Viser opslag med etiketten Opråb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opråb. Vis alle opslag

fredag den 28. marts 2008

Fitna

Kære Anders.

Jeg sidder lidt og undrer mig over, hvor længe du mon kan fortsætte med at være uinteresseret i Fitna? Jeg er desværre bange for, at du er nødt til at se dette som en af dine opgaver som statsminizzle, selvom du hellere vil se x-factor, idet det faktisk er noget der har betydning for rigtig, rigtig mange af dine vælgere, og i øvrigt også for mange dem der stemmer på den røde klike.
Denne film er et frastødende bevis på, at både fundamentalistiske muslimer og fundamentalistiske anti-muslimer lever i bedste velgående. Det gennemgående i filmen er ganske enkelt had, både hos skaberen af filmen og hos deltagerne i filmen, og had skal man altid tage alvorligt. Særligt hvis man reflekterer lidt over den diskussion vi har oplevet tidligere med samme tema.
Det bekymrer mig at vores politiske leder er "ligeglad" med en film, der behandler et emne så væsentligt, blot fordi der denne gang ikke er tale om tilsodede dannebrogsflag.
Pias holdning til filmen bekymrer mig også - men hun har dog set den.

Kære Anders, gør mig en tjeneste og se filmen - du kan bare gemme dig bag Annemette når det bliver for uhyggeligt - og tag SÅ afstand til den.

Tania

torsdag den 14. februar 2008

Jeg forarges - igen.

Det kommer nok næppe længere som en chokerende nyhed for nogen, at jeg med jævne mellemrum får en kvalmende følelse af afsky over vort fædreland. Men helt ærligt: kan nogen nævne bare én positiv ting ved at trykke de tegninger igen??

Jeg ser sådan på det: Danmark dummer sig. Folk (mange folk) bliver sure. Danmark gemmer sig stædigt bag såkaldt ytringsfrihed i stedet for at give en kvajebajer. Folk (flere folk) bliver endnu mere sure og straffer Danmark ved bl.a. at boycotte danske varer, så Danmark taber mange, mange penge. Danmark bliver fornærmet. En tegner bliver truet på livet, så Danmark vælger da at trykke hans tegning i stor format i flere dagblade dagen efter. Fordi denne tegning er jo indbegrebet af ytringsfrihed!(??)
Danmark er altså en trodsig 12-årig, der rækker skråt-op til alle dem der prøver at fortælle ham hvad der er rigtigt og forkert, og råber: "Haha, jeg er da ligeglad, se hvad jeg kan!". Barnagtigt og pinligt.
Jeg ser masser af negative følger af genoptrykket af turban-bomben:
  • Sindene blusser op igen, hvilken nok ikke er nogen god nyhed for Kurt Westergaard.
  • Flere boycotts af danske varer?
  • Forøget terrortrussel?
  • PET på overarbejde.
  • Flere afbrændte biler på Nørrebro?

Men jeg ser INTET godt komme ud af det. Jamen vi skal jo værne om ytringsfriheden? Jeg ser STADIG ingen sammenhæng mellem det at trykke en hånende (og i øvrigt nazi-inspireret) tegning og ytringsfrihed. Og jeg tror aldrig jeg kommer til det.

søndag den 2. december 2007

Bla bla - politik

Vor kære ministre kan åbenbart trylle.
Jeg kan desværre ikke huske hvem der stod bag udtalelsen jeg hørte forleden, nemlig at det sagtens kan lade sig gøre BÅDE at styrke velfærdet OG give store skattelettelser. Men det skulle da ikke undre mig hvis det var Bent B., den sjover.
Kan vi venligst godt blive enige om, at det IKKE er muligt!? Med mindre selvfølgelig der lige pludselig dumper en god pose uventede penge lige ned i skødet på hele Danmarks Franz Jäger, men jeg tvivler på det bliver i dette århundrede.
Jeg er træt af, at politikere har så travlt med at fedte sig ind hos vælgerne, at de lader utallige ting glide ud af deres gab, som slet ikke stemmer overens med den virkelige verden. Faktisk bliver jeg nogle gange i tvivl om, om Christiansborg egentlig er en del af vores verden?? Måske er det i virkeligheden ligesom i filmen The Truman Show, hvor de sidder og leger med os som om det bare var et spil?
"Skal vi prøve at gøre livet rigtig surt for den der gruppe unge dernede?"
"Ja, lad os det! Skal vi ikke tage det der hus fra dem, som er det eneste de har, og så se hvordan de reagerer?"
"Jo. Og dog... Det er ikke skægt nok. Der skal mere til. Ah, nu ved jeg det! Vi giver huset til nogle fundamentalistiske kristne, som hader alt det de unge står for!"

Livet ser sikkert helt anderledes ud, set fra et vindue på Borgen. Sådan virker det i hvert fald.
Efterhånden er det, som drejer sig om mennesker og liv, så lille en procentdel af politikernes bevidsthed. Det drejer sig om, at det skal lyde godt og se godt ud. Slut prut.
F.eks. lyder det så smukt når statsmedisteren fortæller om alle de mange han har fået i arbejde. Og det er også flot, virkelig! Men der findes også andre mennesker, mennesker, som ikke kan arbejde. Det er mennesker, som f.eks. må tilbringe deres december-nætter på en bænk i hjertet af København, mellem lys fra utallige julepyntede stuer. Om han vil eller ej, så er han altså også nødt til at tage sig af dem. Og hvad der ikke står på hans papir, men som man oplever hvis man bevæger sig ud i den virkelige verden, er, at dem bliver der faktisk også flere af. Men det er selvfølgelig et værre bøvl med dem, især fordi det ikke er sikkert at de nogensinde bliver til gavn for samfundet, selvom man hjælper dem. Så behøver vi virkelig bruge vores energi og ressourcer på det??
Ja, for fjuland!! Det er sgu da mennesker!

Jeg siger: gør nu noget for velfærden og så drop skattelettelserne. På trods af min sølle SU vil jeg gerne hjælpe til med at få ham på bænken ind i en af stuerne. Eller endnu bedre: drop skattelettelserne OG sæt afgifter på motorvejene, hæv afgifterne på bilerne, gør sprut, smøger og kaffe SIIIIIINDSSVAGT dyrt... Og se hvordan pengene vil rulle ind lige til at smide i nakken på dem, der ikke har råd til spindoktor og ministerbil.

mandag den 17. september 2007

Har fri idag...

... Det manglede også bare, for jeg skal i skole i weekenden! Hvem tror de de er? Tror de jeg tager den her uddannelse for min EGEN skyld?? Eller... wait a minute..? Hmm... Ok ok, jeg tager afsted med et smil på lørdag. SELVOM min kalender (ikke mindst i weekenderne) er ved at sprænges af "husk at..", "deadline.." og "husk at..".
Jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg er bare ikke særlig overskudsagtig, og nogle gange kan jeg få stress af at skulle overskue at fylde benzin på bilen eller afkalke kaffemaskinen.

Anyway: nu har jeg startet min playlist kaldet "Tania - glad", som er en broget blanding - bl.a. med Gnags, Inner Circle, Rage Against the Machine, Kashmir, Marilyn Manson og En Vogue - og så vil jeg forsøge at blive det. Altså glad. For jeg begynder også at smitte af på både dreng og mand, og DET er usundt.

Og med dette musik bølgende ind i mine øregange er det tid til at tage nogle ting op til overvejelse; er det værd at gøre livet surt for os alle tre herhjemme, for at forsøge at tilfredsstille folk, som med spydige kommentarer minder om, at de ikke ser nok til mig, at de aldrig bliver inviteret, og at jeg generelt bør have dårlig samvittighed?

Er det ikke fuldstændig skørt, at jeg, når jeg så endelig har lidt tid, skynder mig at vise min tilstedeværelse hos de mennesker, som kræver mig, frem for dem jeg rent faktisk har lyst til at være sammen med??


Nyt emne:

Der har været adskillige indlæg om dette på bloggen, men jeg må igen have det ud af mit system.
Jeg er traaaaaat af Danmark!
Efter en skoleopgave, som drejede sig om at springe ud i en definition på begrebet dannelse (som om det er muligt), gik det endnu engang op for mig, hvor LIDT dannede vi er, på trods af vores ellers så "velfungerende velfærdssamfund" og demokrati. For fanden, hvor er vi da blevet gjort opmærksomme på vores rettigheder! Så meget, at vi er blevet blinde for alt andet. Vi er i forsvarsposition uafbrudt og klar med angreb, hvis nogen skulle så meget som vise tegn på at ville forlange noget af os. For vi skylder i hvert fald ikke nogen noget, og vi er i vores fulde ret til ikke at give nogen noget som helst!
Glemmer vi ikke, at der med rettigheder også følger pligter? Såsom f.eks. tillid? Vi aner ikke hvad det er mere. Vi skal sgu ikke stole på nogen, for det behøver vi ikke, og tænk nu hvis de ændrede på vores syn på verden. Det ville jo gøre os utrygge! Derfor er vores udgangspunkt: kender vi det ikke og forstår vi det ikke, så kan vi ikke lide det.
Og dem der sidder på toppen ved godt, at vi har det sådan. Derfor skal vi ensrettes. Der skal renses ud nu, for så får vi et mere trygt (=mere roligt, mere nemt) land. Lad os pakke alle de "forkerte" væk. Forstår ingen, at det gør os decideret dummere? Hvordan skal vi have mulighed for at reflektere og stille spørgsmålstegn ved noget som helst, at udvide vores horisont, hvis vi kender alt og alle fordi de er fuldstændig som os selv?

Hmmm... Det endte vist med at komme til at lyde som en frygt for noget der ligner Holocaust... (den glade musik har altså indtil videre ikke virket).. Det er måske at gå lige i overkanten, og jeg skal da også understrege, at jeg er glad for demokratiet og velfærdssamfundet. Pointen er, at vi er blevet snæversynede og bedrevidende, og jeg kan forestille mig, at èn som ser vores lille samfund udefra må finde os ufattelig arrogante. Vores etiske og moralske overvejelser er forsvindende små, fordi vi tror demokratiet et nok.

Konklusionen er vist bare, at jeg ønsker mig at besøge et sted, hvor de indre værdier og samspillet mellem to mennesker der møder hinanden som ligeværdige er vigtigere end de love, regler og retningslinjer der er nedskrevet i en eller anden regering.

torsdag den 19. juli 2007

Kom og lyv og drik!

"På diskotekerne i Spanien skal man være fyldt 18 år for at man må købe alkohol, men der er ingen aldersgrænser i døren og det er heller ikke forbudt for én der er fyldt 18 år at købe alkohol og give det til én under 18 år."*


"I Bulgarien skal man være fyldt 18 år for at man kan komme ind på diskotek og for at man kan købe alkohol. Hvis man er under 18 år skal man være ledsaget af en person der er fyldt 18 år. Alle Ung Rejs guider er fyldt 18 år og de bulgarske myndigheder accepterer at personer under 18 år går på diskotek, hvis de er ledsaget af en Ung Rejs guide."*

Og manden i TV sagde, at "vi er jo ikke deres forældre, vi kan jo ikke fortælle dem hvad de må og ikke må..."

Find nu ud af om I vil stå ved jeres ansvar eller ej!

Ja, I tjener uden tvivl siiiindsssssygt mange penge. Men selvom der er et par måneder til min søn er gammel nok til at tage med til de varme - og våde -lande (og det er i øvrigt med jeres tidsregning - får jeg lov til at bestemme bliver han 30 inden han kommer afsted med Ung Rejs), så er jeg allerede nu dybt bekymret.

