Godmorgen.

Sønnike syntes han skulle stå op sammen med mig idag. Normalt irriterer det mig lidt, for morgenerne er det eneste tidspunkt på dagen jeg har helt for mig selv - uden mand og søn. Men idag er det faktisk rigtig hyggeligt, for han er så glad og sidder og kagler som en anden dværg-Lotte Heise med penis. (Og der er ca. ligeså meget mening i det han siger).

Så vi kan sammen sidde og holde øje med hvordan det bliver lysere udenfor vinduet, heldigvis i et meget hurtigere tempo end for et par måneder siden. Det er godt der er noget der tyder på at foråret trods alt har tænkt sig at vise sig igen i år! Det savner vi.
Men indtil da må vi klare os med tændte stearinlys, morgenkaffe og stille radio i baggrunden, mens vi nyder hinanden.

Ha' en god dag derude.