En perfekt lørdag

"Toiletter, Harry! Harry, toiletter!"

Aaaaah, jeg er nu indehaver af minderne om en kodyl (!) aften i selskab med folk, som rent faktisk (believe it or not) er på samme latterligheds-niveau som jeg selv. At tilbringe ni timer i træk siddende på sin flade på den samme café med de samme mennesker kan måske lyde som en dræber, men nej. (Jo, måske lidt for den flade, men absolut ikke for stemningen!) Vi kunne være blevet ved i dagevis.
Øl, irish coffee og diverse cocktails blev bragt til bordet uden pauser, men det havde ikke været nødvendigt, for humøret var i top alligevel. Vi var platte og interne så det basker, kastede om os med sort humor og var så latterlige, at vi skrev sjofle bemærkninger i naive studenters huer. Jeg brugte en måneds forbrug af grin på én aften. Det var skønt! Og tiltrængt.