Bliver min søn mon bøsse?

Jeg bliver mobbet ret heftigt. Jeg HADER baby-lyseblå, til gengæld bliver jeg salig og ekstatisk over farven rød, så selvfølgelig ejer Jakob et par røde sutter og sutteflasker. Det er åbenbart meget grænseoverskridende for folk, og de bliver både forargede og chokerede. Det forstår jeg ikke, Jakob ser da ud til at synes, at de smager ligeså godt som de blå...
Men uanset hvad, så må jeg gang på gang forsøge at forklare folk, at man altså godt kan være metroseksuel selvom man kun er 6 måneder gammel!

Hva'for no'ed kaos??

Det er simpelthen så surrealistisk at se nyhederne og vejret her til morgen! Her er ikke det mindste tegn på sne, eller frostvejr for den sags skyld, her er fuldstændig vindstille - og udenfor mit vindue sidder en fugl og fløjter!

Apropos nyheder

Det er da en syg verden vi lever i!

Endelig!

Tak, Anders! Det var fandeme heller ikke for tidligt!!!

Ingen sne til os...

Jeg synes det er snyd. Liselotte har lagt billeder ind af den lækreste snestorm. Og hvordan ser der så ud her hos os?

Sådan:
















Jeg havde glædet mig til den snestorm, for Jakob og jeg skal intet andet end at hygge os. Det skal vi nu stadig, men hyggen får ligesom en ekstra dimension når man kan sidde og se det fyger udenfor.

Nå, men nu kan vi da tage op til bedstefar og få nørden til at ordne lidt computerstads, for edb-sprog er ligesom swahili for mig. Og det kan jo også blive en hyggelig tur i sig selv.

Et varmt møde

Jeg mødte den jordemoder i går, som hjalp Jakob til verden. Jeg blev helt blød i knæene. Pludselig kan jeg godt sætte mig ind i de historier om kvinder der tror de er forelskede i deres jordemoder. Godt nok er jeg ikke forelsket (jo, men ikke i hende), men det minder lidt om den mavefornemmelse jeg får, når jeg møder det menneske jeg var så dybt afhængig af i de timer, som uden sammenligning har været de største i mit liv. Og som desuden var med til at give mig det væsen, som nogen gange får mit hjerte til at flyde over.

Ud

Jeg skal i byen i aften! Eller, i byen er måske så meget sagt, men jeg skal ned og høre lidt live musik sammen med Maja og Jeppe. Det bliver super hyggeligt. Det sker jo ikke så tit mere. Om lidt tror jeg jeg vil tage mig en Corona.
Jeg har taget noget så fikst på som cowboybukser, mine ternede kawasakisko og min røde poncho - jeg er pludslig blevet så gammel, at det er vigtigere for mig at holde mig varm, end det er at være smart. Så det går generelt lidt sløvt med det med at være fiks, men pyt. Det måtte jo komme, og jeg skal bare sørge for at jeg selv hygger mig, intet andet. Det tror jeg jeg kommer til!

Klynk

Godmorgen.
Jeg var meget selvmedlidende i går. Jeg har ikke fået meget søvn på det sidste, og i går aftes sagde jeg noget så forbudt til Palle, som at "jeg synes efterhånden Jakob skylder mig en hel nats søvn!"
Han er syg, knægten, så jeg kan ikke være bekendt at tænke sådan. Men jeg HAR efterhånden lidt ondt af mig selv. Forkælet og egoistisk er jeg.
Nå, men det gjorde han så. Altså Jakob. Lod mig sove en hel nat igennem. Og så vågnede jeg ALLIGEVEL adskillige gange og måtte op og gå rundt, simpelthen for at få gennemgang i næsen. Jeg er så forkølet, at alle åbninger i mit kranie lukkes til så snart jeg komme ned at ligge. Suk. Det er nok straffen for al min selvynk.
Nu truer en ny dag, og jeg lever da stadig.

Nakkehårene rejser sig

Jeg har ondt i maven nu. Jeg VIDSTE jeg ikke skulle have set den dokumentar, men nysgerrigheden vandt. Frygteligt er ikke stærkt nok, men det eneste ord jeg lige kan komme i tanke om. At professionelle folk kan forsømme mennesker, der har så meget brug for det modsatte, på den måde... Jeg får kuldegysninger!

Lidt om bjerge...

"Han er som Muhammed, der venter på et bjerg, der aldrig har hørt om ham og i øvrigt har helt vildt travlt med være højt. Han er mere stenet end selv det mest massive bjerg. Jeg ville ønske, at han tog bjerget ved roden og selv tog ansvar. At han i bogstaveligste forstand var lidt mere bjergtagende."

Hun er altså en underholdende fætter, hende Overgangspaven! :-)

Forkølet mandag

Så er det den store dagpleje-dag! Tror jeg da nok... Det vil vise sig om lidt når jeg ringer til lægen. Trolden hoster simpelthen så voldsomt, så det lyder som om hans lunger er ved at følge med nogen gange. Og han har tydeligvis også ondt i halsen, for han skærer ansigter hver gang han skal spise. Stakkel. Så jeg håber sådan jeg kan få et eller andet til ham som kan lindre lidt. Men jeg tvivler desværre... Det er jo bare en forkølelse...



Så fik vi samlet vores cd-racks!






















De er ikke specielt kønne, og de er freaking dyre,
men det er SÅ rart at man kan få cd'erne til at fylde så lidt! Vi har ret mange af dem nemlig (cd'erne), og jeg hader alt det plads de tager. Men samtidig er jeg også meget afhængig af musik, så de skal gerne være let tilgængelige.

Fra 8. klasse til dagpleje...

Så er det slut med praktikken. Det er helt trist... Kommer sq til at savne de barylere. (Gud, hvad er det egentlig for et ord???)
Vi havde sidste dag i dag, og den skønne 8. klasse havde optaget et stykke video til os, hvor de sang en sang, fortalte hvor glade de havde været for os og sagde tak for denne gang. De har bare været dejlige. Havde det ikke været for min tavshedspligt ville jeg bevæge mig ud i en større hyldest til hver enkelt af eleverne, men jeg vil nøjes med at sige TAK for et lækkert forløb, unger!

Jeg er træt nu. Meget træt. Jakob vil stadig ikke sove om aftenen, og det tærer på én. Især når man skal meget tidligt op om morgenen - og det skal jeg! Det er det eneste tidspunkt på dagen jeg har 100% for mig selv. Jeg kan ikke undvære de par timer med fuldstændig ro, snurren fra kaffemaskinen, stille radio og et blad jeg mangler at læse, eller et brev jeg mangler at skrive. Uanset hvor træt jeg er.
Men det er hårdt, synes jeg, at vi har sådan problemer med at få ham til at sove. Det er hårdt, fordi den værste følelse jeg kender er, at man ikke kan trøste sit eget barn. Og det er en ond ring. For jeg er begyndt at grue for godnat-ritualet allerede en halv time før han skal i seng. Og så når jeg at køre mig selv op i en spids allerede inden det er nødvendigt, og det forværrer bare situationen yderligere.

På mandag skal vi i dagpleje for første gang. Så hele trygheds-behovet bliver nok ikke mindre derefter. Men vi må tage det som det kommer og håbe på, at han hurtigt vænner sig til alt det nye.

Lækkerier på glas

Nøøøøøj, jeg har lige lavet karamelsmør!!! Jeg har aldrig prøvet det før, men da jeg læste Liselottes side her var jeg nødt til at prøve! Det står stadig og køler af, så jeg har ikke smagt det på brød endnu, men en ordentlig, velvoksen klat på pegefingeren og lige ind i gabet kunne i hvert fald godt få englene til at synge! Det er super ulækkert, men derfor også ekstremt lækkert! Muuums. Glæder mig til at smage det på brød og måske i min te.

You win some, you lose some...

Da Lene skrev et af Thomas Buttenschøns dejlige citater i sin blog blev jeg mindet om noget jeg lykkeligt havde fortrængt; nemlig at jeg blev snydt, SNYDT SIGER JEG JER, for en lækker lille intim koncert med herren i sidste uge. Jeg havde bestilt en billet til et foredrag/clairvoyancesession med den super dygtige Dorthea Berg Jensen, og efter at have købt og betalt billetten opdagede jeg, at Thomas Buttenschøn skulle spille i etagen under det lokale, hvor foredraget skulle foregå. SAMME TID, SAMME AFTEN - selvfølgelig! Og prisen var halvdelen af, hvad jeg havde givet for billetten til foredraget.

Så jeg kunne sidde pænt på første række til det i øvrigt utrolig spændende foredrag, og høre folk klappe i lokalet nedenunder, og ellers intet andet. Jeg smuglyttede i mine rygepauser, men det lød så lækkert, at det bare gjorde mig endnu mere bitter over ikke at være der.

For god ordens skyld vil jeg lige sige, at Dortheas foredrag var helt exceptionelt spændende, og det ville jeg heller ikke gerne være gået glip af.

Men Thomas, PLEASE kom snart til lille Haderslev igen!!

