Føler mig så hjælpeløs!

Så er den gal med søs igen...
Hun er et fantastisk væsen med en varme og en villen livet, som kan vække Grauballemanden op fra de døde. Men hun vælger for ofte de forkerte stier og ender i situationer, som gør hendes lyse sind gråt og trist.
På en eller anden måde lykkes det hende altid at tiltrække mennesker, der forvandler sig til glubske ulve når de møder et godt hjerte. Og det gør så forbandet ondt!
Men vi kan intet gøre. Andet end at håbe. På at hun denne gang mener det, når hun siger hun forlader ham. På at hun denne gang ikke stikker os en hvid løgn når vi spørger hvordan hun har det. På at hun en dag ikke længere behøver tage piller for at holde sjælen fra at krakelere.
På at vi engang kan kende hende igen - som den hun virkelig er.
Vi håber sådan...