Den Glade Skidespræller

Flyttekort

2011-07-15T19:34:00.000+02:00

Der måtte ske noget nyt, så jeg er flyttet til ny blog. Ikke fordi det er mere fornuftigt eller spændende eller sjovt eller klogt eller interessant, men havde bare lyst til at starte fra nul med blog-skribleriet. Skidesprællerens nye lokation er notes-bloggen.blogspot.com. See ya.

It's alive

2011-07-14T12:47:00.002+02:00

En lille purk ligger på sofaen ved siden af mig og sover, en lidt større purk sidder ved den anden computer og spiller, den største er på arbejde, og udenfor er selv frøerne bekymrede for, om dette mon er en ny syndflod. Altså: der er både tid og ro til at forsøge sig med at blogge. Men jeg tør næsten ikke. Det er så længe siden. Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det mere??

Man vænner sig sørme hurtigt til at snakke og snakke og snakke, nogen gange råbe lidt, af og til hviske, at man glemmer hvordan det føles at skrive.

Jeg savner bloggen. Skriveriet. De ligegyldige men betydningsfulde anekdoter og små strøtanker. Så igen vil jeg forsøge at vække den til live. Det kommer nok til at foregå blidt og langsomt, man skal jo kravle før man kan gå.

Dette indlæg er ikke spell-checked. For ligesom at gøre det autentisk. Jeg er fuld.

2010-07-24T01:27:00.000+02:00

Ovenstående overskrift er overhovedet ikke min egen. Den er tyvstjålet fra Maise Njor i bogen "Michael Laudrups Tænder". En bog jeg ikke forstod første gang jeg læste den. Jeg var for ung, tror jeg. Forstod ikke betydningen af en rød lædersofa. Anden gang jeg læste den var den noget bedre, måske fordi jeg pludselig kunne sætte mig lidt bedre ind i forskellen på en kvindelig chef og en mandlig chef.
Nu prøver jeg så igen, fordi jeg tænkte, at hvis udviklingen fortsatte, så kunne denne bog blive noget så fantastisk.
Det blev den ikke. Jeg håber naturligvis ikke Maise eller Camilla læser med, men altså, denne bog har fundet sin plads ved siden af toilettet, og ikke på sengebordet. Her ligger "Hærværk".

Som udgangspunkt synes jeg det er ved at være kedsommeligt og en lille smule irriterende, når kvinder taler om møbler og frisører i samme åndedrag som de taler om ligestilling. Der er dog ét punkt, hvor jeg synes, at Maise Njor har ramt rigtigt i bogen, nemlig i sin beskrivelse af motherhood:

"Man gør jo sit bedste, men nogle gange kan man ikke helt finde ud af at være mor, når man også skal være alt det andet. Og ligemeget hvad mænd siger, så er der fandme forskel. De spankulerer rundt som påfuglehanner og viser fjer og blærer sig, men ni ud af ti gange, når der skal tørres røv, så råber barnet 'moooaaar, jeg er fææærdig, kom og tør min nuuumse.' Fædrene går rundt med terrængående klapvogne og promenerer deres lækre beviser for potensen, men når de kommer hjem, så er der en mor. Og nogle gange sidder moderen ude på toilettet og er i krampegråd, mens hun bruger trusseindlæg som lyddæmper, så ingen opdager, at hun slet ikke kan holde til det. Jeg ved godt, at kvinder altid tror de har det hårdere en d mænd. Men det har de også. Basta. Pasta. Ukogt pasta."

Det sidste var noget internt mellem Maise og Camilla, men pointen har hun ret i. Det er altså mor der klipper negle og bader og synger og skyller det tøj, der er løbet lortesaft ud i. Sådan er det, og sådan forbliver det nok. Og Maise har talt, så jeg har ikke mere at sige til det.
Bortset fra, hvorfor overskriften er hvad den er: jeg er fuld. Fordi jeg havde brug for at være fuld. Så jeg gik op til Puk. Som også er mor. Og havde brug for at være fuld. Så nu er jeg fuld af rødvin og klar til at gå i seng.

Godnat.

Hvem er det nu, jeg er?

2010-06-26T22:13:00.000+02:00

Jeg er træt. Helt ind til benet. Brændt sammen.
Forleden aften råbte jeg så højt af mine børn, at de begge blev forskrækkede og begyndte at græde. Derfor begyndte jeg at græde. Så sad vi dér, over lasagnetten og havde mistet appetitten og græd i armene på hinanden, og jeg havde lyst til at krølle mig selv sammen og kyle mig i skraldespanden. Den med at råbe "skjult kamera" virker bare ikke, når en 4-årig sidder på dit skød og mere end noget andet i verden har brug for at høre dig fortælle, at det var første og eneste gang du nogensinde vil råbe så højt. Jeg græd også dagen efter. For jeg følte mig luset og mine børn uværdig, fordi jeg havde reageret så voldsomt, og jeg var sikker på, at de aldrig ville glemme det og tilgive.
Jeg er tilgivet. Håber jeg.

Jeg er ikke sikker på hvad mit pludselige tab af fornuft skyldtes. Men jeg véd, at jeg er nået til et bristepunkt, hvor jeg ikke længere orker at samle planter og jord op fra gulvet hver dag, fordi sønnike har "udfoldet sig". Jeg bliver snart vanvittig af at skulle tørre mælk op fra spisebordet tre gange under et enkelt måltid og - det lyder forfærdeligt - jeg er træt af, at skulle bruge al min tid på at skulle opdrage. Jeg har brug for - nej, det er noget sludder, men jeg har lyst til, at sætte mig i stolen og læse en avis, et blad, en bog. Jeg har lyst til uforstyrret at se en hel nyhedsudsendelse, eller for den sags skyld en ligegyldig dramaserie. Jeg har lyst til, at jeg kan komme hjem fra arbejde og koble af med en kop kaffe i køkkenet inden resten af pligterne skal klares. Og ikke mindst har jeg lyst til, at kunne tænke en tanke til ende inden mit navn bliver råbt og jeg skal tørre/hjælpe/lege/trøste/lytte/rose/skælde/skifte/synge/læse/putte/hente/bringe..............

Mit navn er Mor, forresten. Det tror jeg da nok..?

Endnu et substitut

2010-05-02T21:23:00.002+02:00

Denne gang erstatter Panodil de evindelige Strepsils i kampen mod hals-smerterne, som er ved at tage livet af mig. Ja, det lyder som om jeg er ramt af den frygtelige selvmedlidenheds-virus, som ellers efter sigende oftest rammer den halvdel af verdens befolkning, som om morgenen kan rejse sig før de vågner. Men jeg sværger, at jeg efter mit rygestop for 8 måneder siden utallige gange har måttet døje med en fuldstændig uudholdelig skærende smerte i mit stakkels svælg. Det er ironisk, og faktisk i den grad unfair og røvirriterende, at man på den måde skal straffes for, hvad man tror er at gøre sin krop en tjeneste.

substitut

2010-05-01T07:11:00.003+02:00

Jeg har en umådeligt stor trang til græsk yoghurt med ahornsirup og frisk frugt til morgenmad!

Jeg har kun almindelig yoghurt, honning og frosne bær i huset. Det er ligesom ikke helt det samme.

Tid efterlyses

2010-04-29T06:00:00.005+02:00

Altså for pokker da, hvor jeg savner at blogge! Men det er fuldstændig umuligt for mig at gennemskue, hvorhenne andre mennesker henter de få minutter, det tager, at skrive en lille, lækker anekdote. Eller ringe til en ven for den sags skyld. Eller kigge en kogebog igennem. Eller klippe negle.

Nu er klokken seks om morgenen, på en dag, hvor jeg skal møde sent. Jeg har ca. tyve minutter, før Terminator I og II skal vækkes og hverdagens strikse program begynder. Dét uden pauser, i hvert fald før kl. 20 i aften.

Jeg har altså her til morgen ikke kun tid til en kop te, men ovenikøbet til at være Skidespræller i nogle minutter. Det føles rart!

Det er ikke fordi jeg vil brokke mig over mit liv. Jeg elsker de to tornadoer jeg lever sammen med, og som jeg selv har lavet, helt fra bunden. Eller med bunden... Anyway.
De er skøre og glade og symboliserer life itself for mig, og når jeg henter Jakob i børnehaven, er jeg ret sikker på at få et glimt af det dersens Paradis, når han siger: "mor, jeg har savnet dig idag".

Jeg elsker også mit nye arbejde. Midlertidigt er det, og sandsynligvis snart slut, men det er mit, og jeg er dygtig til det.
Jeg elsker også den mand, som fra eller med bunden har været med til at skabe øglerne. Jeg tror ikke det er muligt at finde andre, der kan tackle verdens sureste og mest utaknemmelige kvindemenneske, så godt som ham. Han får fem stjerner fordi han ved præcis hvad jeg har brug for hvornår, uden at jeg nogensinde behøver sige noget.

Der er vitterligt kun én ting jeg mangler: TID!!
Jeg ligner en rughåret gravhund, fordi jeg ikke kan finde et hul i kalenderen til en frisørtid. Jeg skylder forsinkede fødselsdagsgaver til folk og især alt for forsinkede opringninger eller besøg, men jeg skal jo for fjulan også lige have rettet disse 30 engelske stile.

Jeg vil også blogge mere. Måske skulle man begynde at stå for tidligt op hver morgen. Søvn har da ikke specielt stor indflydelse på helbredet, vel???

Gider simpelthen ikke...

2010-02-27T20:14:00.002+01:00

... bruge min energi på det her! Men det gør jeg altså. Alt for meget!

Fører krig mod underboen. Eller, vil faktisk påstå at det er hende der fører krig, og os der forsvarer, selvom det burde være omvendt.
Sidder i skrivende stund med dirrende hænder af ren raseri. For "den russiske roulette" af en underbo har ENDNU ENGANG drejet volumenknappen, og ikke mindst bassen, op på et niveau, som får alt her hos os til at gynge. Sjovt nok få dage efter, at hun har efterladt en lille notits i vores postkasse om, at vores børn larmer for meget om aftenen!!! (De kommer i seng kl 19.00).

Derudover mener hun i øvrigt, at vi skal være stille og ikke stå så tidligt op, når hun skal sove om morgenen, for hun har meget skiftende arbejdstider og har brug for søvnen. Nååårh ja.... undskyld, prinsessen på ærten, det skal sgu ikke ske igen at vi møder på arbejde til tiden...

Aaaarhmen jeg er så harm altså. Diskussionen om hvem der larmer mest, og hvem der har ret til at larme, er hidtil foregået på lavt niveau: med brevudveksling i postkasserne. Hvilket i virkeligheden er latterligt, fordi der ingen fornuft er at hente nogen steder på den måde. Og da slet ikke hos hende, som efter at have mast en kæmpe ikea-møbel-papkasse i skraldespanden, satte en seddel op i opgangen, om vi gad sortere vores affald noget bedre...

Jeg gider ikke kampen mere, og jeg gider virkelig ikke tanken om, at jeg med stor sandsynlighed ingen søvn får i nat.

Feriens start

2010-02-14T07:43:00.003+01:00

Så er det søndag morgen i nystartet vinterferie. En vinterferie, som er tiltrængt. Ikke fordi jeg er stresset eller træt, men fordi det kniber lidt for mig at følge med med planlægningen og forberedelserne til undervisningen. Heldigvis er det en af de gode slags udfordringer, som jeg elsker at have.
Nå ja, og så er vinterferien også tiltrængt, fordi al den sygdom der har floreret på matriklen bare skal hviles væk nu. Når jeg starter igen efter ferien vil jeg prøve at gøre det uden at skulle skaffe barnepiger til drengene på skift!

Hvis denne søndag morgen skal være en indikation på resten af feriens forløb, så bliver det godt. Jeg nyder synet af mindstemanden, som leger i storebrors legekøkken og jeg nyder lyden af hans ordløse udbrud når han ved et tilfælde kommer til at tænde for komfuret. I baggrunden kører morgenradioen, som vi ikke lytter til, men bare hører. Selv kaffen dufter og smager af ferie og vi er omgivet af det, jeg tror på var præcist dét Grundtvig mente med "en stilhed, som er livets egen". I hvert fald er her rigtig rart, og jeg er sikker på, at vi befinder os ret tæt på det de kalder lykken...

Støj vs. søvn

2010-01-17T08:08:00.002+01:00

Underboen holdt julefrokost i nat. Vi tog vores forholdsregler og skillede de ting ad, som vi vidste ville komme til at larme under bassens vibrationer, men glas og vaser og porcelæn i skabene klirrede løs alligevel. Også kl. 4 i morges. Jeg har bidt tænderne så meget sammen i løbet af natten, at jeg har ondt i kæberne idag. Men jeg var ikke nede og brokke mig. For damen havde jo sat en seddel op i opgangen for to dage siden, så hun havde jo advaret. Desuden må vi alligevel finde os i, at hendes bas trænger op gennem gulvbrædderne næsten hver dag i ugen, så naive som vi var tænkte vi: "ja ja, men hvor meget værre kan det lige blive, bare fordi hun holder julefrokost?".
Det kunne blive en hel del værre. Vores lejlighed føltes som et hus i Haiti fra kl. 19.00 til kl. 4.30. Og jeg var rasende og træt i nat, og har ondt i hovedet idag.

Jeg gider ikke lejeboliger mere!!!

Det ny job

2010-01-06T19:35:00.002+01:00

Jeg elsker min nye arbejdsplads, mine nye kolleger og mine nye børn! Jeg troede kun sådanne børn fandtes i et Disney-eventyr eller en Morten Korch-film. Det bliver så godt, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Det var bare lige det jeg ville sige...

Godnat, jul.

2009-12-28T21:16:00.002+01:00

Så døde julen herhjemme. Hurtigt og smertefrit. Det må være tidligere end nogensinde før, for ligesom jeg plejer at være suverænt den første til at hænge op, plejer jeg at lade hænge indtil det næsten er vammelt.
Min mangel på julestemning har nok haft lidt at skulle have sagt, i hvert fald kunne jeg ikke vente med at få svenskerstagerne i vindueskarmene erstattet med stearinlys, og få nisser og kugler tilbage i deres kasser. Det lyder lidt Scrooge-agtigt, og netop sådan har jeg faktisk også følt mig i år. Men det gør ikke noget, det måtte jo komme, for de forgangne år har jeg ejet julestemning nok til flere år. Og sådan blliver det sikkert igen næste år. Desuden fik min 3-årige sin drømmejul, så jeg har det fint med at undvære. Og så har jeg det da også fint med, at det nu er okay at pakke julen væk, og så glæde sig til nytåret, som skal fejres med dejlige mennesker langvejs fra.

Børnenes fest

2009-12-22T09:14:00.003+01:00

Jeg er fuldstændig rundforvirret. Stemningen er aldrig helt kommet i hus for mig i år, og tanken om, at det er i overmorgen dagen oprinder, og det så pludselig er slut igen, kan jeg ikke affinde mig med. Normalt trisser jeg rundt i halvanden måned med sød julemusik i maven, og en enkelt pebernød kan gøre mig fuldstændig julekulret. Normal bager jeg småkager og laver konfekt alt alt for tidligt, fordi jeg ikke kan vente, og normalt skal jeg diskutere i flere timer med manden, fordi han ikke synes pynten skal SÅ tidligt op.
Ikke i år. Jeg mærker den stadig ikke, julen, og nu er den snart væk igen. Og netop i år gør naturen endda sit til at skabe julestemning, og iklæder hele Danmark blød, hvid skønhed. Det er ikke nok. Hele højtiden kommer bag på mig, og jeg havde nær glemt halvdelen af julegaverne. Har netop opdaget at jeg ingen dragt har til julemanden, som er hyret til dagen, og maden er jeg slet ikke begyndt at tænke på endnu.
Men det gør ikke noget. Jeg kan lide tanken om, at ligemeget hvor stor mangel på julehumør jeg oplever, så har jeg som forælder en opgave: jeg skal gøre det her til en magisk og dejlig tid for mine børn - det er dem det drejer sig om nu. Mit job er nu at skabe en helt speciel atmosfære, så mine børn kan glædes og fascineres. Det job lægger jeg en ære i at udføre. Og selvom min egen julestemning udebliver, så er det vidunderligt at opleve en ubeskrivelig glæde og fryd hos de små pus, når hver eneste lys bliver tændt og hver eneste låge skal åbnes.

Så kom den...

2009-12-16T13:56:00.003+01:00

Jo, selvfølgelig skal den da kommenteres her, sneen. Og selvfølgelig elsker jeg den da, sneen. Ikke kun fordi den er smuk og kold og blød og vækker alle menneskers indre barn. Det er også fordi jeg elsker det faktum, at hele Danmark går i panik og i øvrigt i stå når det har sneet mindre end en halv dag. Der ligger ca. 10 cm. sne de steder hvor der ligger meget, og busserne er holdt op med at køre. Udenfor mit vindue er der panik, for vejen skråner en smule, og den er sommerdækkenes værste fjende. Er det den globale opvarmning der gør, at fast nedbør kommer sådan bag på os? Jeg ved det ikke, jeg morer mig bare over det. Jeg skal nemlig ikke køre nogen steder, andet end med barnevognen, og den klarer sig, selv uden vinterdæk. Det er muligt jeg ikke morer mig så meget mere, når eftermiddagen skrider frem, og Palle ikke kan komme hjem. Vores bil har nemlig også kun sommerdæk på...

Sansning

2009-12-15T09:32:00.002+01:00

Jeg ville sådan ønske jeg ejede et stort, sejt kamera. Så ville jeg have det med mig overalt. Og så igen - hvis jeg kender mig selv ret, så ville jeg alligevel aldrig få taget nogen billeder, for jeg ville have alt for travlt med at opleve. Jeg er altid så bange for, at jeg selv går glip af oplevelsen, hvis jeg har travlt med at forevige den på et fotografi. Af samme grund bliver det til for få billeder af alt det sjove mine børn gør, af familiefester og sammenkomster, af alt det, hvor man bagefter tænker: "dét der var så sjovt/smukt/sært, hvis jeg dog bare havde et billede af det!" Jeg kan kun trøste mig med, at jeg til gengæld tog imod oplevelsen uden at blinke, mens den stod på. Idag fik jeg f.eks. den gladeste fornemmelse i maven da Jakob dybt fascineret pegede på en himmel, som ikke bare var lyserød, men pink, og belærende fortalte mig, at det var solens værk. Det ville jeg gerne have haft frosset fast, så jeg kunne se den himmel og den dreng for mig igen og igen. Men det kan jeg jo også, takket være alle mine sansers erindringsevne.

Rolig mandag

2009-12-14T12:08:00.003+01:00

Så blev det mandag. Men en god en af slagsen, for solen skinner, himlen er iskold vinterblå og der er kun fem dage til resten af familien holder ferie sammen med mig.

Weekenden var skøn og foregik i dejligt selskab, hvor latteren lå først for. Den var også travl, og måske er det derfor denne mandag virker larmende stille. Jeg har forsøgt at rydde lidt op hist og her og har fået fjernet de sidste rester af bachelor-opgaven på en hårdhændet, rituel måde, så nu er jeg fri af den - også i bevidstheden. Men jeg føler, at alting skal foregå i et langsomt ydmygt tempo, fordi det lægger stilheden op til. Sjovt at nyde sådan to forskellige ting lige meget; lørdag var ufatteligt larmende, både for mig og for resten af Danmark, og jeg synes det var fedt. Og den altoverdøvende ro der hviler over mig og mit hjem idag elsker jeg også.
Men dog kan jeg mærke, at jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal bruge roen til. Jeg er små-rastløs og fristes til at ødelægge den på en eller anden måde. Men jeg ved jeg skal nyde det, ellers fortryder jeg det om kort tid, når tornadoerne kommer hjem. Så kommer larmen nemlig igen - altså den gode af slagsen.

Lykkelig

2009-12-10T08:55:00.002+01:00

Jeg priser mig idag lykkelig for, at vand kun er vand og at jeg i øvrigt har et varmt hjem og tørt tøj.

Og så selvfølgelig for, at jeg nu er færdig og fuldendt som folkeskolelærer. Nøj, hvor har jeg mange ambitioner! Så kunne det bare være fedt hvis det var muligt at få et job.

Næsten færdig...

2009-12-09T10:14:00.003+01:00

Igår var en dejlig dag med dejlige børn. De opførte sig som vidste de, at mor skulle bruge overskud til den store finale idag. Så jeg kvitterede med risengrød til aftensmad, og jeg var gavmild med kanelen. Ja nu skal det også siges, at det med opførslen holdt indtil det blev sengetid, så startede festen. Men det er da også svært når nu det er blevet besluttet, at man skulle have fælles værelse, og man bare ligesom synes det er SÅ hyggeligt at sidde og fnise til hinanden. Jeg kan ikke andet end tilstå, at jeg også syntes det var hyggeligt. Så jeg fnisede med. Og det selvom jeg bestemt ikke havde tid og burde stresse voldsomt og ryste på hænderne. Det er jo idag det går løs - eller rettere, det er idag det slutter. Hvis alt går vel da. Og det skal det, for jeg skal se mange mennesker i øjnene når jeg træder ud af lokalet med det grønne bord - verdens dejligste mand har inviteret hele den store familie på dyre og lækre kanapéer. Det lægger ligesom et endnu større pres på min præstation, men alligevel er nervøsitet ikke den mest dominerende følelse lige nu. Tanken om, at det om ca. en time er overstået, slut, finito - det er den der fylder.

Kryds tæer og fingre.

Om vinter og varme

2009-12-04T09:37:00.007+01:00

Så blev det fredag. Det er mindstemandens ugentlige fridag sammen med mor, og jeg nyder det. Det er rart at have ham for mig selv, uden at farmand og storebror distraherer og vil fjolle og pjatte og lege. Det er rart at få lov til at sidde med ham på mit skød og se ham i øjnene og få et stort lydløst smil, som kun er møntet på mig, og ingen anden.

Jeg ville dog ønske at fredagens vejr ville ligne ugens første dage. Det var smukt og eventyrligt, og jeg nød morgenens gåtur når ungerne skulle afleveres i institution, og synet af rigtig vinter suppleret med julelys i buske og vinduer. Jeg ville gerne have travet lange ture med Daniel idag, hvis vejret havde været sådan. Men det er gråt og vådt og meget lidt vinteragtigt, og så synes jeg pludselig mine egne julelys og kaffen herhjemme er mere tiltalende. Godt jeg nåede at fange lidt af vinteren inden den forsvandt igen...

Ligegyldige ting om mig

2009-12-02T09:12:00.003+01:00

Jeg har sat mig for, at der fra nu af skal indlæg på bloggen minimum hver anden dag. Det bliver med stor sandsynlighed kun et hurtigt "hej" engang imellem, men sådan må det være. Jeg har også hørt at det er blevet trendy at have for travlt til at være online...

I netop dette øjeblik ser mit liv sådan ud, at jeg netop har spist to klementiner, jeg drikker kaffe spicet op med en smule kanel, nelliker og vanille, bare for stemningens skyld, og det buldrer og brager i min brændeovn. Jeg priser mig lykkelig for at være flyttet på første sal, så jeg idag kan sidde og se ud på hvide hustage, biler og træer.
I et større perspektiv ser mit liv således ud: Vores nye lejlighed er større end den gamle, hvilket betyder at min lille mængde julepynt er meget mindre og nærmest usynlig i år. Jeg forsøger desperat at supplere med hjemmeflettede guldstjerner og dekorationer, men det bliver altså en anelse kitsch. Jeg er i øvrigt glad ikkeryger, og det endda sagt fuldstændig uden sarkasme. Til alle rygere: giv nu Allen en chance!
Mit ene barn kan gå lige om lidt, og det andet er allerede begyndt at stille forholdsvis eksistentielle spørgsmål, hvis besvarelser kræver omtanke. Jeg har i øvrigt fundet ud af, at jeg er enormt hyklerisk, fordi jeg prædiker nytænkning og afskaffelse af konservatisme mens jeg med vold og magt forsøger at tvinge traditioner ned over hovedet på mine børn - de skal se Jul i Gammelby, uanset hvor meget de så hellere vil se Jule-Fandango!
Og så venter den hersens eksamen jo lige om hjørnet, som forhåbentlig resulterer i, at jeg meget snart kan træde ud på arbejdsmarkedet som friskudklækket lærerinde - hvis arbejdsmarkedet da ellers snart har nogle lærerjobs at byde på.

Nu skal jeg tilbage til læsningen. Kunne også godt spise en klementin...

Good girl.

2009-12-01T14:21:00.002+01:00

Nu er det tæt på. Meget tæt på. Jeg kan mærke ansvaret ånde mig i nakken. Lige om lidt er jeg voksen. Når jeg på onsdag består min bachelor-eksamen er jeg pludselig noget. Altså, ikke at jeg ikke følte mig som noget i forvejen, men pludselig er jeg noget i samfundet, andet end en lidt fortabt snylter. Gad vide om Løkke kommer og omfavner mig og siger velkommen til de voksnes rækker, eller nærmere, velkommen hos den gruppe, der betyder noget, dem som vi bekymrer os om? Jeg er i hvert fald sikker på, at Haarder kommer og giver mig hånden og siger "sørg nu for at gøre de kære børn dygtigere end alle de andre, ikke?". Ikke gladere, mere erfarne, sundere, rigere... nej, dygtigere. Der kører en konstant, usynlig konkurrence mellem os og "de lande vi sammenligner os med", som de siger i nyhederne. En slags ludo, hvor vi helst skal slå hinanden hjem på kundskaber og færdigheder, og hvor ungerne er vores spillebrikker. Derfor er det jo også en naturlig ting, at man ikke duer som spillebrik, hvis man ikke med et papir kan dokumentere, hvor meget man har gennemført af uddannelser og tests, som har gjort en dygtig og klog.
Jeg er tæt på at være klar. Om lidt tager jeg opgaven på mig. Så skal jeg sørme gøre børnene klogere og dygtigere end de andre farver på spillepladen, så de andre voksne bliver stolte.

Blog-førstehjælp

2009-11-14T20:46:00.003+01:00

Lørdag d. 6. juni står der gudhjælpemig!!!

Altså, det var dagen for min sidste post. Hvad i alverden sker der for mig, mig som elsker min blog? Jo, nu ved jeg det... det er det saaadens Facebook. Statusopdateringer er roden til bloggens død. Det KAN ikke vare længe før én eller anden udgiver tracket "Twitter killed the blogger-star". Eller noget.

Men jeg vil alligevel forsøge med kunstigt åndedræt og kæmpe for at holde Smølfeprutten i live. For det ER sgu da mere personligt at få kommentarer på sine kommentarer her, end det er at få klikket "synes godt om" på tre ligegyldige linjer.

Det bliver bare ikke lige idag... Der er jo Morten Korch-film på DR1...

Om naturens undere. Eller om naturens underligheder.

2009-06-06T21:51:00.004+02:00

I går formiddags så jeg en humlebi. Den kunne ikke flyve. Hvorfor ved jeg ikke, men den kravlede tappert rundt på asfalten udenfor min lejlighed. Måske var det den første intelligente humlebi? Muligvis var det den første humlebi i historien, som rent faktisk har indset det faktum, at den i realiteten slet ikke kan flyve.

I hvert fald traskede denne humlebi rastløst rundt på jorden, og jeg fulgte den en tid. Ikke fordi jeg nyder at se dyr lide, men det var faktisk lidt spændende. Letter den, letter den ikke? Jeg hørte titelmelodien fra Rocky i mit hoved, og så scenen hvor Sly triumferende kæmper sig op ad trappen.
Burde man have trådt på den og sat den fri af sine lidelser? Muligvis. Jeg kunne ikke. Og det er ikke fordi jeg simpelthen er for godt et menneske. Det er fordi de knaser sådan.

Den lettede ikke. Efter dagens dont mødte jeg i går eftermiddags den samme humlebi ( jo, jeg kunne kende den), med samme kampånd, om end tappet for en stor del af sine kræfter. Jeg blev imponeret over dens gåpåmod og håbede inderligt på, at den pludselig ville beslutte sig for at skide på logik og rationalitet og bare stige til vejrs.

Den steg ikke til vejrs. I går aftes skulle jeg ud for at ryge. Den stakkels humlebi lå lige udenfor min dør, som havde den forsøgt at kæmpe sig indenfor i varmen de sidste minutter af sit liv. Den havde givet sin sidste udånding og lå nu livløs og sammenkrøllet foran min dør - næsten som i fosterstilling.
Jeg lod den ligge. De knaser stadig selvom de er døde. Desuden følte jeg ikke jeg havde nogen ret til at bestemme hvad der skulle ske med dette lille væsen, hvis lidelser og død jeg var passivt vidne til.

Jeg har flere gange i dag trådt hen over bien uden at give for megen plads til tanker om, hvad der mon med tiden skal ske med sådan en lille fyr, som blot ligger der. Udbrændt og død efter en kamp for at leve.
Men da jeg så skulle ryge igen til aften opdagede jeg noget besynderligt: humlebien bevægede sig! Kunne det være sandt? Var der mirakler til trods alt? Måtte jeg overgive mig og begynde at tro på en almægtig gud?
Humlebien gled som et spøgelse stødt hen over asfalten. Men ved nærmere eftersyn var den ikke et spøgelse, og det var ikke noget mirakel - i hvert fald ikke i den forstand.

En myre havde her fundet paradis i form af verdens største humle-bøf, og den trak troligt afsted med kræet. Ikke mindre end fire myrer stod på sidelinjen og kiggede på (måske var det i virkeligheden myrernes udgave af verdens stærkeste mand?), mens vor tapre helt bravt kæmpede for at få bien med hjem til tuen.
Da var det jeg tænkte, at jeg engang havde hørt noget om en fødekæde, og at intet i øvrigt er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og jeg blev lettet og glad.

Indtil nu. Nu regner det. Myren er forsvundet og humlebien ligger - igen - ensomt tilbage. Hvad så nu, Mor Natur?

Om plakatsøjler

2009-05-17T21:10:00.003+02:00

Jeg mødte en kunstner idag. Eller... jeg ved ikke om han selv vil betegne sig som en sådan. Men et kreativt sind havde han, og jeg kunne lide det. Det vækkede noget i mig.

Var på en lille gåtur med drengene, og vi gik forbi en mand, som stod og fotograferede en plakatsøjle. Jeg bed ikke mærke i det, men - gudskelov for børns nysgerrighed - det gjorde Jakob. Manden hørte knægten udtrykke sin undren og forklarede sig: han syntes plakatsøjler var utrolig smukke. De fortalte historier og ingen var ens.
Han har ret.
Han fortalte i øvrigt, at han havde fotograferet et utal af plakatsøjler i diverse forskellige lande, og at han lavede en slags fotocollager af dem. Jeg blev helt glad i maven af tanken om de historier han måtte have indsamlet i billedform og blev inspireret.
Ikke mindst synes jeg det var skønt at opleve, at der stadig findes kreative sjæle, som kan skue ud over det overfladiske i verden og se det smukke i de små hverdags-agtige ting.

Tiltrængt

2009-03-23T21:54:00.006+01:00

I morgen tager jeg i sommerhus. Ved vandet. I rusk og regn. Det gør ikke noget, der er brændeovn, sauna og spabad. Masser af spil, cabernet sauvignon, kaffe. Og dem her:

Ville bare lige fortælle det.....

Daniel

2009-01-25T15:07:00.003+01:00

Nu er han ved at være over en uge gammel, 9 dage helt præcist, så mon ikke det er tid til en introduktion til cyberspace? En fødselsberetning kommer også senere - jooow, der gør så - så må alle dem der ikke gider høre om livmoderhals og moderkager springe over denne blog når vi kommer så vidt - men allerførst vil jeg bare lige præsentere skønne Daniel: 3800 g. og 54 cm.

Lever endnu...

2008-12-27T21:41:00.010+01:00

SÅ tror jeg VIST også det var på tide med et nyt indlæg!! Nu har jeg jo ikke flere undskyldninger for at stresse. Eksamen er vel overstået, det blev til et beskedent men yderst tilfredsstillende 7-tal. Julen har været fantastisk og dejlig, så på trods af den bachelor, der ånder mig klamt i nakken, så slapper jeg af og nyder nu den sidste tid af min graviditet. Eller...
Ok, indrømmet: jeg føler mig nu så fed og opsvulmet som det er muligt. Har stadig pubertets-lignende bumser i fjæset, ondt i ryggen og - jow jow - andre gener, som jeg ikke vil uddybe her.
MEN jeg nyder at mærke lillebror vokse sig stor og stærk i min mave, og nyder at tælle dagene ned til jeg snart skal møde ham.

Nu er næste stop først og fremmest nytårsaften hos hende her. Som også skal drikke børnechampagne af samme dejlige årsag. Og det bliver så skønt!!!

Jeg vil ikke skrive mere denne gang (fik jeg sagt jeg tung og træt og gerne vil over og sidde blødt?), men lige sætte lidt billeder på fra eksamen - taget med mobiltelefon, hvorfor det er så som så med kvaliteten.

Lidt mere update...

2008-10-12T13:49:00.003+02:00

Nøj, hvor er det egentlig nemt at være negativ. Jeg skal lige have slået noget fast: klynker vist lidt for meget, men misforstå mig ikke - jeg er altså glad, folkens! Nu skal I høre hvorfor:

Sønnike og jeg lavede Halloween-græskar-lygte i går, og staklen trippede forventninggsfuldt rundt indtil det blev mørkt nok til at tænde den. Flere timer. Der skal så lidt til at glæde ham.
Jeg skal hver dag finde mig i Jet Li-inspirerede cirkelspark på mine indvendige organer, og det er fedt hver gang. Elsker det.
Blev vækket med det varmeste kys i går aftes, efter jeg var faldet i søvn på sofaen, af sød, sød mand, som jeg ellers kun havde klaget og brokket mig til hele dagen.
I morges, da jeg gik ud med skraldet, hørte jeg at knægten gik i mine skuffer i køkkenet. Fór ind og var klar til at skælde ud over pilfingeriet, og der stod Jakob og var ved at sætte en ny pose i skraldespanden for mig.
Jeg har købt en rulle brunkagedej, lige til at skære ud og smide i ovnen. Jeg har det allerede med julen, som Jakob har det med Halloween-græskar-lygter.

En hurtig update

2008-10-11T21:00:00.000+02:00

Det er dejligt at være savnet. Så får man lyst til liiige at skubbe bachelor og praktikforberedelse fra sig og vise at man stadig er i live.

Kort fortalt er mit problem, at jeg har overvurderet mig selv og været lidt for optimistisk (naiv). Heeeelt realistisk tænkte jeg: fødsel, barsel, bachelor og mine afsluttende eksaminer... dem nupper jeg da lige på en gang, no problemo. Right. Jeg kæmper stadig og håber på at stædighed betaler sig. Men det er ikke sjovt længere.

Samtidig har jeg ondt i min krop. Den har besluttet sig for at te sig mere gravid denne gang end sidst, og det i både bækken, ryg og... ja, for den sags skyld resten af mit korpus. Og igen vinder stædighed over fornuft, for jeg bider det da hellere i mig end beder manden om at hjælpe mig med de ting jeg ikke bør gøre.

Heldigvis har jeg en søn, som har en aura på flere hundrede meter af livsglæde, energi og varme, så jeg elsker mit liv alligevel og er lykkelig - jo, lykkelig - hver dag!

Undskyld til eventuelle læsere...

2008-09-12T20:42:00.003+02:00

Der er slet slet ikke tid til at blogge. Sorry.
Grundet at min hjerne er fyldt op med stress, tillader den ikke min stakkels, efterhånden opsvulmede, gravide krop den hvile den har brug for. Så jeg har ondt og er gnaven og i øvrigt filipens-befængt. Vender tilbage så snart jeg har plads i hjernen til et nyt blog-indlæg. Bær over.

What the f***!?!?

2008-08-25T08:22:00.003+02:00

For real???
Så en kunstner (??) sidde i fuld alvor i Go'morgen Danmark og fortælle om denne fantastiske idé, han havde fået: Dead man catwalking.
Nu må verden for h... da tage sig sammen! Hvor er det dog til at brække sig over.

Rygestop III

2008-07-22T21:04:00.001+02:00

XXX-ING LORTE SPASSER REGNORME-RYGRAD!!!

Back to black

2008-07-19T14:14:00.000+02:00

Det var en kort fornøjelse med bloggens makeover, men jeg kunne ikke rigtigt affinde mig med det. Og idag klagede andre også over den. Så vi er tilbage ved det velkendte.

Rygestop II

2008-07-16T10:27:00.000+02:00

Så blev det onsdag igen. Måtte med røde ører fortælle rygestopkursus-damen, at jeg ikke har skåret ned på smøgerne i den forløbne uge. Jovist, jeg har da tænkt over hvilke smøger der måske var unødvendige - og så røget dem.

Nu er det snart alvor. Søndag kl. 24 er det helt slut med tobakken. Forhåbentlig. Så jeg skal have lavet en udførlig plan for, hvordan jeg vil håndtere diverse situationer uden nikotin. Min største bekymring er hobby numero uno: kaffe med pigerne. Mon jeg klarer det bedst ved at rende rundt med skoleagurker eller små gulerødder i tasken konstant?

Ok, lad mig komme med en tilståelse: Jeg GIIIIDER ikke holde op med at ryge. Men hvor egoistisk er det lige at være ryger når man har en lille purk på 2 med allergi og en ny bebs på vej? Nej, jeg skal nok. Jeg sætter sedler op i hele hytten med små påmindelser om, hvor godt det bliver for mig og os.

Og jeg har købt nicotinell-plastre til gemalen. Han slipper ikke!

Rygestop I

2008-07-09T11:00:00.002+02:00

Så er projekt snart-eks-ryger igangsat! Nej nej, jeg er sgu da ikke stoppet endnu, er du sindssyyyg!!!???
Næh nej, men har været på anerkendt rygestop-kursus på anerkendt apotek her til formiddag. På et apotek... så skulle man nok tro de ville prøve at prakke én deres nicoretttinell-produkter på. Korrekt. Heldigvis kunne jeg jo fremvise en bette topmave og sige "det tror jeg desværre ikke man må når man er gravid".

Anyway, idag og så de næste fire onsdagsformiddage skal gå med skulderklap og løftede pegefingre, og forhåbentlig munder det hele ud i et fuldt stop. Altså rygestop.
Men denne gang fik jeg strengt besked på, at jeg ikke skulle stoppe endnu... Huh???
Næh, jeg skal i stedet være meget opmærksom på hvilke cigaretter der er vigtigst for mig, og hvilke jeg bare ryger for spas. Jeg kunne jo evt. give mine cigaretter karakterer, sagde damen. Men det kan jeg ikke overskue. Skal det så være efter den gamle 13-skala, eller den nye 7-trins-skala? Eller måske en skala fra 1-10??
Jeg nøjes med at fokusere på ikke at ryge for mange hygge-smøger, og så i øvrigt bruge bloggen som rygestop-dagbog.

Jeg har en uge tilbage til at tillade mig niko i. Så går det løs. Jeg må hellere tage mig en smøg.

Tog lige et smut til festival...

2008-06-28T08:02:00.004+02:00

Og hvem var det så lige der uden varsel blev ringet op i går aftes og fik kastet en billet til Kløften Festival i nakken? Moi. Den skulle da ikke gå til spilde, og slet ikke med udsigt til den mulighed at opleve Beth Hart endnu engang - denne gang gratis - fyre den af.

Så med ca. halvanden time til hun gik på scenen blev telefonen rødglødende under jagten på en barnepige. Det lykkedes. Og pludselig stod jeg der og sang med.

Det var den ringeste optræden hun har givet hidtil, for staklen var syg, men det bliver aldrig helt ringe når det er hende. Og så kan jeg ovenikøbet tage derop igen i dag og høre mere - gratis - musik.

Tak, farmand!

Baal og Angelique

2008-06-25T07:09:00.002+02:00

Nu giver jeg op. Har - siden tøserne og jeg kom ind på snakken i går aftes - søgt med lys og lygte efter et videoklip med Baal fra dengang de til Grand Prix Nostalgi-showet kreerede en genial udgave af Dario Campeottos Angelique. Måske var det i virkeligheden det sceniske udtryk der var det mest fascinerende ved den optræden, men husker det tydeligt og ville forfærdeligt gerne vise det til pigerne, som er gået glip af oplevelsen. Kan det passe at der her var en ting internettet ikke kan klare?? Øv.

Lån et menneske

2008-06-23T08:28:00.003+02:00

Kultour er da et af de fedeste initiativer taget i Danmark i lang tid! Få et lånerkort, lån en "bog" og udvid din horisont. Sejt.

Eksamen III

2008-06-12T14:01:00.002+02:00

Da nogle ting ikke kan lade sig gøre på skrift, henviser jeg til det af Zenia omtalte Tarzan-brøl.

Jeg er nu dansklærer med to store, fede 10-taller på papiret.

Jeg elsker denne tid på året.

Eksamen II

2008-06-11T12:13:00.000+02:00

Veninde har netop ringet og oplyst at hun fik et 4-tal. Der er håb.

Eksamen

2008-06-11T09:00:00.003+02:00

I morgen går det løs. Den værste af dem alle. Og jeg kan pludselig ikke huske et eneste ord af det jeg har læst de sidste tre år.

Veninde har lige ringet. Nærmest grædefærdig. Hun skal op kl. 11 i dag. Og hun kan pludselig ikke huske et eneste ord af det hun har læst de sidste tre år.

Jeg hader denne tid på året.

Et risikabelt indlæg

2008-05-29T22:05:00.001+02:00

Jeg får muligvis på puklen, hvis dette indlæg kommer til at lyde som om jeg sympatiserer med de forkerte mennesker. Men jeg er nødt til at udtrykke en smule mishag ved de sidste mange afsløringer af pædofile, Ekstra Bladet har haft i trykken.
Det er ikke afsløringerne, der bekymrer mig. Naturligvis skal disse mænd afsløres! Men jeg synes det er en voldsom og ubehagelig måde de er foregået på.
Med tankerne på hvilket fantastisk dømmende og kritisk folk vi er, er der ingen tvivl om, at dét at blive hængt ud i pressen er tæt på at ligne en dødsdom. Jeg er sikker på de omtalte mænd ville betale i dyre domme nu, for at være blevet taget af politiet frem for Danmarks største heksejæger, Ekstra Bladet. I hvert fald bliver livet en kamp for disse "syge stoddere" for fremtiden, og det er uanset i hvilken "grad" de er pædofile. Jeg understreger igen, at jeg ikke forsvarer, men jeg mener at der er en stor forskel på en kynisk stormisbruger af piger, og på en mand, der har en latent fantasi, som han for første gang og med kulsort samvittighed vil søge at få udlevet én eneste gang. Og jeg mener der er forskel på, hvem der bør lynches af de to.
Hverken EB eller nogen andre kender til mændenes liv, baggrund og fortid, og alle har tilsydeladende glemt, at stodderne er mennesker.
Intet er en undskyldning for at forlange sex af en 13-årig pige, men det er da helt sikkert, at vi ikke kan hjælpe disse mænd til at blive bedre mennesker ved at "stene" dem.
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke kunne have overdraget sagen til politiet i det øjeblik sagen gik fra chat til stævnemøde. Det havde været været den mest humane løsning for alle parter - undtagen Ekstra Bladet selvfølgelig.

Gravid

2008-05-18T20:26:00.002+02:00

Det er slut med nikotin og koffein. Ingen kolde fadøl til mig til sommer, til gengæld kan jeg se frem til elefantfødder som udelukker brug af sandaler. Og jeg glæder mig noget så ubeskriveligt!!!

Nu tyer jeg til bloggen

2008-05-11T21:51:00.002+02:00

Min stakkels dreng er så plaget af atopisk eksem/børneeksem/noget der friggin æder huden op, og jeg er så inderligt ked af, at jeg ikke kan hjælpe ham. Lægen siger: "brug hormoncreme!" (underforstået noget, som gør huden tynd og skør og i øvrigt har x antal ukendte, uønskede bivirkninger). Hudlægen siger: "Brug steroidcreme!" (=hormoncreme, læs ovenstående). MEN DE DERSENS F***ING CREMER HJÆLPER NADA! Så nu er vi - på opfordring af flere uafhængige, kloge mennesker - gået i sving med en mælkediæt. Drengen som elsker mælk og ost skal nu have persillesovs lavet på vand...

Konstant bliver der peget på hænderne og sagt "aav", og der bliver kradset til blods og grædt, både hos mor og søn (altså det med at græde, ikke kradse til blods). Og det er med god grund:

Så nu prøver jeg her: hvis NOGEN skulle læse med på bloggen og tilfældigvis kende til en magisk trylledrik eller andet vidundermiddel, som er værd at prøve, så hjælp mig.

Et pusterum

2008-05-01T21:24:00.002+02:00

Jeg har fundet et vidundermiddel, som kan fortrænge alle tanker om eksamens-opgave-skrivning: en chilensk sauvignon blanc. Det er fantastisk: aldrig før har jeg haft så afslappet et forhold til Wolfgang Isers receptionsæstetik og Jan Tønnesvangs psykologiske ilt. Det skal nok gå alt sammen. Det siger min gyldne ven fra Central Valley selv.

Lorte-USA!

2008-04-21T22:14:00.001+02:00

Det er så friggin sørgeligt at se Station 2 Special, at jeg er lige ved at tude. Det handler om amerikanske fængsler, men de fængselsbetjente der arbejder der, eller rettere: dem, der har bestemt at systemet skal være som det er i USA, burde fandeme selv have lov til at sidde der!
Hvordan kan det gøre nogen som helst til bedre mennesker, at en fængselsstraf skal overskride menneskerettigheder på SÅ grov en måde?

Overbetjent StorOgStærk siger med skræmmende stor selvhøjtidelighed: "Det er mig der bestemmer, når jeg siger hop, så skal de sateme hoppe".
Der bor tre personer i en celle på 2 x 3 m.
Fangerne skal arbejde 30 dage af gangen (hvis de kan klare det) i en hed ørkensol, med indsamling af affald eller gravning af huller i jorden til begravelseskister. Under dette arbejde har de konstant en fælles fodlænke på, med 1 meters afstand mellem fangerne. Det betyder de er nødt til at gå i takt mens betjentene tvinger dem til at synge sange om hvor dumme de er fordi de er endt i fængsel.
Ved spørgsmålet om hvorfor fangerne skal gå med lyserødt undertøj svarer betjenten dybt alvorligt, og jeg citerer: "fordi de hader lyserødt. Hvorfor skulle vi dog give dem en farve de kan lide?".

Det er jo grotesk!! Og frustrerende! Og... AAARRGH!

Suk.

2008-04-17T08:45:00.002+02:00

Den sidste lille stump af god læsning og journalistisk skriverkunst er nu forsvundet fra Ekstra Bladet.

Du vil blive savnet, Jeppesen.

We find a delight in the beauty and happiness of children that makes the heart too big for the body

2008-04-14T13:47:00.001+02:00

Citat: Ralph Waldo Emerson

How?

2008-04-11T21:11:00.000+02:00

Et ca. 5 siders undervisningsmateriale til 5. klasse om skolastik. Det er crazy optimistisk!

Hvordan skaber man et materiale - inkl. opgaver og illustrationer - der er forståeligt for pre-teenagere, og som beskriver Platons og Aristoteles' filosofiske autoritet for spekulative, fornuftsorienterede tænkere i middelalderen, især Thomas Aquinas, som i øvrigt alligevel måtte erkende, at fornuften efterlod spørgsmål, som kun de åbenbarede sandheder kunne give svar på?

Hvordan gør man det, hva'???

Høj på forår...

2008-04-09T20:37:00.000+02:00

På trods af at jeg er så nærsynet, at jeg ikke kan se længere frem end de nært forestående eksaminer, så har jeg i dag mærket sommeren i min mave. (Og til de, som straks tænker på vores babyprojekt: nej, der ligger ikke et skjult budskab i det!).

Jeg har mødt mennesker med åbne frakker og børn uden flyverdragter.

Mit fabelagtige afkom har siddet bag på cyklen og sunget og råbt "tuzzz!" (bus) og "biiii!" (bil) med en yndig røst som gjorde det svært at styre maskineriet fordi jeg bare havde lyst til at vende mig om og råkramme ham. Nu ligger han i sengen og fremfører igen en lille arie for sig selv mens han sorterer sutterne - om det er efter farve eller kvalitet ved jeg ikke.

Forleden hørte jeg for første gang i år den smukke sang fra en plæneklipper, og oplevede samtidig med fryd den liflige duft som hører dertil.

I formiddags kæmpede jeg en brav kamp for at få fordelt alt det materiale jeg har modtaget i disse sidste tre års danskundervisning (inkl. str. mursten-bøger og krøllede noter fundet nederst i tasken) på de rigtige emner - dvs. i hver sin bunke på gulvet. Det lykkedes, og nu har jeg overblik. Emnet "mundtlighed" fylder ca. 4 ark. Emnet "litteraturteori" blev en skyskraber.

Og om lidt kommer Palle hjem...

Da jeg hverken er holdt op med at ryge eller begyndt at tage mine vitaminpiller, er jeg ret sikker på, at denne boblende lykke i mit indre skyldes noget så enkelt som lys. Så jeg vil danse en soldans om lidt og hylde Prozacs overmand.

Kaizers Orchestra

2008-03-29T14:25:00.003+01:00

Ååååh ja, de gode Kaizer-drenge. Elsker dem stadig.
Jeg ved nummeret er gammelt, men come on!! Jeg nægter at tro på at man kan andet end synes at det er fedt!

Fitna

2008-03-28T22:06:00.000+01:00

Kære Anders.

Jeg sidder lidt og undrer mig over, hvor længe du mon kan fortsætte med at være uinteresseret i Fitna? Jeg er desværre bange for, at du er nødt til at se dette som en af dine opgaver som statsminizzle, selvom du hellere vil se x-factor, idet det faktisk er noget der har betydning for rigtig, rigtig mange af dine vælgere, og i øvrigt også for mange dem der stemmer på den røde klike.
Denne film er et frastødende bevis på, at både fundamentalistiske muslimer og fundamentalistiske anti-muslimer lever i bedste velgående. Det gennemgående i filmen er ganske enkelt had, både hos skaberen af filmen og hos deltagerne i filmen, og had skal man altid tage alvorligt. Særligt hvis man reflekterer lidt over den diskussion vi har oplevet tidligere med samme tema.
Det bekymrer mig at vores politiske leder er "ligeglad" med en film, der behandler et emne så væsentligt, blot fordi der denne gang ikke er tale om tilsodede dannebrogsflag.
Pias holdning til filmen bekymrer mig også - men hun har dog set den.

Kære Anders, gør mig en tjeneste og se filmen - du kan bare gemme dig bag Annemette når det bliver for uhyggeligt - og tag SÅ afstand til den.

Tania

Mission accomplished!

2008-03-22T21:26:00.006+01:00

Jeg sidder netop og ser CSI, for jo - så spændende er mit liv. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så opklarer denne amerikanske udgave af Rejseholdet deres mordsager på følgende måde:

politimand samt assistent, eller hvad de nu er for nogen, gennemsøger mistænktes lejlighed for at finde tegn på, at han er en værre sjuft. Uden ransagningskendelse naturligvis, for man må jo gerne bryde reglerne lidt, når nu man VED man har ret. Og ganske rigtigt: politimand finder strygebræt. Assistent finder skab med skjorter. Assistent siger: "Hør, havde han ikke et strygejern?" Politimand svarer: "Jo". Assistent siger: "Jamen alle hans skjorter er krøllede!" CHOK!!! Jamen så er mysteriet da løst! Klart han må være morderen der har jagtet, tortureret og brutalt dræbt tre uskyldige mennesker, for han går jo i USTRØGNE SKJORTER! Og så endda selvom han ejer et strygebræt! Det er jo indbegrebet af en skurk, hvor tit har vi alle ikke irriteret os over folderne i Bjørnebandens fængselsuniform?
Det der generer mig mest er, at de to CSI-klaphatte ikke blev straffet for deres naivitet, men at de rent faktisk - efter at have flænset strygebrættet med den springkniv, som åbenbart er en del af våbensortimentet hos det amerikanske politi - fandt præcis de videobånd, som skulle til for at fælde den stakkels gut. Ain't life great?

Rådgivning, tak.

2008-02-22T21:24:00.003+01:00

Beslutningen er truffet - til stor forventningsglæde for både hr. Skidespræller og jeg selv: Projekt Ny Bebs er igangsat. Ved hjælp af en skøn mekanisme kaldet fortrængning har vi naturligvis begge glemt alt om de hårde tider i første år med Jakob, og har det egentlig meget godt med det.

Men nu har jeg lige læst Vi Forældre, selvfølgelig med et skræmmebillede af en artikel om, hvor hårdt det er pludselig at have TO børn i stedet for ET, og mister helt modet. Vi får tilsyneladende ALDRIG mere tid til at snakke sammen, Palle og jeg, før ungerne er flyttet hjemmefra, til gengæld kommer søskendejalousi, kombineret amning/godnatlæsning og dobbelt-lortebleer til at fylde hverdagen.
Jeg synes jeg har tænkt det igennem så mange gange og hver gang er kommet til den konklusion, at det bare bliver helt FANTASTISK med endnu et af de vidunderlige væsener vi kalder vores børn , men nu føler jeg pludselig alligevel at jeg tager munden for fuld.

Kan jeg studere og have to børn og samtidig være det menneske jeg gerne vil være? Dette er ikke et retorisk spørgsmål, jeg trænger til gode råd fra kloge mennesker!!!

Om de svage og de stærke

2008-02-22T20:07:00.002+01:00

Jeg hørte igen i dag udtrykket "de svage elever" på det kaotiske og meget røgfrie lærerværelse fyldt med omvandrende, kaffegurglende mavesår. Og igen måtte jeg tænke: hvem er de, disse svage elever?? Ifølge de Merrild-elskere jeg omgiver mig med lige for tiden, er det tilsyneladende de elever, som ikke er superlæsere, -skrivere og -regnere. Altså - i min verden - de mere kreative. Tænk, selv ordet kreativ er næsten blevet et bandeord i skoleregi, fordi det netop er forbundet med denne sammenligning, og derfor lugter lidt af "analfabet".
Men hvorfor er det så skidt at være kreativ? Det er blevet enormt moderne at tale om "den rummelige skole", Howard Gardner og de mange intelligenser og andre pædagogiske retninger, som skal give plads til alle. Alligevel synes jeg gang på gang at støde på begreber som "dum", "doven", "bøvlet" og "svag", når jeg befinder mig blandt personalet på diverse danske folkeskoler. Og hver gang må jeg tænke: Gudskelov, at jeg er en af de stærke! Ellers ville jeg jo være fortabt!
På den anden side ved jeg godt hvem der imponerer mig mest, hvis valget står mellem Salvador Dalì og Bill Gates.

Jeg forarges - igen.

2008-02-14T12:01:00.002+01:00

Det kommer nok næppe længere som en chokerende nyhed for nogen, at jeg med jævne mellemrum får en kvalmende følelse af afsky over vort fædreland. Men helt ærligt: kan nogen nævne bare én positiv ting ved at trykke de tegninger igen??

Jeg ser sådan på det: Danmark dummer sig. Folk (mange folk) bliver sure. Danmark gemmer sig stædigt bag såkaldt ytringsfrihed i stedet for at give en kvajebajer. Folk (flere folk) bliver endnu mere sure og straffer Danmark ved bl.a. at boycotte danske varer, så Danmark taber mange, mange penge. Danmark bliver fornærmet. En tegner bliver truet på livet, så Danmark vælger da at trykke hans tegning i stor format i flere dagblade dagen efter. Fordi denne tegning er jo indbegrebet af ytringsfrihed!(??)
Danmark er altså en trodsig 12-årig, der rækker skråt-op til alle dem der prøver at fortælle ham hvad der er rigtigt og forkert, og råber: "Haha, jeg er da ligeglad, se hvad jeg kan!". Barnagtigt og pinligt.
Jeg ser masser af negative følger af genoptrykket af turban-bomben:

Sindene blusser op igen, hvilken nok ikke er nogen god nyhed for Kurt Westergaard.
Flere boycotts af danske varer?
Forøget terrortrussel?
PET på overarbejde.
Flere afbrændte biler på Nørrebro?

Men jeg ser INTET godt komme ud af det. Jamen vi skal jo værne om ytringsfriheden? Jeg ser STADIG ingen sammenhæng mellem det at trykke en hånende (og i øvrigt nazi-inspireret) tegning og ytringsfrihed. Og jeg tror aldrig jeg kommer til det.

Længsel

2008-02-07T21:06:00.000+01:00

Tulipanerne er dyre, men nødvendige, her i februar. De minder mig om, at der er håb.
Jeg kæmper med næb og kløer for at holde humøret over nulpunktet i en måned, som intet positivt bringer med sig, udover måske, hvis man er heldig, noget der ligner vintergækkespirer.

Jeg vil ikke være...

2008-02-03T20:38:00.000+01:00

... Et af de mennesker, som vil have, at alting matcher og ser stilfuldt ud!
Det har jeg altid sagt. Her skal se ud som om her bor nogen. Og ikke mindst, så skal det fa'me kunne ses at her bor børn (indtil videre bare barn). Der skal være fedtede fingre på glaslågerne, krummer i sofaen og legetøj på gulvet til livsfare for de, der ikke kender ruten udenom.

Og så var det jo lige, at jeg købte det hersens nye spisebord i dag... Meget flot, helt mørkt og med fine mørkebrune læderstole til. Fik smidt det andet af vejen og samlet det nye, og hvilken tanke flyver uvilkårligt gennem mit hoved? At den spraglede, meget lidt kønne voksdug med billeder af farveblyanter, som hidtil af gode grunde har ligget under 1 1/2-åriges siddeplads, simpelthen ikke kan ligge under det bye bord. Det ødelægger jo HELT det smukke bords udtryk!
WHAT??? Jeg VIL ikke være sådan én, jeg MÅ ikke blive sådan én!! Tænk hvis jeg ender med at blive en af dem, som samler sig et Bo Bedre-hjem, blot for at folk skal blive usikre på, om sofaen egentlig overhovedet er til at sidde i, eller om den er til pynt?

Jeg ville ønske jeg kunne slutte af med at skrive, at jeg naturligvis straks lagde den grimme voksdug ind under bordet og vendte tilbage til min totalt afslappede "maling-på-væggene-er-ok-attitude", men jeg må skuffe. Jeg sidder og ser på bordet, som i sandhed er det eneste smukke møbel jeg ejer, og kan mærke, at det virkelig bliver grænseoverskridende for mig at skulle spolere det med rædslet. Måske man kan gå på kompromis og gå ned og købe en knap så prangende voksdug en af dagene..?

Min søn

2008-01-24T21:29:00.000+01:00

Nogle gange føler jeg mig sindssyg.
Det er jeg ikke.
Jeg elsker.
Ligheden er slående.

Forskellen…
Sindssyge er tomhed
Kærlighed er alt andet.
Min krop kan ikke rumme kærligheden
Svømmer over…
Jeg græder…
Jeg elsker.

Angst…
En del af kærligheden.
Du kan glide ud af mine hænder.
Blive én der var.
Hvis det sker:
Tomhed…
Sindssyge…

Motherhood

2008-01-19T12:41:00.000+01:00

Nu sover Babysmølf sin middagslur. Efter megen overtalelse. Det er også tiltrængt, for hans nat (læs: VORES nat) har indeholdt flere "ørdiiiii!" (oversat: tørstig) end søvn. Det hjalp heller ikke at vores overboer - to bodega-entusiaster og en mand med mystiske gæster på scooter - uhæmmet væltede op og ned ad trappen lige udenfor Jakobs værelse, og ikke var blege for at smække med døren og låse scooteren op og i med en belastende høj bib-lyd usandsynligt mange gange.
Weekenden er for mit vedkommende helliget den bette. Min samvittighed er i bund efter to uger i Helvedes baggård - den skole jeg er i praktik på - som har gjort mig til en af de mødre jeg bare ikke vil være! Snerrende, stresset og konstant muggen. Det er for alvor gået op for mig, efter sønnike de sidste par dage har været helt opløst når jeg afleverede ham i dagplejen. Det er aldrig sket før, og jeg har været grædefærdig når jeg er gået derfra! Har smilet stift og vinket med tårer i øjnene til en knægt, som står i vinduet og tudbrøler. Det skal der laves om på, lige på stedet!
Så jeg havde store planer om gåture i skoven og andre drengevenlige aktiviteter, der kan defineres som kvalitetstid, og hvad beslutter Moder Jord sig så for? At blæse alle gode intentioner af bordet med vindstød af orkanstyrke. Great. Drengen er rastløs. Stod det til mig kunne weekend-hyggen sagtens foregå med papir og farver eller en god tegnefilm, men at få hyperaktiv søn til at sidde stille til sådan noget er lige så umuligt som at få Asmaa og Camre til at give hinanden et kram.
Så hvad nu? Jo, man finder èn, som har underholdning for både mor og søn, og tager hende som gidsel. Så vi tager hjem til Puk om lidt. Hun har kaffe og et snakketøj der matcher mit eget, og hun har en kat, som Jakob aldrig opgiver forsøget på at fange. Så er lørdagen reddet. Tak Puk!

Av! - Så er ferien forbi.

2008-01-04T10:05:00.000+01:00

På trods af, at mine jævnligt tilbagevendende mavekramper som skyldes stress (og denne gang muligvis også decembers gastronomi samt koffein) er vendt tilbage for fulde sejl, så vælger jeg alligevel at sidde her og skrive på min blog istedet for at bruge min tid konstruktivt på f.eks. det fordømte billedkunst eller forberedelse på den praktik jeg kaster mig ud i på mandag.
Men jeg fortrænger med alle mine psykiske kræfter, så jeg kan nyde de sidste dage af ferien, som jeg for første gang i løbet af denne uddannelse synes har været alt, alt for kort.