Pejs

Jeg ejer nu Hyggepejsen! Og er af den grund blevet godt og grundigt til grin hos både min kære kæreste og folkene i Fona. Man er en TÅBE, hvis man seriøst gider eje den dvd. Ja. Men jeg vil gerne forsvare mig med, at jeg fik den gratis med i købet af vores fine nye fladskærms-tv. Og så synes jeg da ikke det er så slemt at besidde en times hygge?? Det ER faktisk super hyggeligt at sætte den på, og man BLIVER faktisk i hygge-sweater-te-humør. Og nej, jeg kunne aldrig have fundet på at give penge for den. Men... Give me a break... Jeg fik den jo...

Superbåul

Godmorgen.
Jeg vil lige lave et indlæg om noget uventet: Superbowl.
Hvem skulle have troet det? Og nej, til jer som sidder i chok nu; jeg har IKKE set det. Men jeg HAR været inde og hente Palle i stuen her kl. 5.30 da jeg stod op, for at få ham smidt i seng. Manden min har troligt siddet hele (HELE!!!) natten og gloet på det skidt. Jeg forstår det simpelthen ikke. Kan nogen fortælle mig hvad det er, der får et ellers psykisk velfungerende menneske til at tilbringe sin nat på den måde??
Jeg har nogle gange, når der har været Superbowl (de gange, hvor jeg intet fornuftigt har haft at tage mig til mandag morgen) bedt ham vække mig i pausen, for det show der foregår her er da ofte vældig underholdende, med eller uden bare bryster. Men jeg vil nå at få talt samtlige savsmulds-stumper i tapetet BAGVED fjerneren, før jeg har set tv (og især football!) i fem timer i træk!

Mere gråd

Aaaargh!! Han græder og græder og græder derinde. Det lille pus. Faren har taget tjansen denne gang, som er den femte i aften indtil videre. Det gør så ondt i hjertet - og maven. Nu er han også blevet rigtig godt og grundigt snottet den lille, så nu kan han slet ikke trække vejret gennem næsen. Og han er så træt.
Det er et luksusproblem vi har, for han har altid været fantastisk nem at have med at gøre, det kunne være meget, meget værre. Men derfor er det også ekstra frustrerende når vi nu pludselig har disse ture gang på gang hver aften.

Stakkels dreng

Jeg er så frustreret. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad der sker for vores ellers altid glade dreng. Det sidste lange stykke tid har han været fuldstændig ulykkelig hver aften når han er blevet lagt i seng. Virkelig opløst! Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, har næsten hver aften lyst til at give mig til at tude i afmagt. Intet hjælper! Jeg har prøvet alt, han er bare fuldstændig utrøstelig.
Han klør og kradser sig rigtig meget i ansigtet og hovedbunden (hvor hans børne-eksem ofte er værst) når han bliver lagt i seng, det kan godt have noget at sige. Men hvad gør jeg?? Han bliver ved med at kradse selvom eksemet ikke er i udbrud, men så længe det ikke er det vil jeg altså ikke smøre med den "giftige" hormoncreme, jeg har mod det. Så jeg har prøvet med kamille-creme, aloe vera-creme, almindelig fugtighedscreme... Intet lindrer.

Jeg bliver så ked... Det er et helvede for den dreng at skulle falde i søvn hver aften.

HJÆLP!!!

Nyt hjem.

Sjældent har jeg været så gennemtræt. Jeg føler jeg nærmest ikke kan gå oprejst, min krop og hjerne er fuldstændig drænet. Den her flytning oveni praktikken og så dårlig samvittighed over, at vi har måttet få Jakob passet alt for meget mens vi har flyttet. Som om det ikke har stresset ham nok i forvejen. Ud over det, så tror jeg jeg er ved at tilrage mig en god dansk forkølelse, og bare tanken om det gør mig så træt, for det har jeg aldeles ikke tid til!

Til gengæld er jeg så ovenud lykkelig for, at vi endelig har fået et nyt hjem, hvor væggene ikke er ved at rådne op. Det her er et skønt sted, og jeg føler mig meget hjemme allerede. Det gør Jakob heldigvis også.

I'm back! Næsten...

Så er den pludselige flytning vel overstået. Dejligt! Lækkert hjem vi har fået. Men det er altså årsagen til, at jeg har holdt pause her på bloggen. Desværre er der heller ikke meget tid til at skrive idag; manden har fødselsdag, og det er ikke mange der har haft tid til at komme forbi og sige hej og tillykke (skam jer!), så jeg må hellere hygge lidt om ham.
Men jeg vender frygteligt tilbage for fuld kraft meget snart!!