*Disse citater er taget fra selveste Ung Rejs' hjemmeside itself. Ufatteligt, ikke?

fredag den 22. juni 2007

Bare gi' os et ansvar

Regler og love er roden til alt ondt! Jeg tror sq, at hvis folk var tvunget til at tænke selv, og SELV skulle bedømme hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, sandt og usandt, så ville det komme helt af sig selv. Mennesker er født med oprør i blodet, og jo mere der er at gøre oprør mod, jo mere rebelsk bliver man.


Etik og moral er druknet i forbud og påbud, og folk ved ikke hvad begreberne betyder mere! Al ansvar er taget fra os. "Hvis det er lovligt, så er det ok. Hvis det ikke er noget jeg kan komme i fængsel for, så er der intet galt i det".



Tøsedrengene har helt ret, når de synger:




De si'r - mennesker har brug for systemer


de si'r - mennesker har brug for en leder


Jeg si'r - bare gi' os et ansvar


så gror ideerne frem alle steder




De si'r - mennesker har brug for en fører


de ved - altid hvad alle skal mene


men jeg tror - men'sker er svære at køre


hvis de - har mod og de tør stå alene





tirsdag den 5. juni 2007

Surt opstød

Jeg er modstander af selvtægt. Virkelig! Men hvis en eller andet tomhjernet idiot pludselig kørte min barnevogn (med levende indhold) ned, fordi han kørte om kap med en anden tomhjernet idiot, så ville jeg tage den holdning alvorligt op til overvejelse!!
Hvordan #%*@!~ mennesker kan være så freaking egoistiske går over min forstand, og jeg bliver så arrig at jeg får lyst til at tude!
I må gøre med jeres eget liv hvad I vil, men FAT DOG at det ikke kun er jer det drejer sig om når I laver sådan noget lort!

Grrrrrr!!

søndag den 29. april 2007

Muhammed og Camre... Muhamre...

Mand, hvor er Danmark dog bare et ufattelig forkælet og snæversynet land!

Det er foruroligende mange danskere der helt alvorligt mener, at Islam er som en slags sygdom og at et religiøst symbol, som f.eks. et muslimsk tørklæde, ikke hører til i Folketinget.
Hvad med hele partier, som er religiøse? Er det ok? Asmaa skal altså bare samle et helt parti og så kalde det noget med "muslimsk-et eller andet", og så er hun noget så velkommen i Folketinget? Eller gælder det monstro kun gode kristne, for kristendom, det ve' man fløjteme hva' er?
For fjulan da, Danmark! Man kan altså ikke sige A uden at sige B! Enten vil vi have demokrati, eller også vil vi ikke. Og til jer, som side op og side ned i diverse læserbreve i aviserne skriver, at det er en trussel mod demokratiet hvis kvinden får lov at blive MF; hvordan synes I vores demokrati vil se ud hvis hun ikke fik lov?

Desuden er jeg så træt af al den snak om den forfærdelige kvindeundertrykkelse det tørklæde repræsenterer. Det er en generalisering så det basker, og igen et tegn på, at danskere føler sig kloge nok til ikke at skulle sætte sig ind i tingene før de har en holdning om dem.
Og ærlig talt, var de så ikke en idé at begynde at tale om kvinden under tørklædet istedet, for jo! Der bor faktisk et lille menneske, ovenikøbet et ret begavet, veltalende og meget lidt undertrykt menneske, under den berygtede hovedbeklædning!

Lad være med at være fluekneppere, Danmark! Der er større og vigtigere ting i verden at bekymre sig om.
F.eks. hvordan Mogens Camre (som i øvrigt at en eller anden mærkelig årsag GERNE må være MF...?!!) kan få lov til at blive ved med at formere sig???
Det bekymrer mig mere end om Islam er ved at overtage Danmark!

søndag den 11. marts 2007

Mere galde... undskyld...

Til dem der ikke har opdaget det, så er jeg for tiden ramt af en ordentlig omgang antipati mod verden og dens overfladiskhed. Og nej; jeg er ikke en milimeter bedre end nogen af jer andre, jeg elsker også mit fladskærms-tv, mit makeup og (visse) realityprogrammer.
Men af og til får jeg bare et stik af dårlig samvittighed overfor mit åndelige jeg, som bliver forsømt voldsomt til fordel for helt forkerte ting.

Denne gang skal kvinder stå for skud. Jeg har lige bladret i et Bazar-blad som jeg fik med hjem af min mor (virkelig, det er ikke mit, jeg sværger!), efter en skøn søndags-aflastningsdag, hvor hun tog sig af sønnike og jeg smed benene op på sofaen. (Se, DET er godt for mit åndelige jeg!) Nå, anyway; artiklerne i dette magasin indbefattede bl.a. "Sådan bruger du dine leggings", "100 beauty-tricks, der virker" og "Hey, du har taget min kjole" (som omhandlede hvilke forskellige kendte kvinder der havde haft den samme kjole på (GISP!) til diverse offentlige fester).

Senere her til aften tændte jeg så for fjernsynet og zappede hen over Q-tv (jeg zappede bare hen over, jeg sværger!). Begge disse, og i øvrigt mange andre magasiner og tv-programmer, er fremstillet som noget, der skal lære kvinder at realisere sig selv og elske sig selv. Første gang den skriftlige udgave af Q-tv (bare Q) udkom blev jeg glad og tænkte "endelig!". Det blev nemlig blæst stort op, at netop DETTE magasin ville omhandle den indre del af kvinden, og at der bl.a. ville komme tykke piger på forsiden istedet for de klassiske modeller.
Jeg har endnu ikke set en tyk pige på forsiden, og jeg vil vove påstanden at i hvert fald 90% af bladets indhold drejer sig om det ydre, og om hvordan du nemmest undgår at få ondt i fødderne når du skal have stiletter på en hel dag.

Disse programmer og blade slår igen og igen på, at hvis man klæder sig godt, kan lægge den perfekte makeup og sætter håret rigtigt, så bliver man glad for sig selv, får bedre selvtillid og mere succes. Hvis man derimod IKKE lige husker mascaren hver dag, eller egentlig synes joggingdragten er rar at handle ind i, eller måske hellere vil skåne sine ben end barbere dem hver eneste dag, så er man "udbrændt" eller "ligeglad med sig selv" og trænger til en makeover.

Er det bare mig der synes at dette er vendt fuldstændig på hovedet? Hvis jeg ser to 15-årige piger nede i byen, og den ene er iført det nyeste skrig indenfor støvler, smarte designer-bukser og en skræddersyet top, mens makeuppen enten er lagt af en proffesionel eller har taget flere timer - og den anden ingen makeup har på, men et par flade sko og en løs t-shirt - så er jeg da ret sikker på, at den første IKKE er den der har det bedst med sig selv! Til gengæld er det højst sandsynligt hende der læser mest Bazar...
Hun er muligvis godt tilpas og sikker på sit udseende, men hvem af de to mon der bruger mest energi på at værne om det, der i virkeligheden gør os til dem vi er - sind, sjæl og ånd?

Jo mere vi fokuserer på at skabe et image og vise hvem vi er udadtil, des mere glemmer vi at mærke efter hvem vi er, der hvor det gælder.

Nej, jeg er ikke hellig, jeg synes da også selv det er rart at se godt ud når jeg går ud af døren. Men det er fordi jeg, som alle andre, gerne vil udstråle, at jeg har styr på mit liv og mig selv. Utroligt det er så vigtigt for os at bevise det overfor fremmede mennesker fremfor os selv!?

Og til sidst: jeg er IKKE bh-afbrændende rødstrømpe, jeg er end ikke specielt meget feminist, for jeg mener ikke, at det er muligt at behandle mænd og kvinder ens.
Men hvor ville jeg dog bare ønske at jeg kunne bevise, at al den rodløshed, rastløshed og fortvivlelse vi oplever i dag udspringer af en manglende fornemmelse af, hvem vi hver især er - INDVENDIGT.

fredag den 2. marts 2007

Grrrrr!!!

