Jeg er ved at læse en bog af Dalai Lama der hedder "Tanker for det nye årtusinde". Det er en fantastisk velskrevet og inspirerende bog, som burde indføres i folkeskole-undervisningen hvis I spørger mig, for den giver virkelig én lyst til at blive et bedre menneske. Ikke på den store, uoverskuelige måde. Han skriver intet om, at man skal sørge for at redde den 3. verden. Men ganske enkelt bare ved at være mere openminded, fordomsfri og handle med tanke på sine medmennesker, istedet for på sig selv.
Men den giver også én en væmmelse ved den vestlige verden, og vores uendelige forsøg på at rykke grænserne for, hvad der er etisk rigtigt og forkert. Efterhånden ved vi intet om hvad etik og moral vil sige, for vi tror, at hvis vi laver faste regler for det og prøver at definere moralsk korrekt opførsel ved f.eks. menneskerettigheder, så må vi presse dem til det yderste og strække dem så langt som det er os muligt. Fordi vi kan. Så må vi jo godt!
Jeg vil for intet i verden undvære vores menneskerettigheder, og jeg går meget ind for ytringsfrihed. Så længe det forstås som ytringsFRIHED, og man stadig selv tolker på det ud fra sine egne moralske værdier. Så snart begrebet bliver forvrænget og misforstået som håneret istedet, så er jeg meget modstander. Og det bekymrer mig at folk i dag blindt bruger ytringsfriheden, og andre af de rettigheder vi gudskelov har som mennesker, så skødesløst. Efterhånden bliver det, som var ment som nedskrevne retningslinjer for netop etisk og moralsk opførsel, benyttet som midler for at nedbryde den enkeltes egen tolkning af hvad der er rigtigt og forkert.
Hvem der bare var tibetansk munk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar