torsdag den 13. december 2007

Man ved man er mor til en lille tumling, når...

... julepynten pr. automatik bliver placeret i min. 1,5 meters højde.

... "et langt bad" bestemt må betyde et langt badekar.

... lattermusklen bliver mere trænet end nogen anden muskel i kroppen.

... man først virkelig begynder at blive nervøs hvis der bliver stille.

... man har oplevet en kærlighed så voldsom, at den virkelig kan gøre fysisk ondt.

... kaffe er uundværligt.

... 70 % af ens daglige udtalelser består af ordene: "Hvaa' deeet?"

... kl. 18.00 ikke længere er sidst på eftermiddagen, men et godt stykke oppe på aftenen.

... man går og nynner en sang man synes er vildt god i en halv dag, før man opdager det er "jeg ved en lærkerede".

... man pludselig opdager, at man sidder med en sut i munden, og ikke kan huske hvor længe man har gjort det.

Ingen kommentarer: