Jeg ved godt det er jul, men...

Hvis noget bliver min død på dette studie, så er det det linjefag jeg desperat valgte fordi man SKULLE vælge noget kreativt: billedkunst. Jeg synes ellers det var så hyyyg'ligt før i tiden at sidde og lave mine kedelige spartel-malerier eller skitsetegninger, og så var de jo også pæne som pynt... Problemet er bare, at "spartel-malerier", "pæn" og "pynt" er nogle af de værste fy-ord man kan bruge hvis man har tænkt sig at tage billedkunst seriøst.

Og jeg vil virkelig gerne tage billedkunst seriøst! Men det dræber bare lysten SÅ meget, når der er flere regler og mere teori end i den værste matematiktime (ja ja, det var lige det værste jeg kunne finde på). Så i stedet for at føle det er godt at lære en masse nye teknikker og i stedet for at elske at forbedre mig, så sidder jeg fuldstændig febrilsk og skribler på samme stykke papir indtil der går hul i det, og synes efterhånden, at jo mere jeg prøver, des mere ligner det Jakobs tegninger - eller forsøg på samme.

Og jeg skal til eksamen i lortet til sommer! Bæ!

Pyh, jeg bliver helt stakåndet bare af at skrive om det...

Faktisk tror jeg jeg skal bruge en papirspose...

AAAaaarrrgghh!!!

Dear Penis

Den her er til min far og resten af Sydbanks besætning. (Jeg VED I læser med, og jeg VED I synes den er sjov!)

Man ved man er mor til en lille tumling, når...

... julepynten pr. automatik bliver placeret i min. 1,5 meters højde.

... "et langt bad" bestemt må betyde et langt badekar.

... lattermusklen bliver mere trænet end nogen anden muskel i kroppen.

... man først virkelig begynder at blive nervøs hvis der bliver stille.

... man har oplevet en kærlighed så voldsom, at den virkelig kan gøre fysisk ondt.

... kaffe er uundværligt.

... 70 % af ens daglige udtalelser består af ordene: "Hvaa' deeet?"

... kl. 18.00 ikke længere er sidst på eftermiddagen, men et godt stykke oppe på aftenen.

... man går og nynner en sang man synes er vildt god i en halv dag, før man opdager det er "jeg ved en lærkerede".

... man pludselig opdager, at man sidder med en sut i munden, og ikke kan huske hvor længe man har gjort det.

Bla bla - politik

Vor kære ministre kan åbenbart trylle.
Jeg kan desværre ikke huske hvem der stod bag udtalelsen jeg hørte forleden, nemlig at det sagtens kan lade sig gøre BÅDE at styrke velfærdet OG give store skattelettelser. Men det skulle da ikke undre mig hvis det var Bent B., den sjover.
Kan vi venligst godt blive enige om, at det IKKE er muligt!? Med mindre selvfølgelig der lige pludselig dumper en god pose uventede penge lige ned i skødet på hele Danmarks Franz Jäger, men jeg tvivler på det bliver i dette århundrede.
Jeg er træt af, at politikere har så travlt med at fedte sig ind hos vælgerne, at de lader utallige ting glide ud af deres gab, som slet ikke stemmer overens med den virkelige verden. Faktisk bliver jeg nogle gange i tvivl om, om Christiansborg egentlig er en del af vores verden?? Måske er det i virkeligheden ligesom i filmen The Truman Show, hvor de sidder og leger med os som om det bare var et spil?
"Skal vi prøve at gøre livet rigtig surt for den der gruppe unge dernede?"
"Ja, lad os det! Skal vi ikke tage det der hus fra dem, som er det eneste de har, og så se hvordan de reagerer?"
"Jo. Og dog... Det er ikke skægt nok. Der skal mere til. Ah, nu ved jeg det! Vi giver huset til nogle fundamentalistiske kristne, som hader alt det de unge står for!"

Livet ser sikkert helt anderledes ud, set fra et vindue på Borgen. Sådan virker det i hvert fald.
Efterhånden er det, som drejer sig om mennesker og liv, så lille en procentdel af politikernes bevidsthed. Det drejer sig om, at det skal lyde godt og se godt ud. Slut prut.
F.eks. lyder det så smukt når statsmedisteren fortæller om alle de mange han har fået i arbejde. Og det er også flot, virkelig! Men der findes også andre mennesker, mennesker, som ikke kan arbejde. Det er mennesker, som f.eks. må tilbringe deres december-nætter på en bænk i hjertet af København, mellem lys fra utallige julepyntede stuer. Om han vil eller ej, så er han altså også nødt til at tage sig af dem. Og hvad der ikke står på hans papir, men som man oplever hvis man bevæger sig ud i den virkelige verden, er, at dem bliver der faktisk også flere af. Men det er selvfølgelig et værre bøvl med dem, især fordi det ikke er sikkert at de nogensinde bliver til gavn for samfundet, selvom man hjælper dem. Så behøver vi virkelig bruge vores energi og ressourcer på det??
Ja, for fjuland!! Det er sgu da mennesker!

Jeg siger: gør nu noget for velfærden og så drop skattelettelserne. På trods af min sølle SU vil jeg gerne hjælpe til med at få ham på bænken ind i en af stuerne. Eller endnu bedre: drop skattelettelserne OG sæt afgifter på motorvejene, hæv afgifterne på bilerne, gør sprut, smøger og kaffe SIIIIIINDSSVAGT dyrt... Og se hvordan pengene vil rulle ind lige til at smide i nakken på dem, der ikke har råd til spindoktor og ministerbil.