søndag den 2. maj 2010

Endnu et substitut

Denne gang erstatter Panodil de evindelige Strepsils i kampen mod hals-smerterne, som er ved at tage livet af mig. Ja, det lyder som om jeg er ramt af den frygtelige selvmedlidenheds-virus, som ellers efter sigende oftest rammer den halvdel af verdens befolkning, som om morgenen kan rejse sig før de vågner. Men jeg sværger, at jeg efter mit rygestop for 8 måneder siden utallige gange har måttet døje med en fuldstændig uudholdelig skærende smerte i mit stakkels svælg. Det er ironisk, og faktisk i den grad unfair og røvirriterende, at man på den måde skal straffes for, hvad man tror er at gøre sin krop en tjeneste.

lørdag den 1. maj 2010

substitut

Jeg har en umådeligt stor trang til græsk yoghurt med ahornsirup og frisk frugt til morgenmad!

Jeg har kun almindelig yoghurt, honning og frosne bær i huset. Det er ligesom ikke helt det samme.