Jeg prøver virkelig at lade være med kun at lade denne blog handle om min søn, men I må bære over med mig for en tid, ok? Det er trods alt stadig rimelig nyt for mig, det her med at være mor, og de følelser han vækker i mig overvælder mig stadig hele tiden og igen...
Han er altid dejlig. Men idag har han bare smeltet mig fuldstændig! Måske fordi jeg var tvunget til at overlade ham til faren hele dagen, fordi jeg SKULLE være færdig med det undervisningsforløb til praktikken, og så sad han der i skråstolen og smilede forventningsfuldt op til mig, mens jeg kæmpede for at holde blikket på computerskærmen og fingrene på tastaturet. Når jeg så endelig gav op, fordi jeg ud af øjenkrogen kunne se, at han sådan ønskede min opmærksomhed, og kiggede ned på ham, så viftede han med armene, hvinede af fryd og klukkede højt af grin op til mig. Jamen helt ærligt! Så er det jo umuligt at få noget arbejde lavet!
1 kommentar:
Årh altså *suk* Det lyder sgu også bare dejligt.
Og svært ;)
Send en kommentar