Nu snakker Louise Frevert fandeme om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år!
Prøv at hør, kære Louise; de "forfærdelige, voldelige, autonome demonstranter", er faktisk unge mennesker, der har noget vigtigt at sige! Kunne det tænkes deres voldsomme reaktioner skyldes frustrationen over, at der aldrig bliver lyttet til dem?? Start med at behandle dem som ligeværdige mennesker, istedet for børn uden holdninger eller christianitisk afskum, før du straks forsøger at straffe dem endnu hårdere. Du er selv meget naiv hvis du tror du får løst problemerne på den måde.

torsdag den 1. marts 2007

Jeg savner etik


Jeg er ved at læse en bog af Dalai Lama der hedder "Tanker for det nye årtusinde". Det er en fantastisk velskrevet og inspirerende bog, som burde indføres i folkeskole-undervisningen hvis I spørger mig, for den giver virkelig én lyst til at blive et bedre menneske. Ikke på den store, uoverskuelige måde. Han skriver intet om, at man skal sørge for at redde den 3. verden. Men ganske enkelt bare ved at være mere openminded, fordomsfri og handle med tanke på sine medmennesker, istedet for på sig selv.


Men den giver også én en væmmelse ved den vestlige verden, og vores uendelige forsøg på at rykke grænserne for, hvad der er etisk rigtigt og forkert. Efterhånden ved vi intet om hvad etik og moral vil sige, for vi tror, at hvis vi laver faste regler for det og prøver at definere moralsk korrekt opførsel ved f.eks. menneskerettigheder, så må vi presse dem til det yderste og strække dem så langt som det er os muligt. Fordi vi kan. Så må vi jo godt!

Jeg vil for intet i verden undvære vores menneskerettigheder, og jeg går meget ind for ytringsfrihed. Så længe det forstås som ytringsFRIHED, og man stadig selv tolker på det ud fra sine egne moralske værdier. Så snart begrebet bliver forvrænget og misforstået som håneret istedet, så er jeg meget modstander. Og det bekymrer mig at folk i dag blindt bruger ytringsfriheden, og andre af de rettigheder vi gudskelov har som mennesker, så skødesløst. Efterhånden bliver det, som var ment som nedskrevne retningslinjer for netop etisk og moralsk opførsel, benyttet som midler for at nedbryde den enkeltes egen tolkning af hvad der er rigtigt og forkert.


Hvem der bare var tibetansk munk...

torsdag den 22. februar 2007

onsdag den 6. december 2006

"Sådan noget pjat, sådan gjorde vi da dengang vi var børn..."

Prøv nu og hør, folkens;
Det er muligt, at du ikke fejler noget selvom din mor storrøg mens hun var gravid med dig og det er ikke sikkert, at dine børn har fået allergi selvom du har brugt sæbe og produkter med parfume og tilsætningsstoffer.
Det kan godt være, at dine unger har det helt fint selvom de har fået lov til at ligge på maven som spæde, og selvom du ikke har serveret dem økologisk mad.
MEN LAD VÆRE MED AT SIGE, AT DET ER NOGET PJAT HVAD SAMTLIGE LÆGER, JORDEMØDRE, SUNDHEDSPLEJERSKER OG ANDRE KLOGE MENNESKER SIGER!
Der er en grund til, at de siger som de gør.

Ingen har nogensinde påstået, at ALLE, som bruger gå-stol udvikler sig langsomt, eller at du kan være sikker på at blive allergiker, hvis du ikke bruger svanemærkede produkter. Men det er altså fakta at risikoen er større, så er det så så slemt at prøve så vidt muligt at vælge hvad der, ifølge eksperterne, er det bedste for mit barn??

Jeg ved det er ment i en god mening, men lad venligst være med at få mig til at føle mig som den mest pylrede mor, fordi jeg prøver at gøre det rigtige!!!