Dette indlæg er ikke spell-checked. For ligesom at gøre det autentisk. Jeg er fuld.

Ovenstående overskrift er overhovedet ikke min egen. Den er tyvstjålet fra Maise Njor i bogen "Michael Laudrups Tænder". En bog jeg ikke forstod første gang jeg læste den. Jeg var for ung, tror jeg. Forstod ikke betydningen af en rød lædersofa. Anden gang jeg læste den var den noget bedre, måske fordi jeg pludselig kunne sætte mig lidt bedre ind i forskellen på en kvindelig chef og en mandlig chef.
Nu prøver jeg så igen, fordi jeg tænkte, at hvis udviklingen fortsatte, så kunne denne bog blive noget så fantastisk.
Det blev den ikke. Jeg håber naturligvis ikke Maise eller Camilla læser med, men altså, denne bog har fundet sin plads ved siden af toilettet, og ikke på sengebordet. Her ligger "Hærværk".

Som udgangspunkt synes jeg det er ved at være kedsommeligt og en lille smule irriterende, når kvinder taler om møbler og frisører i samme åndedrag som de taler om ligestilling. Der er dog ét punkt, hvor jeg synes, at Maise Njor har ramt rigtigt i bogen, nemlig i sin beskrivelse af motherhood:

"Man gør jo sit bedste, men nogle gange kan man ikke helt finde ud af at være mor, når man også skal være alt det andet. Og ligemeget hvad mænd siger, så er der fandme forskel. De spankulerer rundt som påfuglehanner og viser fjer og blærer sig, men ni ud af ti gange, når der skal tørres røv, så råber barnet 'moooaaar, jeg er fææærdig, kom og tør min nuuumse.' Fædrene går rundt med terrængående klapvogne og promenerer deres lækre beviser for potensen, men når de kommer hjem, så er der en mor. Og nogle gange sidder moderen ude på toilettet og er i krampegråd, mens hun bruger trusseindlæg som lyddæmper, så ingen opdager, at hun slet ikke kan holde til det. Jeg ved godt, at kvinder altid tror de har det hårdere en d mænd. Men det har de også. Basta. Pasta. Ukogt pasta."

Det sidste var noget internt mellem Maise og Camilla, men pointen har hun ret i. Det er altså mor der klipper negle og bader og synger og skyller det tøj, der er løbet lortesaft ud i. Sådan er det, og sådan forbliver det nok. Og Maise har talt, så jeg har ikke mere at sige til det.
Bortset fra, hvorfor overskriften er hvad den er: jeg er fuld. Fordi jeg havde brug for at være fuld. Så jeg gik op til Puk. Som også er mor. Og havde brug for at være fuld. Så nu er jeg fuld af rødvin og klar til at gå i seng.

Godnat.