som et barn til juleaften. Nu har jeg de sidste par dage, i et håb om at moccaen var skyld i den søvnløshed der sniger sig ind på mig så snart jeg tænker på at gå i seng, undladt det daglige tilskud af mit yndlings-vitamin; koffein. Men uden held. Jeg har alligevel brugt størstedelen af de seneste nattetimer på at stirre fascineret på vores loft, så nu kan det være ligemeget. Skal det alligevel være sådan, så kan jeg ligeså godt fylde mig så meget med espresso, latte og cappuccino, at de brasilienske kaffe-bønne-plukkere (?) kommer på overarbejde.

Hvis jeg spiller kostbar nok, så vil søvnen vel på et eller andet tidspunkt komme til at savne mig. Ikke?

Nu brummer maskinen sin "jeg er færdig"-melodi.

Skål!

Bare gi' os et ansvar

Regler og love er roden til alt ondt! Jeg tror sq, at hvis folk var tvunget til at tænke selv, og SELV skulle bedømme hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, sandt og usandt, så ville det komme helt af sig selv. Mennesker er født med oprør i blodet, og jo mere der er at gøre oprør mod, jo mere rebelsk bliver man.

Etik og moral er druknet i forbud og påbud, og folk ved ikke hvad begreberne betyder mere! Al ansvar er taget fra os. "Hvis det er lovligt, så er det ok. Hvis det ikke er noget jeg kan komme i fængsel for, så er der intet galt i det".

Tøsedrengene har helt ret, når de synger:

De si'r - mennesker har brug for systemer

de si'r - mennesker har brug for en leder

Jeg si'r - bare gi' os et ansvar

så gror ideerne frem alle steder

De si'r - mennesker har brug for en fører

de ved - altid hvad alle skal mene

men jeg tror - men'sker er svære at køre

hvis de - har mod og de tør stå alene

Like father like son

Hvordan kan det overraske folk så meget, at der er meget lidt sandhed i Henrik Foghs bog??

Familien Fogh Rasmussens rige onkel i USA - (Onkel George) - må virkelig have haft held med at hjernevaske dem, så blind en kærlighed de har til både ham og landet.

Snot

Nå ja, hvis man alligevel skal være syg kan man ligeså godt få hele familien med på idéen. Så nu vælter vi rundt i forkølelse herhjemme. Manden har det værst - selvfølgelig.
Og med møgvejr, snotnæser og for få penge til at kunne online-shoppe er tilværelsen faktisk ret deprimerende i øjeblikket.

Det eneste jeg i øjeblikket kan se frem til er "Idol gives back" i aften. Så vidt jeg kan se i reklamerne skal Jack Black synge "Kiss from a Rose". En spasmager som jeg elsker og en sukkersød sang der bringer minder frem. Det skal nok blive godt.

Glædelig våd lørdag derude.

Det er bare en grill...

I går gjorde vi det så; Vi smed et par ringriddere på den store, sorte, runde satan. Og de smagte... Ja, af grillet pølse. Så jeg er skuffet, for jeg har stadig ikke forstået det fantastiske og enestående i en Weber. Og jeg ved godt, at Mestergriller Glæsel græmmes når jeg taler så uskønt om hans kæreste eje, for " man kan jo alt i den, selv bage brød!", men det er helt ærligt ikke vores intentioner med en grill.
Desuden synes jeg, at den - af en grill at være - er voldsomt avanceret. Vi følte det som om vi havde fået et saml-selv-vitrineskab fra Ikea da vi modtog den, og var ved at opgive det hele allerede ved diskussionen om hvor (og hvorfor!) kul-holderen skulle være.

Til sidst fik vi samlet monstrummet (som i øvrigt kom med tilhørende Weber-regnslag, så man kan beskytte grillen samtidig med at man stadig stolt kan vise omverdenen, at det da naturligvis ikke bare er en hvilken som helst kuglegrill man har købt sig, men Rolls Roycen), og vi fik grillet. Vi hyggede os. Salaten smagte af salat. Bøfferne smagte af bøffer. Og grillpølserne smagte af grillpølser. Det var dét, men det var jo også det eneste vi forlangte. Så i den forstand er det jo en vældig god grill.

Jeg frygter bare én ting nu: jeg har selv set hos de mennesker der længe før os er blevet lokket ind i Weber-sekten, at når først man har grillen - så er det umuligt at komme ud af det smuds igen. Pludselig står der Weber på samtlige jule- og fødselsdagsgaver. Grillhandsken... Bagestenen... Forklædet... Grilltangen...
Hvis vi nogensinde får bogen "Glæsels Grillerier", så ryger hele molevitten ud! Det må være det ultimative tegn på, at man nu er viklet alt for langt ind i Weber-nettet.

Next stop: Søren Ryge

Nu er det sket.

På trods af mand, børn og stationcar har jeg indtil nu haft succes med at opretholde en forestilling om, at jeg stadig er rød. Jeg er socialist! Med hang til at sympatisere med de autonome, som kæmper mod korrupt ordensmagt og borgerlig regering. Jeg er rebel, ikke til at styre! Jeg hader traditioner fordi de gør folk konservative, og jeg stemmer på Villy fordi Danmark bare ikke må blive mere borgerlig!

Men ak... det er slut nu. Jeg kan ikke engang lyve for mig selv mere. Jeg er, med den nye gave vi har fået, blevet indbegrebet af Familien Danmark. Jeg er kun en havenisse og en udgift på budgettet der hedder "Billedbladet" fra at være 50. Med den nye gave vi har fået, er jeg blevet så småborgerlig som man kan blive.

Vi har fået en webergrill.

Surt opstød

Jeg er modstander af selvtægt. Virkelig! Men hvis en eller andet tomhjernet idiot pludselig kørte min barnevogn (med levende indhold) ned, fordi han kørte om kap med en anden tomhjernet idiot, så ville jeg tage den holdning alvorligt op til overvejelse!!
Hvordan #%*@!~ mennesker kan være så freaking egoistiske går over min forstand, og jeg bliver så arrig at jeg får lyst til at tude!
I må gøre med jeres eget liv hvad I vil, men FAT DOG at det ikke kun er jer det drejer sig om når I laver sådan noget lort!

Grrrrrr!!

Xamen - part two

Et ni-tal. Så det er jo ikke helt skidt. Indtil videre står der altså to ni'ere og en ti'er på eksamensbeviset, og det kan man vel godt være stolt af. Bare ærgeligt der er to år tilbage til at ødelægge alt i.