Desværre fortrænger min mave ingenting, men kræver stadig at jeg engang imellem kryber sammen i fosterstilling og jamrer irriterende højlydt. Sådan må det være.

For jeg orker virkelig ikke. Jeg orker ikke at skulle bruge de næste to måneder på at undervise 2. b's elever i Dingo-bøger og "Den Første Læsning", for så at fare gennem eftermiddags-myldre-trafikken kl. 16.30 hver dag, så jeg kan nå at hente Jakob inden dagplejen lukker, og så bruge resten af dagen på at forberede mig til i morgen.

Det er vist ikke et godt tegn at jeg har det sådan. Jeg burde jo klappe i mine små hænder hver morgen når jeg står op, eftersom det er dét jeg er ved at uddanne mig til. Jeg burde glæde mig. Men jeg begynder sgu at tvivle lidt.
Faktisk er det lige før et job på et lille kontor, med min egen telefon og computer, mig i en knælang nederdel, habitjakke og opsat hår og fri kl. 15 så der er tid til overskudsagtig bage-muffins-kvalitetstid med familien virker ret tiltalende på mig.

Lad os nu se. Mon ikke disse skræmmende tanker fordufter så snart jeg kommer i gang igen? Indtil da vil jeg gå i dialog med min mave og se om vi ikke kan indgå et kompromis.

Jeg ved godt det er jul, men...

2007-12-27T21:54:00.000+01:00

Hvis noget bliver min død på dette studie, så er det det linjefag jeg desperat valgte fordi man SKULLE vælge noget kreativt: billedkunst. Jeg synes ellers det var så hyyyg'ligt før i tiden at sidde og lave mine kedelige spartel-malerier eller skitsetegninger, og så var de jo også pæne som pynt... Problemet er bare, at "spartel-malerier", "pæn" og "pynt" er nogle af de værste fy-ord man kan bruge hvis man har tænkt sig at tage billedkunst seriøst.

Og jeg vil virkelig gerne tage billedkunst seriøst! Men det dræber bare lysten SÅ meget, når der er flere regler og mere teori end i den værste matematiktime (ja ja, det var lige det værste jeg kunne finde på). Så i stedet for at føle det er godt at lære en masse nye teknikker og i stedet for at elske at forbedre mig, så sidder jeg fuldstændig febrilsk og skribler på samme stykke papir indtil der går hul i det, og synes efterhånden, at jo mere jeg prøver, des mere ligner det Jakobs tegninger - eller forsøg på samme.

Og jeg skal til eksamen i lortet til sommer! Bæ!

Pyh, jeg bliver helt stakåndet bare af at skrive om det...

Faktisk tror jeg jeg skal bruge en papirspose...

AAAaaarrrgghh!!!

Dear Penis

2007-12-13T20:55:00.000+01:00

Den her er til min far og resten af Sydbanks besætning. (Jeg VED I læser med, og jeg VED I synes den er sjov!)

Man ved man er mor til en lille tumling, når...

2007-12-13T20:27:00.000+01:00

... julepynten pr. automatik bliver placeret i min. 1,5 meters højde.

... "et langt bad" bestemt må betyde et langt badekar.

... lattermusklen bliver mere trænet end nogen anden muskel i kroppen.

... man først virkelig begynder at blive nervøs hvis der bliver stille.

... man har oplevet en kærlighed så voldsom, at den virkelig kan gøre fysisk ondt.

... kaffe er uundværligt.

... 70 % af ens daglige udtalelser består af ordene: "Hvaa' deeet?"

... kl. 18.00 ikke længere er sidst på eftermiddagen, men et godt stykke oppe på aftenen.

... man går og nynner en sang man synes er vildt god i en halv dag, før man opdager det er "jeg ved en lærkerede".

... man pludselig opdager, at man sidder med en sut i munden, og ikke kan huske hvor længe man har gjort det.

Bla bla - politik

2007-12-02T21:40:00.000+01:00

Vor kære ministre kan åbenbart trylle.
Jeg kan desværre ikke huske hvem der stod bag udtalelsen jeg hørte forleden, nemlig at det sagtens kan lade sig gøre BÅDE at styrke velfærdet OG give store skattelettelser. Men det skulle da ikke undre mig hvis det var Bent B., den sjover.
Kan vi venligst godt blive enige om, at det IKKE er muligt!? Med mindre selvfølgelig der lige pludselig dumper en god pose uventede penge lige ned i skødet på hele Danmarks Franz Jäger, men jeg tvivler på det bliver i dette århundrede.
Jeg er træt af, at politikere har så travlt med at fedte sig ind hos vælgerne, at de lader utallige ting glide ud af deres gab, som slet ikke stemmer overens med den virkelige verden. Faktisk bliver jeg nogle gange i tvivl om, om Christiansborg egentlig er en del af vores verden?? Måske er det i virkeligheden ligesom i filmen The Truman Show, hvor de sidder og leger med os som om det bare var et spil?
"Skal vi prøve at gøre livet rigtig surt for den der gruppe unge dernede?"
"Ja, lad os det! Skal vi ikke tage det der hus fra dem, som er det eneste de har, og så se hvordan de reagerer?"
"Jo. Og dog... Det er ikke skægt nok. Der skal mere til. Ah, nu ved jeg det! Vi giver huset til nogle fundamentalistiske kristne, som hader alt det de unge står for!"

Livet ser sikkert helt anderledes ud, set fra et vindue på Borgen. Sådan virker det i hvert fald.
Efterhånden er det, som drejer sig om mennesker og liv, så lille en procentdel af politikernes bevidsthed. Det drejer sig om, at det skal lyde godt og se godt ud. Slut prut.
F.eks. lyder det så smukt når statsmedisteren fortæller om alle de mange han har fået i arbejde. Og det er også flot, virkelig! Men der findes også andre mennesker, mennesker, som ikke kan arbejde. Det er mennesker, som f.eks. må tilbringe deres december-nætter på en bænk i hjertet af København, mellem lys fra utallige julepyntede stuer. Om han vil eller ej, så er han altså også nødt til at tage sig af dem. Og hvad der ikke står på hans papir, men som man oplever hvis man bevæger sig ud i den virkelige verden, er, at dem bliver der faktisk også flere af. Men det er selvfølgelig et værre bøvl med dem, især fordi det ikke er sikkert at de nogensinde bliver til gavn for samfundet, selvom man hjælper dem. Så behøver vi virkelig bruge vores energi og ressourcer på det??
Ja, for fjuland!! Det er sgu da mennesker!

Jeg siger: gør nu noget for velfærden og så drop skattelettelserne. På trods af min sølle SU vil jeg gerne hjælpe til med at få ham på bænken ind i en af stuerne. Eller endnu bedre: drop skattelettelserne OG sæt afgifter på motorvejene, hæv afgifterne på bilerne, gør sprut, smøger og kaffe SIIIIIINDSSVAGT dyrt... Og se hvordan pengene vil rulle ind lige til at smide i nakken på dem, der ikke har råd til spindoktor og ministerbil.

Facebook.

2007-11-25T21:42:00.001+01:00

Hva' saaaaat'n er det der Facebook nu for noget pjat?? Jeg har kæmpet med næb og kløer for ikke at blive rodet ud i sådan noget smuds, men tænkte til sidst (naive Tania, naive Tania, naive Tania) at jeg vel godt bare lige kunne se hvad det var for noget. DOH!

"Guuuuud, ham kender jeg da!" - KLIK: add to friends.
"Eeeejjjj, der er en af dem fra Århus!" - KLIK: add to friends.

Og pludselig har man brugt flere timer på det vanedannende cyber-LSD. Det er noget skidt, ikke mindst fordi jeg jævnligt har growlet af Palle over den voldsomme mængde tid han bruger på Hattrick. Så hvis han spørger, så laver jeg lektier...

Lidt om jul

2007-11-25T07:47:00.000+01:00

For det meste hader jeg mørket og kulden. Ikke i dag.
Jakob og jeg stod op kl. 5.30 og tændte stearinlys og lavede kaffe. Så satte vi julemusik på og gik i køkkenet. Jakob sad på gulvet og lavede usynlig mad i mit store dejfad, som jeg engang imellem skulle smage, mens jeg gik igang over komfuret. Nu står karamelmassen og køler af så den kan skæres ud til lækre små jule-karameller. Skønt. Bagte pebernødder i går og skal vist også have gang i Liselottes karamelsmør senere - måske med lidt kanel i i anledning af total yndlings-højtid?
Julen er skøn fordi man et kort øjeblik har lov til at glemme (læs: fortrænge) ting som f.eks. snarlig praktik, kulde, stress, sygdom og folketingsvalgets udfald.

Ich kapituliere niemals!!

2007-11-09T12:18:00.000+01:00

Gnæk gnæk gnæk...
Jeg har ikke tid til meget, men den her havde jeg altså lige tid til.
Skægt...

Wooow... syret, mand...

2007-10-28T13:47:00.000+01:00

Dét her er bedre end tryllekunst for mig! Det går fuldstændigt over min - ellers meget vidt-spændende - forstand, at folk kan lære sig selv det her. Jeg ELSKER popping! Vil så gerne selv danse, og jeg er vild med standarddans og alt andet. Men jeg er altså sikker på, at hvis man kan poppe - så kan man alt! Tag jer lige tid til at se de her klip, om end de er en smule slørede, for det er altså det værd!
(På første klip er det altså den SIDSTE danser der er den sejeste)

Gummi-dreng

Pacman

Hej! -Hvem er du?

2007-10-22T16:08:00.000+02:00

Nogle gange har jeg en mistanke om, at der er et stort sort hul i min hukommelse, som bevirker, at personer, der har krydset min vej i en eller anden sammenhæng tidligere i livet, simpelthen ikke eksisterer i min bevidsthed - i hvert fald som bekendte. Desværre gør jeg jo i deres. OG DET ER SÅ PINLIGT pludselig at møde disse personer, som snakker til mig som om vi engang har indgået en blodpagt om altid at være bedste venner... og så er jeg blank på både navn og ansigt.

Det skete idag. En stakkels pige (stakkels, fordi jeg tror sagtens hun kunne fornemme, at det eneste der gik gennem mit hoved var et desperat: "hvem er du, hvem er du, hvem er du...?") kom hen til mig og gik straks igang med det lange referat af, hvad der er sket i hendes liv siden vi sidst sås ("Hvornår var det, hvornår var det, hvornår var det...?"). Desuden viste hun sin irriterende lille mave frem og annoncerede stolt, at "nu var det hendes tur" (ok, så jeg har altså mødt hende inden for de sidste to år...?), og at hun kun havde to måneder til termin (Grrrrrr, hun lignede én der bare lige havde spist en god frokost!). Vi snakkede længe, og jeg nikkede og smilede selvfølgelig og fortalte om mit liv, og forsøgte at undgå øjenkontakt og afsløre det kæmpestore spørgsmålstegn der var printet ind i hele mit ansigt.
Jeg var helt flov da jeg gik derfra, og kæmper stadig med at fremtvinge noget der ligner en erindring om hvor og hvornår denne pige har optrådt i mit liv. Men jeg er blank. Fuldstændig blank. Der er INTET der dæmrer. Det er simpelthen for pinligt.

Ups.

2007-10-06T10:37:00.000+02:00

Det kan være mere interessant end man umiddelbart skulle tro, at være kameramand på Station 2.
Se selv: http://www.jegergrim.com/film/?a=sevideo&i=2678

Kuldegysninger

2007-10-03T13:54:00.000+02:00

Meget andet er der ikke at sige. Jo, hvis ikke I har set filmen, så kom igang!
Enjoy.

Update på mit liv:

2007-10-02T21:24:00.000+02:00

Har netop læst dansk. Om nykritiske, konstruktivistiske, strukturalistiske og postmoderne analysemetoder. MAJE spændende...
Kæresten lavede popcorn, og jeg fik lidt af dem op til mit lektie-bord, fordi "jeg da også skulle mærke at det er Champions League-dag".
Jakob går og går. Han er så stolt. Og moderen ligeså.
Dilemmaet om baby nummer to er stadig et dilemma. Lige nu er pladsmangel hovedproblemet.
Jeg stikker af hjemmefra i weekenden, for at lægge al min fokus på billedkunst. Ved bare ikke hvorhen. Nogen der har et sommerhus jeg kan låne gratis??
Jeg har spist mine popcorn, men der er stadig Champions League.
Jeg har opdaget, at jeg synes engelsk grammatik er spændende. *CHOK*
Jeg har også opdaget, at nykritiske, konstruktivistiske, strukturalistiske og postmoderne analysemetoder er lige så godt som varm mælk og sovepiller.
Kan man ikke godt have to børn til at dele et værelse på 6 m2?
Hjørnespark. Stadig Champions League. Jeg går i seng nu.

Miss Sanne

2007-09-26T20:38:00.000+02:00

Fåååååårrrrk, hvor jeg dog brækker mig over 'alt-for-længe-mørkt-om-morgenen-vejr'!!!
(Jeg har sagt det før: Jeg er IKKE en af dem, som "bare kan finde noget godt i al slags vejr", som kalder regn og rusk for "et rigtigt dragevejr", og som "ææææælsker at komme ud og blive rusket igennem, for man bliver bare så frisk af det!").

Har ikke lyst til andet end at drikke kaffe og ryge smøger. Jo, det skulle da lige være at deltage i et evt. oprør, en demonstration udenfor Christiansborg, med kæmpe bannere med teksten: "Fjern efteråret før topskatten!", og horder af med-snottede, som råber: "Aldrig mere influenza! Aldrig mere influenza!" Nå ja, de kan jo tilsyneladende efterhånden lovgive om hvad som helst, så hvorfor ikke..?

Nå, men når det sure opstød så har fundet vej fra mavesækken og ind på bloggen, så er det tid til en hel anden ting:
Advarsel: De følgende oplysninger har et udelukkende kommercielt indhold:
En ny blogger er født, og hun er værd at tage et kig på. Dejlig pige med et dejligt hjerte:
Miss Sanne.

Har fri idag...

2007-09-17T08:52:00.000+02:00

... Det manglede også bare, for jeg skal i skole i weekenden! Hvem tror de de er? Tror de jeg tager den her uddannelse for min EGEN skyld?? Eller... wait a minute..? Hmm... Ok ok, jeg tager afsted med et smil på lørdag. SELVOM min kalender (ikke mindst i weekenderne) er ved at sprænges af "husk at..", "deadline.." og "husk at..".
Jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg er bare ikke særlig overskudsagtig, og nogle gange kan jeg få stress af at skulle overskue at fylde benzin på bilen eller afkalke kaffemaskinen.

Anyway: nu har jeg startet min playlist kaldet "Tania - glad", som er en broget blanding - bl.a. med Gnags, Inner Circle, Rage Against the Machine, Kashmir, Marilyn Manson og En Vogue - og så vil jeg forsøge at blive det. Altså glad. For jeg begynder også at smitte af på både dreng og mand, og DET er usundt.

Og med dette musik bølgende ind i mine øregange er det tid til at tage nogle ting op til overvejelse; er det værd at gøre livet surt for os alle tre herhjemme, for at forsøge at tilfredsstille folk, som med spydige kommentarer minder om, at de ikke ser nok til mig, at de aldrig bliver inviteret, og at jeg generelt bør have dårlig samvittighed?

Er det ikke fuldstændig skørt, at jeg, når jeg så endelig har lidt tid, skynder mig at vise min tilstedeværelse hos de mennesker, som kræver mig, frem for dem jeg rent faktisk har lyst til at være sammen med??

Nyt emne:

Der har været adskillige indlæg om dette på bloggen, men jeg må igen have det ud af mit system.
Jeg er traaaaaat af Danmark!
Efter en skoleopgave, som drejede sig om at springe ud i en definition på begrebet dannelse (som om det er muligt), gik det endnu engang op for mig, hvor LIDT dannede vi er, på trods af vores ellers så "velfungerende velfærdssamfund" og demokrati. For fanden, hvor er vi da blevet gjort opmærksomme på vores rettigheder! Så meget, at vi er blevet blinde for alt andet. Vi er i forsvarsposition uafbrudt og klar med angreb, hvis nogen skulle så meget som vise tegn på at ville forlange noget af os. For vi skylder i hvert fald ikke nogen noget, og vi er i vores fulde ret til ikke at give nogen noget som helst!
Glemmer vi ikke, at der med rettigheder også følger pligter? Såsom f.eks. tillid? Vi aner ikke hvad det er mere. Vi skal sgu ikke stole på nogen, for det behøver vi ikke, og tænk nu hvis de ændrede på vores syn på verden. Det ville jo gøre os utrygge! Derfor er vores udgangspunkt: kender vi det ikke og forstår vi det ikke, så kan vi ikke lide det.
Og dem der sidder på toppen ved godt, at vi har det sådan. Derfor skal vi ensrettes. Der skal renses ud nu, for så får vi et mere trygt (=mere roligt, mere nemt) land. Lad os pakke alle de "forkerte" væk. Forstår ingen, at det gør os decideret dummere? Hvordan skal vi have mulighed for at reflektere og stille spørgsmålstegn ved noget som helst, at udvide vores horisont, hvis vi kender alt og alle fordi de er fuldstændig som os selv?

Hmmm... Det endte vist med at komme til at lyde som en frygt for noget der ligner Holocaust... (den glade musik har altså indtil videre ikke virket).. Det er måske at gå lige i overkanten, og jeg skal da også understrege, at jeg er glad for demokratiet og velfærdssamfundet. Pointen er, at vi er blevet snæversynede og bedrevidende, og jeg kan forestille mig, at èn som ser vores lille samfund udefra må finde os ufattelig arrogante. Vores etiske og moralske overvejelser er forsvindende små, fordi vi tror demokratiet et nok.

Konklusionen er vist bare, at jeg ønsker mig at besøge et sted, hvor de indre værdier og samspillet mellem to mennesker der møder hinanden som ligeværdige er vigtigere end de love, regler og retningslinjer der er nedskrevet i en eller anden regering.

Godmorgen

2007-09-06T06:24:00.000+02:00

Efter i går aftes at have sniffet Otrivin op i de tvivlsomme åbninger i mit snudeskaft, som var det kokain og jeg Amy Winehouse, lykkedes det mig at få sovet ret godt i nat. Faktisk føler jeg næsten jeg er på vej til at blive rask. Og hvem vågner så med forkølelse op til begge ører?
Stakkels lille Jakob.
Det er tarveligt af livet.

Dilemma

2007-09-05T21:04:00.000+02:00

Ak, et ret seriøst dilemma stakkels jeg befinder mig i lige nu - og faktisk har gjort længe.
(Og jo - denne gang ER det faktisk lidt seriøst!)

Jeg vil gerne have en baby mere. There. Eller... Jeg vil gerne have mange, men èn af gangen. Og jeg vil virkelig, virkelig, virkelig gerne have nummer to NU. Jeg tænker på det mange gange hver enenste dag, og kun èn ting står i vejen for det:

Jeg vil virkelig, virkelig, virkelig også gerne være færdig med mit studie til tiden (hvilket er om to år).
Problemet er, at skulle det ske, at jeg om knap et år igen ligger på fødeafdelingen og skriger "bloody murder", så jordemødrene og Palle skal slås om hvem der har mest ret til at stikke af, så hverken kan eller vil jeg kombinere studie og barsel igen, som jeg gjorde med Trolderik.
Og gør jeg ikke det, så betyder det i hvert fald et års udsættelse af titlen "færdiguddannet", og det ville bare ærge mig så meget.

Men min krop og min sjæl SKRIGER efter at være endnu mere mor, og jeg kan slet ikke finde ud af om det er dem eller hjernen der skal have lov at dominere.

Numerologi

2007-09-01T18:48:00.000+02:00

Jeg tror jeg skal i Snupta og have et sæt filovis i morgen. Sådan et mangler jeg nemlig.

Kald mig plat, men jeg synes altså det er skægt!

Billeder

2007-08-31T13:12:00.000+02:00

I forbindelse med noget skolearbejde, hvor vi skal perspektivere over forskellige kunstværker i forhold til religion, kom vi til at snakke om Michael Kvium. En af Danmarks mest interessante kunstnere, hvis I spørger mig.

Jeg mente nok at kunne huske, at jeg efter at have stiftet bekendtskab med ham i billedkunst på seminariet, bevidst har prøvet at gå i en stor bue udenom Kviums billeder, eller i hvert fald lukke øjnene. Ikke fordi han er en dårlig kunstner, eller fordi jeg ikke gider beskæftige mig med ham - simpelthen fordi de tager pusten fra mig, hans billeder.

Så idag tænkte jeg: "kan det nu også passe, at nogle malerier kan have den virkning på dig?", og søgte hans billeder på nettet. Og jo - det kan det. De vækker hundrede følelser på en gang, hans værker, især mange af de følelser man helst selv vil have under kontrol; væmmelse, had, ubehag, afmagt, sorg og angst. Nogle af dem vækker næsten et fysisk ubehag i mig, samtidig med, at jeg bliver fascineret af, hvordan det er muligt med et enkelt billede, at ramme mennesker så hårdt på den nerve, der sætter alle de følelser i gang.

Om man kan lide hans billeder eller ej, så kan man da ikke mene andet, end at han er en fantastisk kunstner; dèt her er ikke pynt - jeg tror næppe særlig mange mennesker vil have det hængende over sofaen - det er en dybt alvorlig, relevant og tankevækkende sag!

Michael Kvium - As Domestic as Milk and Oil I+II

Se mere Kvium på http://www.kopenhagen.dk/interviews/interviews/interview_michael_kvium/

Efter at have siddet og set på de her provokerende billeder, har man virkelig brug for noget fuldstændig ligegyldigt, noget man ikke skal tage stilling til, noget som er hyggeligt fordi det ikke behøver tolkning, noget der netop bare er pynt. Og derfor: Værsgo'! Billeder fra Harzen!

Ingen tid til blog...ning...

2007-08-30T15:19:00.000+02:00

Jajaja folkens, jeg er kommet hjem igen, men har simpelthen sleeeet ikke tid til at blogge lige for tiden. Skole indebærer åbenbart lektier. Who would have known?
Jeg savner min sommerferie...

Turen går til Harzen!

2007-08-22T17:39:00.000+02:00

- I morgen. Fire dage der hvor heksen kommer fra, så jeg skal nok føle mig hjemme. Det er måske ikke Kreta... Men det er årets eksotiske ferie, og skal nok blive sjovt.

Adieu!

Opgaven lyder:

2007-08-20T19:43:00.000+02:00

"Lav et surrealistisk selvportræt som collage. Anvend et vellignende fotografi som forlæg, tag forstørrede kopier på kopimaskinen og lav eventuelle spaltninger eller åbninger i dit ansigt for at kunne skildre en indre verden af erindringer, drømme, følelser eller drifter. Anbring betydningsbærende elementer i baggrunden. Beskriv efterfølgende, hvad du mener at have udtrykt med dit billede. Søg inspiration i kunsten, f.eks. Wilhelm Freddie og Dalì."

... Og NUL inspiration! Hjælp mig! Inspirér!

Jakobs fødselsdag

2007-08-18T07:15:00.000+02:00

Så er det allerede et år og et par dage siden jeg i umenneskelig smerte og frådende arrigskab skreg "Jeg kan ikke, jeg gør det aldrig mere, aaaarrrgh!"

Siden har han mange gange overbevist mig om, at jeg gerne gør det igen. Mange gange.

Hvis de alle bliver som ham skal jeg have et fodboldhold.

Stemning

2007-08-11T13:33:00.000+02:00

Jeg forbandede det faktum, at det skulle blive dårligt vejr langt væk igår. Indtil jeg kiggede ud og så dette.

Haderslev er smuk om sommeren. Selv i dårligt vejr.

V's landsmøde

2007-08-08T12:33:00.000+02:00

Nu skal den kære statsmedister og hele hans slæng af disciple sørme holde landsmøde i vores lille by, og oveni købet på hotellet hvor manden min arbejder som kok. Selvom jeg, barnlig som jeg er, fristes til at gå i garagen for at tælle malingresterne eller give Palle en opskrift på "chicken-sushi", så vil jeg for en god ordens skyld (i tilfælde af, at nogen skulle se dette og tro det er en seriøs trussel) LOVE, at jeg holder mig i skindet og bliver langt væk fra hotellet i weekenden. Ikke mindst fordi der - hvis man skal dømme efter opbuddet af bodyguards, politi og vagter - åbenbart forventes et enormt terrorangreb på den "store" mand, højst sandsynligt med selveste Osama i spidsen. Har I husket at tjekke om der mangler nogen passagerfly nogen steder?
Christ, Anders! Så er du heller ikke vigtigere! Hvis jeg var terrorist (og jeg understreger igen, at det er jeg IKKE - så tit), så ville der stå mange navne før dit på hitlisten.

Mere link

2007-08-04T14:27:00.000+02:00

Nu jeg er igang med at smække en masse links på bloggen, så er jeg nødt til at give jer dette her også. Bobby McFerrin er den mest musikalske og talentfulde mand der har sat ben på Jorden! Og hvis jeg fik at vide jeg kun måtte opleve èn person live i hele mit liv, så ville jeg tage til koncert/workshop med ham!
Desværre er der ikke rigtig nogle specielt gode klip med ham på Youtube, men hvis I ikke kender ham (for andet end Don't Worry be Happy), så tjek det ud og bliv imponeret!

Musik, musik, musik

2007-08-04T10:57:00.000+02:00

Hvor er Youtube da en fantastisk side! Blev lige inspireret af Prinsessens Mor og alle hendes links til at kigge lidt rundt derinde, og jeg opdager en masse nyt hver gang jeg gør det.
F.eks. har jeg lige opdaget, at mine elskede Muse har lavet en version af den sang, Jakob må være allermest offer for herhjemme. Min ellers noget så yndige sangstemme (???) må nu nok bukke sig i støvet for Matthew Bellamys røst, men jeg har jo heller ikke det vildeste rock-arrangement til at læne mig op ad.

Og nu jeg alligevel var derinde (på Youtube), så fandt jeg tilfældigvis en masse lækkert med en mand jeg næsten helt havde glemt: Tricky!
Til alle der også er fascinerede af denne fede og ret alternative musiker, så kommer der lige et par links.
Evolution Revolution Love (med Ed Kowalczyk)
Broken Homes (med PJ Harvey)
Og så selvfølgelig Poems, som er den fedeste!!

JUBEL, JUBEL!!

2007-08-03T08:54:00.000+02:00

Se lige!! Det ender jo med at vi bliver nødt til at hive monsteret frem snart!

Afløb for skyldfølelsen

2007-08-01T09:21:00.000+02:00

Jeg kender en kvinde, som lige har fået barn nummer to, og som samtidig er ved at sætte hus i stand mens manden lige er blevet selvstændig. Jeg ville så gerne være der til at hjælpe lidt til med hverdagens gøremål engang imellem.

Jeg kender en anden kvinde, som har ondt i livet. Jeg ville ønske jeg kunne sætte mit eget til side og være der for hende 24-7, for det har hun brug for.

Jeg kender en tredje kvinde, som har måttet træffe nogle svære valg på det sidste, hende burde jeg have tid til at lytte til når hun vil snakke.

Jeg kender en fjerde kvinde, som bor alene og så gerne vil have jeg ringer eller kommer forbi engang imellem - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

Jeg kender en femte kvinde som jeg savner rigtig meget, men alligevel ikke har talt med i flere måneder. Ikke engang i telefonen - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

Jeg kender en mand, som havde fødselsdag for en måned siden. Han fik en hurtig sms, og jeg har ikke talt med ham siden. Ikke engang i telefonen - hvor svært kan det være lige at gribe knoglen??

Jeg kender en anden mand, som jeg snart skylder en fri-aften med gutterne. Han trænger - og skal have lov.

Jeg kender også en kvinde hvis liv ville blive meget nemmere, hvis hun ville tage enten at få gjort nogle af de her ting, eller lade være med at klynke over det!

I'm in love!

2007-07-31T08:50:00.000+02:00

Som jeg ALTID er når jeg ser hende.

Det her er den første sommer i flere år, hvor jeg ikke har set hende folde sig ud live og fylde en scene med mere karisma end hele Rolling Stones tilsammen, og da jeg for lidt siden så hende i Go'morgen Danmark blev jeg helt trist. Jeg kan da ikke undvære det årlige skud Beth!! Hun er mit dope - fungerer i hvert fald ligesådan, for jeg er høj som ind i helvede når jeg på rystende ben vakler fra en koncert.

Det er svært ikke at løbe ned og købe den nye plade. Men man har jo fødselsdag lige om snart, og mon ikke opmærksomme mennesker har opsnappet de vibrationer jeg udsender når der reklameres for den i flimmeren? Jeg håber.

Det hele værd

2007-07-30T15:24:00.000+02:00

Lille Pipskid synger og danser med mig... Hvor glemmer man hurtigt hvor meget man hader sit liv om natten. Jeg er lykkelig.

Jeg er så træt...

2007-07-28T07:43:00.000+02:00

Utålmodige sjæle har rykket for en ny post på bloggen. Skal ske! Men det bliver et negativt, selvmedlidende et af slagsen. For jeg bryder snart sammen af træthed! (Hvilket i øvrigt også er årsagen til de sløve opdateringer her på bloggen).

Hvis ikke vor knægt snart begynder at sove om natten, så får jeg et nervøst sammenbrud. Efter et år ligger det altså simpelthen ikke længere helt naturligt i mig at skulle op om natten, og jeg går efterhånden rundt i en zombietilstand, hvilket jeg kan klare lige nu, så længe jeg har ferie.
Men om få øjeblikke starter jeg i skole igen. Og det faktum at der overhovedet ikke er tegn på fremskridt med øglen skræmmer the hell out of me!
Ikke engang utallige spande mocca, desperat kastet ned i svælget, kan gøre det for mig mere. Jeg har akut behov for søvn. Nu!

Det foregår sådan, at betten kl. 23 når jeg går i seng har været vågen de første fire gange. Som oftest bare for at få sutten, men han er urolig og det tager ofte lidt tid at falde til ro igen. sådan fortsætter natten så, gerne afbrudt af min. en enkelt tur, hvor han er så ked at han må tages op af sengen og nusses, lulles og tysses i en time eller to.
Hvorfor, spørger jeg jer???
Jeg savner min søvn, men jeg savner også at kunne se en film med Palle om aftenen, uden at skulle løbe op til en klynkende tremmeseng en gang hver halve time.

Jeg har været ved læge, læst bøger, ændret rutiner, skåret i dags-lurene... Men Jakob bestemmer, og han vil ikke sove. Færdig!

Skulle der nu være nogle mødre med gode råd derude, som læser med (jeg ved der er èn), så HJÆÆÆLP mig!

Bidster

2007-07-19T08:35:00.000+02:00

Å-ååååååh...

Hvis man har bare den mindste lillebitte smule spillefugl i sig, så er det her en faaaarlig og dyr side...

Jajajajajaja, jeg ved godt at de snører mig og jeg ved godt det er spild af penge og, og, og...
Men gambleren i mig gnider altså sine svedige hænder ved udsigten til, at jeg måske kan blive ejer af en ny bil, taske eller computer for bare 25 kr. eller lign. Jeg skal bare liiiiiige ramme rigtigt.....

Kom og lyv og drik!

2007-07-19T06:42:00.000+02:00

"På diskotekerne i Spanien skal man være fyldt 18 år for at man må købe alkohol, men der er ingen aldersgrænser i døren og det er heller ikke forbudt for én der er fyldt 18 år at købe alkohol og give det til én under 18 år."*

"I Bulgarien skal man være fyldt 18 år for at man kan komme ind på diskotek og for at man kan købe alkohol. Hvis man er under 18 år skal man være ledsaget af en person der er fyldt 18 år. Alle Ung Rejs guider er fyldt 18 år og de bulgarske myndigheder accepterer at personer under 18 år går på diskotek, hvis de er ledsaget af en Ung Rejs guide."*

Og manden i TV sagde, at "vi er jo ikke deres forældre, vi kan jo ikke fortælle dem hvad de må og ikke må..."

Find nu ud af om I vil stå ved jeres ansvar eller ej!

Ja, I tjener uden tvivl siiiindsssssygt mange penge. Men selvom der er et par måneder til min søn er gammel nok til at tage med til de varme - og våde -lande (og det er i øvrigt med jeres tidsregning - får jeg lov til at bestemme bliver han 30 inden han kommer afsted med Ung Rejs), så er jeg allerede nu dybt bekymret.

*Disse citater er taget fra selveste Ung Rejs' hjemmeside itself. Ufatteligt, ikke?

Battle:

2007-07-15T07:04:00.000+02:00

Hvad siger I?

Muse

ELLER:

Hr. Bublè

Selvom han er skide nuttet og synger fantastisk, den kære Michael, så bliver jeg nødt til at sige 1-0 til Muse-drengene. De kan altså på en eller anden måde nå derud hvor andre lige mangler en meter.

I love my life...

2007-07-08T08:17:00.000+02:00

Åh, hvor er jeg dog ynkelig. Sidder fast her i min hybel i min sommerferie, og står op på et tidspunkt hvor jeg lige kan nå at se lidt blå himmel i ca. en halv time før skyerne overtager himmel-herredømmet. Manden arbejder til kl. 22, og har i øvrigt bilen hver dag, så de vilde udflugter bliver det ikke til for sønnike og jeg.
Jeg er kronisk træt fordi øglen i en alder af 11 mdr. stadig synes han skal vågne 3-4 gange i løbet af natten, og alle mine kammersjukker er helt spontant smuttet på 14 dages afbudsrejse til de varme lande.
Så tror man man kan sætte sin lid til sine yndlingsblogs, og få lidt underholdende læsestof dèr, men men... De er naturligvis sat på standby, fordi alle er på F...ING ROSKILDE!

Regn eller ej, jeg ville elske at være smurt ind i mudder, hvis det betød jeg havde muligheden for at se Bjørk og Muse folde sig ud!

Klynk, klynk, klynk...

En perfekt lørdag

2007-07-01T20:29:00.000+02:00

"Toiletter, Harry! Harry, toiletter!"

Aaaaah, jeg er nu indehaver af minderne om en kodyl (!) aften i selskab med folk, som rent faktisk (believe it or not) er på samme latterligheds-niveau som jeg selv. At tilbringe ni timer i træk siddende på sin flade på den samme café med de samme mennesker kan måske lyde som en dræber, men nej. (Jo, måske lidt for den flade, men absolut ikke for stemningen!) Vi kunne være blevet ved i dagevis.
Øl, irish coffee og diverse cocktails blev bragt til bordet uden pauser, men det havde ikke været nødvendigt, for humøret var i top alligevel. Vi var platte og interne så det basker, kastede om os med sort humor og var så latterlige, at vi skrev sjofle bemærkninger i naive studenters huer. Jeg brugte en måneds forbrug af grin på én aften. Det var skønt! Og tiltrængt.

Mit stakkels yngel

2007-06-27T15:20:00.000+02:00

Lilleprut har lige pludselig tilraget sig både skoldkopper og væske i ørerne på en gang. Det er så synd for den knægt. Skoldkopperne er overalt, mellem tæer og fingre og ikke mindst på tungen, hvilket betyder han intet kan spise eller drikke. Han er så sulten, men skriger helt hjerteskærende når han får noget i munden. Så han får sodavands-is og melon-sorbet, alle sådan nogle ting som ville få tandlægen til at hade mig og sundhedsfreaks til at kalde ham omsorgssvigtet, bare for at få et eller andet i ham.
Sove kan han heller ikke pga. ørerne. Så for tiden er han kronisk ked, træt og sulten. Og derfor er moren det samme.

Heldigvis kan vi trøste os med, at vejret er perfekt til at være syg i. Så vi har tændt stearinlys og lavet kaffe til mutti. Om lidt spiser vi en is (til) og sætter os til at se The Pick of Destiny.
Den elsker vi nemlig begge.

Velgørenhed på den fede måde

2007-06-26T18:48:00.000+02:00

Jeg har via Overgangspaven netop opdaget noget af det bedste internettet nogensinde har kunnet byde på: Kiva!
Hvis du handler i Netto istedet for Føtex bare i en uge, kan du med de penge du har sparet være med til at hjælpe et menneske væk fra fattigdom i et u-land.

Lån 25 $ ud - og bliv et bedre menneske!

Oh misery!

2007-06-25T10:44:00.000+02:00

... Thy name is insomnia!

Mand, hvor jeg glæder mig til den kop kaffe der hvæsende løber igennem maskinen lige nu. Som et barn til juleaften. Nu har jeg de sidste par dage, i et håb om at moccaen var skyld i den søvnløshed der sniger sig ind på mig så snart jeg tænker på at gå i seng, undladt det daglige tilskud af mit yndlings-vitamin; koffein. Men uden held. Jeg har alligevel brugt størstedelen af de seneste nattetimer på at stirre fascineret på vores loft, så nu kan det være ligemeget. Skal det alligevel være sådan, så kan jeg ligeså godt fylde mig så meget med espresso, latte og cappuccino, at de brasilienske kaffe-bønne-plukkere (?) kommer på overarbejde.

Hvis jeg spiller kostbar nok, så vil søvnen vel på et eller andet tidspunkt komme til at savne mig. Ikke?

Nu brummer maskinen sin "jeg er færdig"-melodi.

Skål!