søndag den 29. april 2007

Muhammed og Camre... Muhamre...

Mand, hvor er Danmark dog bare et ufattelig forkælet og snæversynet land!

Det er foruroligende mange danskere der helt alvorligt mener, at Islam er som en slags sygdom og at et religiøst symbol, som f.eks. et muslimsk tørklæde, ikke hører til i Folketinget.
Hvad med hele partier, som er religiøse? Er det ok? Asmaa skal altså bare samle et helt parti og så kalde det noget med "muslimsk-et eller andet", og så er hun noget så velkommen i Folketinget? Eller gælder det monstro kun gode kristne, for kristendom, det ve' man fløjteme hva' er?
For fjulan da, Danmark! Man kan altså ikke sige A uden at sige B! Enten vil vi have demokrati, eller også vil vi ikke. Og til jer, som side op og side ned i diverse læserbreve i aviserne skriver, at det er en trussel mod demokratiet hvis kvinden får lov at blive MF; hvordan synes I vores demokrati vil se ud hvis hun ikke fik lov?

Desuden er jeg så træt af al den snak om den forfærdelige kvindeundertrykkelse det tørklæde repræsenterer. Det er en generalisering så det basker, og igen et tegn på, at danskere føler sig kloge nok til ikke at skulle sætte sig ind i tingene før de har en holdning om dem.
Og ærlig talt, var de så ikke en idé at begynde at tale om kvinden under tørklædet istedet, for jo! Der bor faktisk et lille menneske, ovenikøbet et ret begavet, veltalende og meget lidt undertrykt menneske, under den berygtede hovedbeklædning!

Lad være med at være fluekneppere, Danmark! Der er større og vigtigere ting i verden at bekymre sig om.
F.eks. hvordan Mogens Camre (som i øvrigt at en eller anden mærkelig årsag GERNE må være MF...?!!) kan få lov til at blive ved med at formere sig???
Det bekymrer mig mere end om Islam er ved at overtage Danmark!

1 kommentar:

Prinsessens Mor sagde ...

sejt! Hvad gav I for billetterne? Aaacchh vi burde tage den har snak et andet sted.. :)