Good girl.

Nu er det tæt på. Meget tæt på. Jeg kan mærke ansvaret ånde mig i nakken. Lige om lidt er jeg voksen. Når jeg på onsdag består min bachelor-eksamen er jeg pludselig noget. Altså, ikke at jeg ikke følte mig som noget i forvejen, men pludselig er jeg noget i samfundet, andet end en lidt fortabt snylter. Gad vide om Løkke kommer og omfavner mig og siger velkommen til de voksnes rækker, eller nærmere, velkommen hos den gruppe, der betyder noget, dem som vi bekymrer os om? Jeg er i hvert fald sikker på, at Haarder kommer og giver mig hånden og siger "sørg nu for at gøre de kære børn dygtigere end alle de andre, ikke?". Ikke gladere, mere erfarne, sundere, rigere... nej, dygtigere. Der kører en konstant, usynlig konkurrence mellem os og "de lande vi sammenligner os med", som de siger i nyhederne. En slags ludo, hvor vi helst skal slå hinanden hjem på kundskaber og færdigheder, og hvor ungerne er vores spillebrikker. Derfor er det jo også en naturlig ting, at man ikke duer som spillebrik, hvis man ikke med et papir kan dokumentere, hvor meget man har gennemført af uddannelser og tests, som har gjort en dygtig og klog.
Jeg er tæt på at være klar. Om lidt tager jeg opgaven på mig. Så skal jeg sørme gøre børnene klogere og dygtigere end de andre farver på spillepladen, så de andre voksne bliver stolte.