Jeg vil gerne sige tak til:

Daniel Stern - for affektiv afstemning
Heinz Kohut - for optimal frustration
John Bowlby - for udviklingsstier
Erik Erikson - for eksistenskriser
Dion Sommer - for resiliens
Puk - for diskussioner og maaasser af kaffedrikning
Palle - for at bære over med min midlertidige kællinge-tilstand forårsaget af stress
Jakob - for at lette min stress med sit smil
Producenten af den kop kaffe jeg drak lige før eksamen - for tilsyneladende at give mig magiske kræfter

Xamen

*Suk, ryste ryste, dybere suk, ryste ryste, gisp, ryste*...

Og nej, det her er IKKE de danske undertekster til en low-budget-pornofilm fra Finland! Men det ved alle I andre studerende som har eksamen lige om hjørnet godt - det er nemlig sådan man har det lige før det går løs. Og det gør det i morgen! Jeg skynder mig at få postet et indlæg mens jeg stadig kan holde mine hænder så meget i ro at de kan ramme de rigtige taster (ok, indrømmet, jeg er glad for at I ikke kan se hvor mange gange indtil videre jeg har deleted og skrevet om!).
Menuen står på psykologi. Jeg synes faktisk det er et spændende fag, men selvom jeg normalt på bedste Tony-manér ville sige "det er GRRRRREAT"!, så er det altid nøjagtig på dette tidspunkt på året jeg overvejer meget kraftigt, om det egentlig er så vigtigt med den uddannelse... Mon ikke det er det værd at leve på kontanthjælp hvis man dermed slipper for de hersens satans grønne borde??
Måske ikke... Og der er da håb; Puk, som jeg har skrevet opgaven der skal forsvares sammen med, gik op og fik et nital idag.

Så læser(e?) - kryds alt hvad det er jer muligt. Hvis der intet indlæg kommer fra mig i morgen, så er det fordi jeg er en meget ked smølfeprut...

Om en dreng

Hvor jeg dog elsker det lille menneske jeg kan kalde min søn! Det er fantastisk at følge med i hans udvikling, som sker alt, alt for hurtigt lige nu. Pludselig spiser han det samme som os andre (det spaghetti-bolognese vi fik igår var f.eks. en stor succes), kravler op og ned af trapper, rejser sig ved borde og stole, snakker højt og flot til mig om ting jeg ikke helt forstår, klapper kage og vinker. Det er kun et par dage siden han sagtens kunne være i den lille lift og ikke selv kunne holde hovedet... er det ikke??

Han er så glad og vidunderlig. Man kan se han elsker verden og nyder hvert sekund han får lov til at udforske. Og når han giver sin mor et stort smækkys og lægger armene om halsen på hende er hun grædefærdig. Hver gang. Den er ubeskrivelig, den følelse det giver at være mor. Også det pludselig at bekymre sig så meget for et andet menneske 24-7, og at vide hvor afhængig han er af en, er ting jeg ikke kendte til før.

Og jeg skal huske at nyde det, hvor det går ALT for hurtigt til, at jeg kan følge med!

Filosofi...

Bør jeg være bekymret når der er mere end dobbelt så mange indlæg med labelen "Øv" som med "hygge" på denne blog???

My Humps

Til alle dem der hader Black Eyed Peas ligeså meget som mig. Man MÅ da elske Alanis!!!

Slut med Black Power!

Nu står den på sukker- og koffeinafvænning og detox. Det første bliver svært, men er overskueligt. Det er det andet der er udfordringen; for jeg er både mor og studerende (lærestuderende oveni købet!), og hvordan man kan udfylde de to roller succesfuldt uden half'n half mocca/blod i årerne, er meget svært for mig at se! Men det MÅ kunne lade sig gøre, og det er absolut nødvendigt.
For efter et par gange at have oplevet hovedpine og utilpashed de dage hvor jeg IKKE har fået min kaffe (og efter at have udelukket at en lille nisse lister ind og drysser vanedannende midler i mit kaffepulver om natten), må jeg konstatere at jeg er dybt afhængig af det sorte stads. Så nu er det slut!! Jeg er forberedt på koldsved, rysteture og masser af smøger*, men det skal nok lykkes.
Findes der mon selvhjælpsgrupper man kan melde sig til?





*Ja ja, man skal jo starte et sted!!

Yyaaaarrrggghhh...!

Jeg elsker altså Pirates of the Caribbean!!!

"You will always remember today as the day that you almost caught Captain Jack Sparrow!"

Helt mølædt

Findes der stadig møl??? Tror I på mig hvis jeg siger vores soveværelse er invaderet af dem? Nu ved jeg ikke hvordan møl ser ud, men i hvert fald er vores soveværelse blevet hjemsted for en masse bevingede bæster, og det er FANDENGALEMIG klammo!!! Og da jeg skulle lægge rent sengetøj på idag og fandt et lagen frem fra skabet var det fuld af bittesmå huller! Hvordan f....... kommer man af med sådan nogen kryb?? Jeg kan da ikke holde ud at dele seng (eller sengetøj!) med dem.

Ingen søvn, masser af gråd

Jakob vil ikke sove om natten. Det er det samme hver nat. Han vågner mellem kl. 1 og kl. 4 og er fuldstændig utrøstelig i ca. 2 timer. Vi har prøvet alt og kan intet gøre. Han er helt hysterisk, og jeg får ondt i maven over ikke at kunne trøste min egen søn. Det er forfærdeligt!

Han er ikke syg, han har ikke ondt nogen steder, han er hverken sulten eller tørstig eller noget andet. Og han er en glad lille buddha hele dagen. Han vil bare ikke sove!

Jeg er træt helt ind til benet og hamrende frustreret. Jeg bliver stresset og begynder allerede sidst på eftermiddagen at grue for natten.

Stakkels Jakob har jo også brug for sin søvn. Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal hjælpe ham.

Jeg tror jeg vil prøve at købe den her. Den er blevet rost til skyerne.

Latterlige præsident

Jeg ved godt det ikke ligefrem er en nyhed, men gud, hvor er Mr. Bush dog en magliderlig, opblæst tåbe. Jeg glæder mig til Hillary sidder der istedet.

Reggae, maaan!

Hvor er det bare fedt at reggae endelig er blevet så moderne i Danmark!! Jeg æææælsker det!!!
Jeg har lige set et cool Århusianer-orkester i Go'morgen Danmark, som hedder Kong Salami. Det er SÅ lækkert musik, som det er umuligt at sidde stille til.
Ligeledes er det med Natasja, hvis album Release jeg endelig har fået købt. Hun er virkelig i en klasse for sig selv!

Nåhmen... Jeg skulle vist også ud til mit vasketøj...

Muhammed og Camre... Muhamre...

Mand, hvor er Danmark dog bare et ufattelig forkælet og snæversynet land!

Det er foruroligende mange danskere der helt alvorligt mener, at Islam er som en slags sygdom og at et religiøst symbol, som f.eks. et muslimsk tørklæde, ikke hører til i Folketinget.
Hvad med hele partier, som er religiøse? Er det ok? Asmaa skal altså bare samle et helt parti og så kalde det noget med "muslimsk-et eller andet", og så er hun noget så velkommen i Folketinget? Eller gælder det monstro kun gode kristne, for kristendom, det ve' man fløjteme hva' er?
For fjulan da, Danmark! Man kan altså ikke sige A uden at sige B! Enten vil vi have demokrati, eller også vil vi ikke. Og til jer, som side op og side ned i diverse læserbreve i aviserne skriver, at det er en trussel mod demokratiet hvis kvinden får lov at blive MF; hvordan synes I vores demokrati vil se ud hvis hun ikke fik lov?

Desuden er jeg så træt af al den snak om den forfærdelige kvindeundertrykkelse det tørklæde repræsenterer. Det er en generalisering så det basker, og igen et tegn på, at danskere føler sig kloge nok til ikke at skulle sætte sig ind i tingene før de har en holdning om dem.
Og ærlig talt, var de så ikke en idé at begynde at tale om kvinden under tørklædet istedet, for jo! Der bor faktisk et lille menneske, ovenikøbet et ret begavet, veltalende og meget lidt undertrykt menneske, under den berygtede hovedbeklædning!

Lad være med at være fluekneppere, Danmark! Der er større og vigtigere ting i verden at bekymre sig om.
F.eks. hvordan Mogens Camre (som i øvrigt at en eller anden mærkelig årsag GERNE må være MF...?!!) kan få lov til at blive ved med at formere sig???
Det bekymrer mig mere end om Islam er ved at overtage Danmark!

Lorte Kløften-festivals-arrangører!

Hvor blev Beth af??? Det er et lårde dårligt program I har fået stykket sammen der! Ja, det er!!

Nostalgi

Åååårh hvaaaad, apropos gamle udtryk som jeg havde glemt fandtes, så tror jeg da NOK lige at Ude På Noget er blevet udgivet på dvd! Mon ikke lille Jakobski bliver tvangsindlagt til at se den indtil han er ved at kaste op, bare for at mor kan blive nostalgisk?

"Nu ruller vi alleeee, nu ruller Palleee, nu ruller Polle - nu rullller Ruth. Vi rulleeeer og rulleeeer, skulder ved skulder.........." *





* Syng selv videre og drøm dig tilbage...

Udtryk

Hvad er en "døjt" egentlig???

NEEEEJ!!!

Jeg skal læse til eksamen for fanden, jeg har ikke tid til maveonde og sygdom nu!!!

Jeg er jo kedelig!!!

Åh Gud. Jeg er dum!
Efter at have snakket længe med gemalen om alle de ting han har at bringe videre til vores søn, blev samtalen drejet over på, hvad jeg så har at bidrage med til hans opvækst. Og der blev stille. Intet. Jeg har intet!
Palle er fodboldfreak, og går og tripper rastløs mens han venter på at knægten bliver stor nok til at spille med ham. Desuden er han en ørn i et køkken (heldigvis, for han er kok af proffesion) og vil allerede nu gerne lære sønnike hvordan man laver en god sovs (undskyld, sauce). Ydermere har han det med geografi som Rainman har det med tal. Han ved ting om lande eller floder jeg aldrig anede fandtes! (Det er jo vigtigt at vide hvor alle fodboldklubber i verden bor henne).

Og hvad kan jeg så give drengen? Ingen af os kunne komme i tanke om noget! Jeg troede engang jeg var kreativ. Så valgte jeg billedkunst som liniefag på seminariet, og så var det ødelagt. Jeg har ingen hobby, og ikke noget jeg virkelig brænder for. Det er da uhyggeligt!

Og for at gøre det hele endnu bedre, så er jeg ved at uddanne mig til lærer. Er der nogen der kender nogle lærerbørn, som ikke hader deres forældres arbejde??
Så står det vist ret klart hvem der bliver den sjove, hyggelige, spændende forælder, og hvem der bliver den kedelige, pligtopfyldende, uinspirerende forælder.

Jeg må bare krydse fingre for det er nok at jeg elsker ham og står bag ham. Ellers er jeg på røven.

Rakubrænding

Så har man lige stået i knap fire timer og lavet meget lidt kønne figurer i kobber-glinsende lystre (det hedder det!) rakuglasur i en olietønde fra Q8... Hvad skal man sige til det... Den koldeste dag i flere uger og nu stinker jeg af 3 ugers snobrøds-spejderlejr. Men...

Ikke desto mindre var det faktisk meget sjovt. Uanset hvor gammel man er, og hvor voksen man tror man er, så sker der altså noget med én, når man står og skal lege med sådan noget faaaaarligt ild og en stor gasbrænder. Og man bliver som en på 10 igen ved spændingen ved, om ens grimme lerfigur nu holder eller om den går i stykker, og hvilke farver den nu ender med at have når hele processen er færdig.

Ladies & gentlemen; Mr. Buckley

Her var han jo, the real thing! (Altså ikke Leonard, men Jeff).
Den skal næsten også have en plads på bloggen så...

http://www.youtube.com/watch?v=zLQUdHMFpBQ&mode=related&search=

Skønno...

Et dejligt stykke musik:

http://www.youtube.com/watch?v=wFnrDNvbDu8

Det er en gammel klassiker, men jeg bliver blød i knæene af den hver gang.
Intet slår Jeff Buckleys version, men de er nu nogle dygtige drenge, dem her. Specielt ham med mellemrummet mellem tænderne har en skøn stemme.
Lyt og nyd!

At holde ud.

Lige om lidt står han op, og så kører han igen. Jeg savner ham. Men synes også det er SÅ fedt for ham, at han laver det han brænder for. Man må altid betale en pris for drømmejobbet, i dette tilfælde må vi leve med at se hinanden meget lidt. I hvert fald her i opstartsfasen.
Og skulle vi nu beslutte os for at åbne noget selv en dag, så kan vi jo ligeså godt prøve hvordan det er. Men... Jeg savner ham. Og det gør Jakob også.

