Jeg mente nok at kunne huske, at jeg efter at have stiftet bekendtskab med ham i billedkunst på seminariet, bevidst har prøvet at gå i en stor bue udenom Kviums billeder, eller i hvert fald lukke øjnene. Ikke fordi han er en dårlig kunstner, eller fordi jeg ikke gider beskæftige mig med ham - simpelthen fordi de tager pusten fra mig, hans billeder.
Så idag tænkte jeg: "kan det nu også passe, at nogle malerier kan have den virkning på dig?", og søgte hans billeder på nettet. Og jo - det kan det. De vækker hundrede følelser på en gang, hans værker, især mange af de følelser man helst selv vil have under kontrol; væmmelse, had, ubehag, afmagt, sorg og angst. Nogle af dem vækker næsten et fysisk ubehag i mig, samtidig med, at jeg bliver fascineret af, hvordan det er muligt med et enkelt billede, at ramme mennesker så hårdt på den nerve, der sætter alle de følelser i gang.
Om man kan lide hans billeder eller ej, så kan man da ikke mene andet, end at han er en fantastisk kunstner; dèt her er ikke pynt - jeg tror næppe særlig mange mennesker vil have det hængende over sofaen - det er en dybt alvorlig, relevant og tankevækkende sag!


Michael Kvium - As Domestic as Milk and Oil I+II
Efter at have siddet og set på de her provokerende billeder, har man virkelig brug for noget fuldstændig ligegyldigt, noget man ikke skal tage stilling til, noget som er hyggeligt fordi det ikke behøver tolkning, noget der netop bare er pynt. Og derfor: Værsgo'! Billeder fra Harzen!