Klynk

Godmorgen.
Jeg var meget selvmedlidende i går. Jeg har ikke fået meget søvn på det sidste, og i går aftes sagde jeg noget så forbudt til Palle, som at "jeg synes efterhånden Jakob skylder mig en hel nats søvn!"
Han er syg, knægten, så jeg kan ikke være bekendt at tænke sådan. Men jeg HAR efterhånden lidt ondt af mig selv. Forkælet og egoistisk er jeg.
Nå, men det gjorde han så. Altså Jakob. Lod mig sove en hel nat igennem. Og så vågnede jeg ALLIGEVEL adskillige gange og måtte op og gå rundt, simpelthen for at få gennemgang i næsen. Jeg er så forkølet, at alle åbninger i mit kranie lukkes til så snart jeg komme ned at ligge. Suk. Det er nok straffen for al min selvynk.
Nu truer en ny dag, og jeg lever da stadig.