Endelig kom de - undskyld ventetiden

Forresten var det måske på tide jeg lige fik flashet lidt fotos af sønnike i sailor-look? Han var så smuk og skøn i den matrosdragt, så det skal I ikke gå glip af.

Nå ja, og så lidt uden matrostøj... de er fra festen.

Foto: Lene
Foto: Lene

... Den kærlighed ...

Ja ja... Der er os med halsbetændelse... Og så er der dem der skal giftes!

En lang uge

Var I begyndt at opgive mig?
Jeg er nu tilbage efter et langt, hårdt sygdomsforløb. Det var forfærdeligt! Jeg lå næsten for døden! Men nu er jeg ovenpå igen, så frygt ej. Halsbetændelsen fik ikke has på mig!!!

Jeg har dyb respekt for alle jer, som har lignende infektioner flere gange om året. Jeg har haft SÅ ondt af mig selv og synes det har været fuldstændigt frygteligt! Det er ufatteligt sjældent jeg har feber, og har ikke haft influenza ligeså længe jeg kan huske. Så er en hel uge med 40 i feber godt nok et helvede!
Det skal så også siges at jeg jo er selv med Mester Jakob hele dagen for tiden pga. mandens nye job (han er kun hjemme om natten), så aflastning har jeg måttet hente udefra.

Men som sagt; jeg er tilbage! (Nu er I advarede).

Nu flytter han!

Suk...
Så kom aftenen, hvor den lille spire skal sove i eget værelse for første gang. Jeg ville ønske den aldrig kom, og at jeg kunne beholde ham i vuggen inde i soveværelset tæt på mig indtil han fylder 15.
Jeg synes ellers ikke jeg er en pylre-mor, men hans værelse ligger stik i den anden ende af vores 103 m2 lejlighed end soveværelset. Det betyder jeg skal stole 100% på babyalarmen, og betten sover jo ikke igennem endnu, så jeg ved jeg nok skal op et par gange. Tænk hvis jeg ikke hører ham!!!
Det bliver ikke sjovt at gå i seng om lidt og ikke kunne høre hans åndedræt ved siden af mig.

Nå, pull yourself together, Tania!! Det skal jo ligesom ske på et tidspunkt. Tør slet ikke tænke på hvordan jeg får det når han skal flytte hjemmefra!

Sol

Jeg bliver nødt til endnu engang at udtrykke min eufori over åbne jakker og glade ansigter med solskin i øjnene. Jeg elsker foråret og det det gør ved folk.

Gnæk gnæk...

He he... Babyer der griner er den dejligste lyd i verden, men ham her, han slår altså alle!!!

Så kom det, gjorde det!

Aaaaah, that's what I'm talking about!!! Det her vejr er ligesom et skud coke lige ind i årene på mig!! (Tror jeg altså, men har jo egentlig intet belæg for min påstand...) I hvert fald er jeg fuldstændig skør og åndssvag og forelsket i alt og alle idag. Og i morges sad to duer og bollede ude i træet udenfor min dør. VELKOMMEN FORÅR!!!

Virus måske?

Hvor er jeg dog en negativ, generaliserende, bitter dame.

Kan man få noget anti(pati)biotika mod det jeg er angrebet af mon?

Tror det er vinter-efterveer. Så snart jeg får noget sommer bliver alt anderledes. Jeg låååååwwer det!!

Mere galde... undskyld...

Til dem der ikke har opdaget det, så er jeg for tiden ramt af en ordentlig omgang antipati mod verden og dens overfladiskhed. Og nej; jeg er ikke en milimeter bedre end nogen af jer andre, jeg elsker også mit fladskærms-tv, mit makeup og (visse) realityprogrammer.
Men af og til får jeg bare et stik af dårlig samvittighed overfor mit åndelige jeg, som bliver forsømt voldsomt til fordel for helt forkerte ting.

Denne gang skal kvinder stå for skud. Jeg har lige bladret i et Bazar-blad som jeg fik med hjem af min mor (virkelig, det er ikke mit, jeg sværger!), efter en skøn søndags-aflastningsdag, hvor hun tog sig af sønnike og jeg smed benene op på sofaen. (Se, DET er godt for mit åndelige jeg!) Nå, anyway; artiklerne i dette magasin indbefattede bl.a. "Sådan bruger du dine leggings", "100 beauty-tricks, der virker" og "Hey, du har taget min kjole" (som omhandlede hvilke forskellige kendte kvinder der havde haft den samme kjole på (GISP!) til diverse offentlige fester).

Senere her til aften tændte jeg så for fjernsynet og zappede hen over Q-tv (jeg zappede bare hen over, jeg sværger!). Begge disse, og i øvrigt mange andre magasiner og tv-programmer, er fremstillet som noget, der skal lære kvinder at realisere sig selv og elske sig selv. Første gang den skriftlige udgave af Q-tv (bare Q) udkom blev jeg glad og tænkte "endelig!". Det blev nemlig blæst stort op, at netop DETTE magasin ville omhandle den indre del af kvinden, og at der bl.a. ville komme tykke piger på forsiden istedet for de klassiske modeller.
Jeg har endnu ikke set en tyk pige på forsiden, og jeg vil vove påstanden at i hvert fald 90% af bladets indhold drejer sig om det ydre, og om hvordan du nemmest undgår at få ondt i fødderne når du skal have stiletter på en hel dag.

Disse programmer og blade slår igen og igen på, at hvis man klæder sig godt, kan lægge den perfekte makeup og sætter håret rigtigt, så bliver man glad for sig selv, får bedre selvtillid og mere succes. Hvis man derimod IKKE lige husker mascaren hver dag, eller egentlig synes joggingdragten er rar at handle ind i, eller måske hellere vil skåne sine ben end barbere dem hver eneste dag, så er man "udbrændt" eller "ligeglad med sig selv" og trænger til en makeover.

Er det bare mig der synes at dette er vendt fuldstændig på hovedet? Hvis jeg ser to 15-årige piger nede i byen, og den ene er iført det nyeste skrig indenfor støvler, smarte designer-bukser og en skræddersyet top, mens makeuppen enten er lagt af en proffesionel eller har taget flere timer - og den anden ingen makeup har på, men et par flade sko og en løs t-shirt - så er jeg da ret sikker på, at den første IKKE er den der har det bedst med sig selv! Til gengæld er det højst sandsynligt hende der læser mest Bazar...
Hun er muligvis godt tilpas og sikker på sit udseende, men hvem af de to mon der bruger mest energi på at værne om det, der i virkeligheden gør os til dem vi er - sind, sjæl og ånd?

Jo mere vi fokuserer på at skabe et image og vise hvem vi er udadtil, des mere glemmer vi at mærke efter hvem vi er, der hvor det gælder.

Nej, jeg er ikke hellig, jeg synes da også selv det er rart at se godt ud når jeg går ud af døren. Men det er fordi jeg, som alle andre, gerne vil udstråle, at jeg har styr på mit liv og mig selv. Utroligt det er så vigtigt for os at bevise det overfor fremmede mennesker fremfor os selv!?

Og til sidst: jeg er IKKE bh-afbrændende rødstrømpe, jeg er end ikke specielt meget feminist, for jeg mener ikke, at det er muligt at behandle mænd og kvinder ens.
Men hvor ville jeg dog bare ønske at jeg kunne bevise, at al den rodløshed, rastløshed og fortvivlelse vi oplever i dag udspringer af en manglende fornemmelse af, hvem vi hver især er - INDVENDIGT.

Videoklip

Nogle af mine medstuderende har lavet denne film. Opgaven lød på at blande egne videoklip med stilbilleder fra nettet og skabe en historie eller et budskab.

Godmorgen.

Sønnike syntes han skulle stå op sammen med mig idag. Normalt irriterer det mig lidt, for morgenerne er det eneste tidspunkt på dagen jeg har helt for mig selv - uden mand og søn. Men idag er det faktisk rigtig hyggeligt, for han er så glad og sidder og kagler som en anden dværg-Lotte Heise med penis. (Og der er ca. ligeså meget mening i det han siger).

Så vi kan sammen sidde og holde øje med hvordan det bliver lysere udenfor vinduet, heldigvis i et meget hurtigere tempo end for et par måneder siden. Det er godt der er noget der tyder på at foråret trods alt har tænkt sig at vise sig igen i år! Det savner vi.
Men indtil da må vi klare os med tændte stearinlys, morgenkaffe og stille radio i baggrunden, mens vi nyder hinanden.

Ha' en god dag derude.

Honey for my ears...

Hør lige det hér! Aaaaahh... det er rart for lytlapperne...

Sidste krampetrækninger, så er det slut med Ungeren her på bloggen!

• "... Det vil være en glædens aften den aften, hvor man kan sætte sin lille finger på knappen for at stemme for husets tilintetgørelse".
• "Det korte af det lange er, at jeg er dødtræt af at høre mere om det her ungdomshus, så lad os hurtigst muligt få sagen afgjort og få det revet ned, simpelthen jævnet med jorden".

Det er Louise Freverts vise ord. Sagt her.

Louise nyder tydeligvis, at hun kan gå til et møde, hvor folk er tvunget til at lytte til hende, og hun kan smide med verbale brosten. Holdt de unge på Nørrebro et møde, hvor de udtrykte ønske om, at Louise Freverts hus skulle jævnes med jorden, ville de højst sandsynligt blive smidt bag lås og slå med "trusler" som motiv.

Hun sagde på samme møde også mange andre 'kloge' ting;

"Huset har været til gene for både erhvervslivet og turisterne". - Turisme er vigtigt. Men hvor er vi henne hvis det er vigtigere end trivslen blandt landets egne indbyggere? Med tanke på det parti damen er medlem af, så skulle man ellers tro, at hendes kærlighed til danskere ville overskygge alt andet. Men åbenbart ikke lige Ungerens beboere. Desuden er Danmark (ca. 43000 km2) vel forhåbentlig stor nok til både ungdomshus (hvad er det, ca. 1000 m2?) og turisme?

"Men man burde indføre en lov, hvor man simpelthen forbyder, at de har hætter på. Det er nogle feje unge mennesker, der ikke engang..." - Bare husk, at lighed for loven betyder, at det jo så også gælder kære Ruth, når hun skal inspicere sit nye hus eller til og fra kirke...

På samme møde sagde Leslie Arentoft fra Venstre bl.a.:

"Her finder man Københavns mest uhumske hygiejneforhold, det er simpelthen dybt ulækkert. De laver mad samme sted som de finder døde rotter, der løber ude i køkkenet". - For det første; jeg vil vove at påstå, at det også er det eneste sted i København, hvor døde rotter løber rundt ude i køkkenet! For det andet; jaja, overdrivelse fremmer forståelsen, og med denne meget upolitiske påstand er der vist ingen tvivl om Leslies holdning til husets beboere - hvor meget de så end argumenterer for deres sag.

"Det er nok den eneste institution, som vi overhovedet ikke har noget som helst hold på-" (Jubii, så er der da i det mindste stadig EN tilbage!) "- og det må dog være et rimeligt krav, at vi har bare et minimum af kendskab til, hvad der sker i det hus". - Nej!!! Er der nogensinde nogen der har forlangt at få lov til at inspicere DIT hjem, hvor at se hvad du og din familie bruger fritiden på?

Desuden siger Leslie Arentoft nogle ting, som direkte oversat er så nedladende overfor de i forvejen frustrerede unge, at jeg udmærket kan forstå hvis de har fået nok af at blive behandlet som forkælede børn i trodsalderen;

"De unge mennesker mente, de kunne gøre det for ca. halvdelen, og det kan vi jo så tro på eller lade være".

"Dybest set er det, vi får for de penge (til renovation af Ungeren) et festredskab for en lille, snæver gruppe mennesker, der tilmed fungerer i så lukket et miljø, at det skræmmer andre unge bort". - Hmm, hvor mange tusinde unge er det der har været med til at demonstrere på det sidste? Og i øvrigt holder Ungdomshusets beboere sig da for sig selv, så hvis nogen bliver skræmt er det nok fordi de ikke hører til der. Og det er vel ok. Så passer de jo sikkert ind i resten af København. Brugerne af Ungeren har (havde) kun det hus.

Nu tager jeg en dyb indånding og LOVER, at dette var mit sidste sure opstød om ......-hus (indsæt selv Fader- eller Ungdoms-) og Nørrebro. Men tag evt. et kig ind til LaQuack, hun er en klog and.

