Hvor jeg dog elsker det lille menneske jeg kan kalde min søn! Det er fantastisk at følge med i hans udvikling, som sker alt, alt for hurtigt lige nu. Pludselig spiser han det samme som os andre (det spaghetti-bolognese vi fik igår var f.eks. en stor succes), kravler op og ned af trapper, rejser sig ved borde og stole, snakker højt og flot til mig om ting jeg ikke helt forstår, klapper kage og vinker. Det er kun et par dage siden han sagtens kunne være i den lille lift og ikke selv kunne holde hovedet... er det ikke??
Han er så glad og vidunderlig. Man kan se han elsker verden og nyder hvert sekund han får lov til at udforske. Og når han giver sin mor et stort smækkys og lægger armene om halsen på hende er hun grædefærdig. Hver gang. Den er ubeskrivelig, den følelse det giver at være mor. Også det pludselig at bekymre sig så meget for et andet menneske 24-7, og at vide hvor afhængig han er af en, er ting jeg ikke kendte til før.
Og jeg skal huske at nyde det, hvor det går ALT for hurtigt til, at jeg kan følge med!
1 kommentar:
ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅRH hvor er han skøn og hvor lyder det vildt med alt det han kan! Nøøøj du er heldig søde TAnia! Og også jeg selvfølgelig jo jo ;)
Gid vi snart setes..
Send en kommentar