Børnenes fest

Jeg er fuldstændig rundforvirret. Stemningen er aldrig helt kommet i hus for mig i år, og tanken om, at det er i overmorgen dagen oprinder, og det så pludselig er slut igen, kan jeg ikke affinde mig med. Normalt trisser jeg rundt i halvanden måned med sød julemusik i maven, og en enkelt pebernød kan gøre mig fuldstændig julekulret. Normal bager jeg småkager og laver konfekt alt alt for tidligt, fordi jeg ikke kan vente, og normalt skal jeg diskutere i flere timer med manden, fordi han ikke synes pynten skal SÅ tidligt op.
Ikke i år. Jeg mærker den stadig ikke, julen, og nu er den snart væk igen. Og netop i år gør naturen endda sit til at skabe julestemning, og iklæder hele Danmark blød, hvid skønhed. Det er ikke nok. Hele højtiden kommer bag på mig, og jeg havde nær glemt halvdelen af julegaverne. Har netop opdaget at jeg ingen dragt har til julemanden, som er hyret til dagen, og maden er jeg slet ikke begyndt at tænke på endnu.
Men det gør ikke noget. Jeg kan lide tanken om, at ligemeget hvor stor mangel på julehumør jeg oplever, så har jeg som forælder en opgave: jeg skal gøre det her til en magisk og dejlig tid for mine børn - det er dem det drejer sig om nu. Mit job er nu at skabe en helt speciel atmosfære, så mine børn kan glædes og fascineres. Det job lægger jeg en ære i at udføre. Og selvom min egen julestemning udebliver, så er det vidunderligt at opleve en ubeskrivelig glæde og fryd hos de små pus, når hver eneste lys bliver tændt og hver eneste låge skal åbnes.