onsdag den 16. juli 2008

Rygestop II

Så blev det onsdag igen. Måtte med røde ører fortælle rygestopkursus-damen, at jeg ikke har skåret ned på smøgerne i den forløbne uge. Jovist, jeg har da tænkt over hvilke smøger der måske var unødvendige - og så røget dem.

Nu er det snart alvor. Søndag kl. 24 er det helt slut med tobakken. Forhåbentlig. Så jeg skal have lavet en udførlig plan for, hvordan jeg vil håndtere diverse situationer uden nikotin. Min største bekymring er hobby numero uno: kaffe med pigerne. Mon jeg klarer det bedst ved at rende rundt med skoleagurker eller små gulerødder i tasken konstant?

Ok, lad mig komme med en tilståelse: Jeg GIIIIDER ikke holde op med at ryge. Men hvor egoistisk er det lige at være ryger når man har en lille purk på 2 med allergi og en ny bebs på vej? Nej, jeg skal nok. Jeg sætter sedler op i hele hytten med små påmindelser om, hvor godt det bliver for mig og os.

Og jeg har købt nicotinell-plastre til gemalen. Han slipper ikke!

1 kommentar:

rygestop sagde ...

I am very glad to see such information which I was searching for a long time.