Tid efterlyses

Altså for pokker da, hvor jeg savner at blogge! Men det er fuldstændig umuligt for mig at gennemskue, hvorhenne andre mennesker henter de få minutter, det tager, at skrive en lille, lækker anekdote. Eller ringe til en ven for den sags skyld. Eller kigge en kogebog igennem. Eller klippe negle.

Nu er klokken seks om morgenen, på en dag, hvor jeg skal møde sent. Jeg har ca. tyve minutter, før Terminator I og II skal vækkes og hverdagens strikse program begynder. Dét uden pauser, i hvert fald før kl. 20 i aften.

Jeg har altså her til morgen ikke kun tid til en kop te, men ovenikøbet til at være Skidespræller i nogle minutter. Det føles rart!

Det er ikke fordi jeg vil brokke mig over mit liv. Jeg elsker de to tornadoer jeg lever sammen med, og som jeg selv har lavet, helt fra bunden. Eller med bunden... Anyway.
De er skøre og glade og symboliserer life itself for mig, og når jeg henter Jakob i børnehaven, er jeg ret sikker på at få et glimt af det dersens Paradis, når han siger: "mor, jeg har savnet dig idag".

Jeg elsker også mit nye arbejde. Midlertidigt er det, og sandsynligvis snart slut, men det er mit, og jeg er dygtig til det.
Jeg elsker også den mand, som fra eller med bunden har været med til at skabe øglerne. Jeg tror ikke det er muligt at finde andre, der kan tackle verdens sureste og mest utaknemmelige kvindemenneske, så godt som ham. Han får fem stjerner fordi han ved præcis hvad jeg har brug for hvornår, uden at jeg nogensinde behøver sige noget.

Der er vitterligt kun én ting jeg mangler: TID!!
Jeg ligner en rughåret gravhund, fordi jeg ikke kan finde et hul i kalenderen til en frisørtid. Jeg skylder forsinkede fødselsdagsgaver til folk og især alt for forsinkede opringninger eller besøg, men jeg skal jo for fjulan også lige have rettet disse 30 engelske stile.

Jeg vil også blogge mere. Måske skulle man begynde at stå for tidligt op hver morgen. Søvn har da ikke specielt stor indflydelse på helbredet, vel???

Det ny job

Jeg elsker min nye arbejdsplads, mine nye kolleger og mine nye børn! Jeg troede kun sådanne børn fandtes i et Disney-eventyr eller en Morten Korch-film. Det bliver så godt, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Det var bare lige det jeg ville sige...

Lykkelig

Jeg priser mig idag lykkelig for, at vand kun er vand og at jeg i øvrigt har et varmt hjem og tørt tøj.

Og så selvfølgelig for, at jeg nu er færdig og fuldendt som folkeskolelærer. Nøj, hvor har jeg mange ambitioner! Så kunne det bare være fedt hvis det var muligt at få et job.

At holde ud.

Lige om lidt står han op, og så kører han igen. Jeg savner ham. Men synes også det er SÅ fedt for ham, at han laver det han brænder for. Man må altid betale en pris for drømmejobbet, i dette tilfælde må vi leve med at se hinanden meget lidt. I hvert fald her i opstartsfasen.
Og skulle vi nu beslutte os for at åbne noget selv en dag, så kan vi jo ligeså godt prøve hvordan det er. Men... Jeg savner ham. Og det gør Jakob også.