Trist

Jeg er ikke københavner... Jeg har end aldrig set Jagtvej 69 IRL... Alligevel har jeg ondt i hjertet i dag...

banan-fredag

Mmmm, jeg har lige bagt banankage. Den står og køler af med smeltet chokolade over henne på køkkenbordet. Jeg elsker banankage. Eller det vil sige, i dette tilfælde bananmuffins, for midt i dejen kom jeg i tanke om, at vi smed franskbrødsformen ud under flytningen. Men de ser nu ikke så ringe ud alligevel. De ser MEGET hjemmelavede ud, men det gør heller ikke noget.

Henne på gulvet leger mand og søn. De er vidunderlige. Jeg kan godt lide fredage. Især denne.

Derfor er det vigtigt at se nyhederne HVER DAG!

Hvornår har Poul Erik Skammelsen sidst haft rejsning??

Grrrrr!!!

Nu snakker Louise Frevert fandeme om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år!
Prøv at hør, kære Louise; de "forfærdelige, voldelige, autonome demonstranter", er faktisk unge mennesker, der har noget vigtigt at sige! Kunne det tænkes deres voldsomme reaktioner skyldes frustrationen over, at der aldrig bliver lyttet til dem?? Start med at behandle dem som ligeværdige mennesker, istedet for børn uden holdninger eller christianitisk afskum, før du straks forsøger at straffe dem endnu hårdere. Du er selv meget naiv hvis du tror du får løst problemerne på den måde.

Jeg savner etik

Jeg er ved at læse en bog af Dalai Lama der hedder "Tanker for det nye årtusinde". Det er en fantastisk velskrevet og inspirerende bog, som burde indføres i folkeskole-undervisningen hvis I spørger mig, for den giver virkelig én lyst til at blive et bedre menneske. Ikke på den store, uoverskuelige måde. Han skriver intet om, at man skal sørge for at redde den 3. verden. Men ganske enkelt bare ved at være mere openminded, fordomsfri og handle med tanke på sine medmennesker, istedet for på sig selv.

Men den giver også én en væmmelse ved den vestlige verden, og vores uendelige forsøg på at rykke grænserne for, hvad der er etisk rigtigt og forkert. Efterhånden ved vi intet om hvad etik og moral vil sige, for vi tror, at hvis vi laver faste regler for det og prøver at definere moralsk korrekt opførsel ved f.eks. menneskerettigheder, så må vi presse dem til det yderste og strække dem så langt som det er os muligt. Fordi vi kan. Så må vi jo godt!

Jeg vil for intet i verden undvære vores menneskerettigheder, og jeg går meget ind for ytringsfrihed. Så længe det forstås som ytringsFRIHED, og man stadig selv tolker på det ud fra sine egne moralske værdier. Så snart begrebet bliver forvrænget og misforstået som håneret istedet, så er jeg meget modstander. Og det bekymrer mig at folk i dag blindt bruger ytringsfriheden, og andre af de rettigheder vi gudskelov har som mennesker, så skødesløst. Efterhånden bliver det, som var ment som nedskrevne retningslinjer for netop etisk og moralsk opførsel, benyttet som midler for at nedbryde den enkeltes egen tolkning af hvad der er rigtigt og forkert.

Hvem der bare var tibetansk munk...

Bliver min søn mon bøsse?

Jeg bliver mobbet ret heftigt. Jeg HADER baby-lyseblå, til gengæld bliver jeg salig og ekstatisk over farven rød, så selvfølgelig ejer Jakob et par røde sutter og sutteflasker. Det er åbenbart meget grænseoverskridende for folk, og de bliver både forargede og chokerede. Det forstår jeg ikke, Jakob ser da ud til at synes, at de smager ligeså godt som de blå...
Men uanset hvad, så må jeg gang på gang forsøge at forklare folk, at man altså godt kan være metroseksuel selvom man kun er 6 måneder gammel!

Hva'for no'ed kaos??

Det er simpelthen så surrealistisk at se nyhederne og vejret her til morgen! Her er ikke det mindste tegn på sne, eller frostvejr for den sags skyld, her er fuldstændig vindstille - og udenfor mit vindue sidder en fugl og fløjter!

Apropos nyheder

Det er da en syg verden vi lever i!

Endelig!

Tak, Anders! Det var fandeme heller ikke for tidligt!!!

Ingen sne til os...

Jeg synes det er snyd. Liselotte har lagt billeder ind af den lækreste snestorm. Og hvordan ser der så ud her hos os?

Sådan:
















Jeg havde glædet mig til den snestorm, for Jakob og jeg skal intet andet end at hygge os. Det skal vi nu stadig, men hyggen får ligesom en ekstra dimension når man kan sidde og se det fyger udenfor.

Nå, men nu kan vi da tage op til bedstefar og få nørden til at ordne lidt computerstads, for edb-sprog er ligesom swahili for mig. Og det kan jo også blive en hyggelig tur i sig selv.

Et varmt møde

Jeg mødte den jordemoder i går, som hjalp Jakob til verden. Jeg blev helt blød i knæene. Pludselig kan jeg godt sætte mig ind i de historier om kvinder der tror de er forelskede i deres jordemoder. Godt nok er jeg ikke forelsket (jo, men ikke i hende), men det minder lidt om den mavefornemmelse jeg får, når jeg møder det menneske jeg var så dybt afhængig af i de timer, som uden sammenligning har været de største i mit liv. Og som desuden var med til at give mig det væsen, som nogen gange får mit hjerte til at flyde over.

Ud

Jeg skal i byen i aften! Eller, i byen er måske så meget sagt, men jeg skal ned og høre lidt live musik sammen med Maja og Jeppe. Det bliver super hyggeligt. Det sker jo ikke så tit mere. Om lidt tror jeg jeg vil tage mig en Corona.
Jeg har taget noget så fikst på som cowboybukser, mine ternede kawasakisko og min røde poncho - jeg er pludslig blevet så gammel, at det er vigtigere for mig at holde mig varm, end det er at være smart. Så det går generelt lidt sløvt med det med at være fiks, men pyt. Det måtte jo komme, og jeg skal bare sørge for at jeg selv hygger mig, intet andet. Det tror jeg jeg kommer til!

Klynk

Godmorgen.
Jeg var meget selvmedlidende i går. Jeg har ikke fået meget søvn på det sidste, og i går aftes sagde jeg noget så forbudt til Palle, som at "jeg synes efterhånden Jakob skylder mig en hel nats søvn!"
Han er syg, knægten, så jeg kan ikke være bekendt at tænke sådan. Men jeg HAR efterhånden lidt ondt af mig selv. Forkælet og egoistisk er jeg.
Nå, men det gjorde han så. Altså Jakob. Lod mig sove en hel nat igennem. Og så vågnede jeg ALLIGEVEL adskillige gange og måtte op og gå rundt, simpelthen for at få gennemgang i næsen. Jeg er så forkølet, at alle åbninger i mit kranie lukkes til så snart jeg komme ned at ligge. Suk. Det er nok straffen for al min selvynk.
Nu truer en ny dag, og jeg lever da stadig.

Nakkehårene rejser sig

Jeg har ondt i maven nu. Jeg VIDSTE jeg ikke skulle have set den dokumentar, men nysgerrigheden vandt. Frygteligt er ikke stærkt nok, men det eneste ord jeg lige kan komme i tanke om. At professionelle folk kan forsømme mennesker, der har så meget brug for det modsatte, på den måde... Jeg får kuldegysninger!

Lidt om bjerge...

"Han er som Muhammed, der venter på et bjerg, der aldrig har hørt om ham og i øvrigt har helt vildt travlt med være højt. Han er mere stenet end selv det mest massive bjerg. Jeg ville ønske, at han tog bjerget ved roden og selv tog ansvar. At han i bogstaveligste forstand var lidt mere bjergtagende."

Hun er altså en underholdende fætter, hende Overgangspaven! :-)

Forkølet mandag

Så er det den store dagpleje-dag! Tror jeg da nok... Det vil vise sig om lidt når jeg ringer til lægen. Trolden hoster simpelthen så voldsomt, så det lyder som om hans lunger er ved at følge med nogen gange. Og han har tydeligvis også ondt i halsen, for han skærer ansigter hver gang han skal spise. Stakkel. Så jeg håber sådan jeg kan få et eller andet til ham som kan lindre lidt. Men jeg tvivler desværre... Det er jo bare en forkølelse...



Så fik vi samlet vores cd-racks!






















De er ikke specielt kønne, og de er freaking dyre,
men det er SÅ rart at man kan få cd'erne til at fylde så lidt! Vi har ret mange af dem nemlig (cd'erne), og jeg hader alt det plads de tager. Men samtidig er jeg også meget afhængig af musik, så de skal gerne være let tilgængelige.

Fra 8. klasse til dagpleje...

Så er det slut med praktikken. Det er helt trist... Kommer sq til at savne de barylere. (Gud, hvad er det egentlig for et ord???)
Vi havde sidste dag i dag, og den skønne 8. klasse havde optaget et stykke video til os, hvor de sang en sang, fortalte hvor glade de havde været for os og sagde tak for denne gang. De har bare været dejlige. Havde det ikke været for min tavshedspligt ville jeg bevæge mig ud i en større hyldest til hver enkelt af eleverne, men jeg vil nøjes med at sige TAK for et lækkert forløb, unger!

Jeg er træt nu. Meget træt. Jakob vil stadig ikke sove om aftenen, og det tærer på én. Især når man skal meget tidligt op om morgenen - og det skal jeg! Det er det eneste tidspunkt på dagen jeg har 100% for mig selv. Jeg kan ikke undvære de par timer med fuldstændig ro, snurren fra kaffemaskinen, stille radio og et blad jeg mangler at læse, eller et brev jeg mangler at skrive. Uanset hvor træt jeg er.
Men det er hårdt, synes jeg, at vi har sådan problemer med at få ham til at sove. Det er hårdt, fordi den værste følelse jeg kender er, at man ikke kan trøste sit eget barn. Og det er en ond ring. For jeg er begyndt at grue for godnat-ritualet allerede en halv time før han skal i seng. Og så når jeg at køre mig selv op i en spids allerede inden det er nødvendigt, og det forværrer bare situationen yderligere.

På mandag skal vi i dagpleje for første gang. Så hele trygheds-behovet bliver nok ikke mindre derefter. Men vi må tage det som det kommer og håbe på, at han hurtigt vænner sig til alt det nye.

Lækkerier på glas

Nøøøøøj, jeg har lige lavet karamelsmør!!! Jeg har aldrig prøvet det før, men da jeg læste Liselottes side her var jeg nødt til at prøve! Det står stadig og køler af, så jeg har ikke smagt det på brød endnu, men en ordentlig, velvoksen klat på pegefingeren og lige ind i gabet kunne i hvert fald godt få englene til at synge! Det er super ulækkert, men derfor også ekstremt lækkert! Muuums. Glæder mig til at smage det på brød og måske i min te.

You win some, you lose some...

Da Lene skrev et af Thomas Buttenschøns dejlige citater i sin blog blev jeg mindet om noget jeg lykkeligt havde fortrængt; nemlig at jeg blev snydt, SNYDT SIGER JEG JER, for en lækker lille intim koncert med herren i sidste uge. Jeg havde bestilt en billet til et foredrag/clairvoyancesession med den super dygtige Dorthea Berg Jensen, og efter at have købt og betalt billetten opdagede jeg, at Thomas Buttenschøn skulle spille i etagen under det lokale, hvor foredraget skulle foregå. SAMME TID, SAMME AFTEN - selvfølgelig! Og prisen var halvdelen af, hvad jeg havde givet for billetten til foredraget.

Så jeg kunne sidde pænt på første række til det i øvrigt utrolig spændende foredrag, og høre folk klappe i lokalet nedenunder, og ellers intet andet. Jeg smuglyttede i mine rygepauser, men det lød så lækkert, at det bare gjorde mig endnu mere bitter over ikke at være der.

For god ordens skyld vil jeg lige sige, at Dortheas foredrag var helt exceptionelt spændende, og det ville jeg heller ikke gerne være gået glip af.

Men Thomas, PLEASE kom snart til lille Haderslev igen!!

Pejs

Jeg ejer nu Hyggepejsen! Og er af den grund blevet godt og grundigt til grin hos både min kære kæreste og folkene i Fona. Man er en TÅBE, hvis man seriøst gider eje den dvd. Ja. Men jeg vil gerne forsvare mig med, at jeg fik den gratis med i købet af vores fine nye fladskærms-tv. Og så synes jeg da ikke det er så slemt at besidde en times hygge?? Det ER faktisk super hyggeligt at sætte den på, og man BLIVER faktisk i hygge-sweater-te-humør. Og nej, jeg kunne aldrig have fundet på at give penge for den. Men... Give me a break... Jeg fik den jo...

Superbåul

Godmorgen.
Jeg vil lige lave et indlæg om noget uventet: Superbowl.
Hvem skulle have troet det? Og nej, til jer som sidder i chok nu; jeg har IKKE set det. Men jeg HAR været inde og hente Palle i stuen her kl. 5.30 da jeg stod op, for at få ham smidt i seng. Manden min har troligt siddet hele (HELE!!!) natten og gloet på det skidt. Jeg forstår det simpelthen ikke. Kan nogen fortælle mig hvad det er, der får et ellers psykisk velfungerende menneske til at tilbringe sin nat på den måde??
Jeg har nogle gange, når der har været Superbowl (de gange, hvor jeg intet fornuftigt har haft at tage mig til mandag morgen) bedt ham vække mig i pausen, for det show der foregår her er da ofte vældig underholdende, med eller uden bare bryster. Men jeg vil nå at få talt samtlige savsmulds-stumper i tapetet BAGVED fjerneren, før jeg har set tv (og især football!) i fem timer i træk!

Mere gråd

Aaaargh!! Han græder og græder og græder derinde. Det lille pus. Faren har taget tjansen denne gang, som er den femte i aften indtil videre. Det gør så ondt i hjertet - og maven. Nu er han også blevet rigtig godt og grundigt snottet den lille, så nu kan han slet ikke trække vejret gennem næsen. Og han er så træt.
Det er et luksusproblem vi har, for han har altid været fantastisk nem at have med at gøre, det kunne være meget, meget værre. Men derfor er det også ekstra frustrerende når vi nu pludselig har disse ture gang på gang hver aften.

Stakkels dreng

Jeg er så frustreret. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad der sker for vores ellers altid glade dreng. Det sidste lange stykke tid har han været fuldstændig ulykkelig hver aften når han er blevet lagt i seng. Virkelig opløst! Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, har næsten hver aften lyst til at give mig til at tude i afmagt. Intet hjælper! Jeg har prøvet alt, han er bare fuldstændig utrøstelig.
Han klør og kradser sig rigtig meget i ansigtet og hovedbunden (hvor hans børne-eksem ofte er værst) når han bliver lagt i seng, det kan godt have noget at sige. Men hvad gør jeg?? Han bliver ved med at kradse selvom eksemet ikke er i udbrud, men så længe det ikke er det vil jeg altså ikke smøre med den "giftige" hormoncreme, jeg har mod det. Så jeg har prøvet med kamille-creme, aloe vera-creme, almindelig fugtighedscreme... Intet lindrer.

Jeg bliver så ked... Det er et helvede for den dreng at skulle falde i søvn hver aften.

HJÆLP!!!

Nyt hjem.

Sjældent har jeg været så gennemtræt. Jeg føler jeg nærmest ikke kan gå oprejst, min krop og hjerne er fuldstændig drænet. Den her flytning oveni praktikken og så dårlig samvittighed over, at vi har måttet få Jakob passet alt for meget mens vi har flyttet. Som om det ikke har stresset ham nok i forvejen. Ud over det, så tror jeg jeg er ved at tilrage mig en god dansk forkølelse, og bare tanken om det gør mig så træt, for det har jeg aldeles ikke tid til!

Til gengæld er jeg så ovenud lykkelig for, at vi endelig har fået et nyt hjem, hvor væggene ikke er ved at rådne op. Det her er et skønt sted, og jeg føler mig meget hjemme allerede. Det gør Jakob heldigvis også.

I'm back! Næsten...

Så er den pludselige flytning vel overstået. Dejligt! Lækkert hjem vi har fået. Men det er altså årsagen til, at jeg har holdt pause her på bloggen. Desværre er der heller ikke meget tid til at skrive idag; manden har fødselsdag, og det er ikke mange der har haft tid til at komme forbi og sige hej og tillykke (skam jer!), så jeg må hellere hygge lidt om ham.
Men jeg vender frygteligt tilbage for fuld kraft meget snart!!

Sådan vil jeg drømme i nat:

Te og tænder

Traaaaaat, er jeg! Men det er jo ikke nogt nyt. Hvornår får jeg nogle flere timer med lys, hva'? Kan ikke vente.
Jeg vil gå ud og lave te og så hive strikketøjet frem om lidt, for jeg har nemlig ingen forberedelse til i morgen, men først skal I da lige have med, at ham den bette skaldede har fået sin første tand!
Vi havde slet ikke overvejet at de skulle være på vej, men pludselig var den der, og efter en større udforskning af hans gab viste det sig, at hans gummer er kridhvide stort set hele vejen rundt. Ja, mange steder kan man direkte se bisserne igennem tandkødet, så de skal nok vælte frem allesammen lige om lidt.
Ha' en god aften!

Se.

Hmm, det ser altså mere fantastisk ud når man selv står der... Men I skulle da have billedet alligevel. Desværre var der lige blevet overskyet da jeg tog billedet, men med solen i fuld vigør er sneen på tagene simpelthen ligesom et tykt lag af eventyr-glimmer!

Nå, man kan se Dammen i baggrunden og ellers hustagene i hele Haderslev. Og de legende børn i skolegården (som i øvrigt alle lyste som små 60 watts pærer idag) fuldendte stemningen på en dag, hvor min mave sprudlede af glæde.

En dejlig dag.

Om lidt bevæger jeg mig ud i sneen. Solen skinner, så det er dejligt. Jeg bliver nødt til at tage kameraet med, så jeg kan tage et billede af udsigten fra 8. klasses klasseværelse og vise jer her på bloggen. Det er bare helt fantastisk.
Jeg er frisk, har (næsten) fået en hel nats uafbrudt søvn. Og i eftermiddag skal jeg have Jakob med i svømmehallen for første gang.
Jeg tror det bliver en dejlig dag.

Det bliver en grusom aften!

Åh gud... Nu kan jeg ikke holde det ud mere. Bliver nødt til at rydde op i den ca. 30 cm. høje stak af diverse mere eller mindre ukendte papirer, jeg har fået samlet sammen på sofabordet. Jeg har forsøgt at lukke øjnene hver gang jeg gik forbi og orkede bare ikke at gå igang, fordi jeg ved den store stygge oprydningsdag ligger lige om hjørnet, nemlig om halvanden uge når vi flytter.
Men nu går det ikke længere. Der ligger alt fra pizzamenuer over skolearbejde til årsopgørelser og budgetter, og nu SKAL det sorteres. Suk. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.
Ønsk mig held og lykke...