onsdag den 26. september 2007

Miss Sanne

Fåååååårrrrk, hvor jeg dog brækker mig over 'alt-for-længe-mørkt-om-morgenen-vejr'!!!
(Jeg har sagt det før: Jeg er IKKE en af dem, som "bare kan finde noget godt i al slags vejr", som kalder regn og rusk for "et rigtigt dragevejr", og som "ææææælsker at komme ud og blive rusket igennem, for man bliver bare så frisk af det!").

Har ikke lyst til andet end at drikke kaffe og ryge smøger. Jo, det skulle da lige være at deltage i et evt. oprør, en demonstration udenfor Christiansborg, med kæmpe bannere med teksten: "Fjern efteråret før topskatten!", og horder af med-snottede, som råber: "Aldrig mere influenza! Aldrig mere influenza!" Nå ja, de kan jo tilsyneladende efterhånden lovgive om hvad som helst, så hvorfor ikke..?

Nå, men når det sure opstød så har fundet vej fra mavesækken og ind på bloggen, så er det tid til en hel anden ting:
Advarsel: De følgende oplysninger har et udelukkende kommercielt indhold:
En ny blogger er født, og hun er værd at tage et kig på. Dejlig pige med et dejligt hjerte:
Miss Sanne.

Ingen kommentarer: