lørdag den 27. december 2008

Lever endnu...

SÅ tror jeg VIST også det var på tide med et nyt indlæg!! Nu har jeg jo ikke flere undskyldninger for at stresse. Eksamen er vel overstået, det blev til et beskedent men yderst tilfredsstillende 7-tal. Julen har været fantastisk og dejlig, så på trods af den bachelor, der ånder mig klamt i nakken, så slapper jeg af og nyder nu den sidste tid af min graviditet. Eller...
Ok, indrømmet: jeg føler mig nu så fed og opsvulmet som det er muligt. Har stadig pubertets-lignende bumser i fjæset, ondt i ryggen og - jow jow - andre gener, som jeg ikke vil uddybe her.
MEN jeg nyder at mærke lillebror vokse sig stor og stærk i min mave, og nyder at tælle dagene ned til jeg snart skal møde ham.


Nu er næste stop først og fremmest nytårsaften hos hende her. Som også skal drikke børnechampagne af samme dejlige årsag. Og det bliver så skønt!!!


Jeg vil ikke skrive mere denne gang (fik jeg sagt jeg tung og træt og gerne vil over og sidde blødt?), men lige sætte lidt billeder på fra eksamen - taget med mobiltelefon, hvorfor det er så som så med kvaliteten.