Godnat, jul.

Så døde julen herhjemme. Hurtigt og smertefrit. Det må være tidligere end nogensinde før, for ligesom jeg plejer at være suverænt den første til at hænge op, plejer jeg at lade hænge indtil det næsten er vammelt.
Min mangel på julestemning har nok haft lidt at skulle have sagt, i hvert fald kunne jeg ikke vente med at få svenskerstagerne i vindueskarmene erstattet med stearinlys, og få nisser og kugler tilbage i deres kasser. Det lyder lidt Scrooge-agtigt, og netop sådan har jeg faktisk også følt mig i år. Men det gør ikke noget, det måtte jo komme, for de forgangne år har jeg ejet julestemning nok til flere år. Og sådan blliver det sikkert igen næste år. Desuden fik min 3-årige sin drømmejul, så jeg har det fint med at undvære. Og så har jeg det da også fint med, at det nu er okay at pakke julen væk, og så glæde sig til nytåret, som skal fejres med dejlige mennesker langvejs fra.